November har været lidt af en følelsesmæssig rutchetur.

Alle omkring mig har nu kærester, hvilket ind imellem har givet mig en enorm alenehedsfølelse. Så da min eks A passede mine børn i midten af november og jeg skulle hente dem, troede jeg pludselig, i min iver på ikke at være den eneste single tilbage, at jeg stadig havde følelser for ham. I kan jo nok regne ud at det selvfølgelig ikke bragte noget godt med sig. Lige præcis A er kendt for sin evindelige og utrættelige forfølgen når først han sniffer en lille bitte smule chance for at jeg vil have ham tilbage. Så endnu et ‘break up’ var nødvendigt. Han havde iøvrigt også fået kæreste…hvilket nok også triggede mig lidt. Det var noget værre rod. MEN vi er nu begge afklarede med, at det er bedst vi ikke har kontakt whatsoever!

Til et arrangement med nogle fra arbejde, faldt snakken på os der var singler og hvad de andre mente vi skulle gå efter hos det andet køn. Og jeg endte med at sidde og argumentere for hvorfor jeg overhovedet ikke ville overveje at lede efter en mand der er yngre end mig, så hellere ældre og mere erfaren. For altså helt ærlig hvad skal man tale om med sådan en ung en? Og kan de overhovedet finde ud af sex? Altså uden at blive til Duracell kaninen uden nogen som helst fornemmelse for hvad der virker for en pige… Min egen erfaring med en yngre mand er måske også liiiidt begrænset til eet enestående tilfælde med en, i den grad, ung dreng… måske man ikke behøver gå helt SÅ vidt en anden gang?

Nå pointen er, at jeg besluttede mig for at teste kollegaens påstand af…og gik på Tinder. Udvidede min søgeradius til mænd i alderen 28-48 år og begyndte at swipe de unge meget lækre mænd til højre. Og fandeme om ikke der var match 8 ud af 10 gange – WTF ?! Og hvad der var endnu vildere var, at de ikke bare var matchcollectors, de skrev fandeme også til mig! Total i chok og helt skudt til hjørne af min kollega.

Jeg fik skrevet en del sammen med en 30 årig byggeleder. Pæn, lækre øjne, lækkert hår og fantastisk humor. Og minsandten om ikke han fik lokket mig med ud på en kaffe gåtur. Iøvrigt endnu pænere i virkeligheden end på billederne, hvilket jo altid er rart når det går den vej. Jeg havde forinden meldt ud at jeg leder efter noget seriøst, hvilket han også gjorde, så han tog det helt stille og roligt og prøvede ikke engang på at kysse mig da vi sagde farvel efter en time i kulden. Fik derimod en besked sekundet efter han var kommet i sin bil, om jeg havde lyst til at ses igen?

Øh ja…?! (mit hoved kan ikke helt forstå hvorfor byggelederen ikke er skræmt væk af tre børn og dertilhørende konstant madpakkesmøring, skiftende arbejdstider og en krop der…jaja er ved at være i pænt god form…men altså, hvorfor vil han ikke have en ung og spændstig en istedet…?)

Jeg prøver at ride med på bølgen og nyde det.

Iøvrigt er der ved at være ganske fint styr på følelseskarusellen igen.

2 comments on “Novemberblues”

  1. Lyder spændende … Følger med på sidelinien og håber på det bedste. Du skriver ihvertfald så godt,, at jeg ikke kan lade være med at følge lidt med hele tiden 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *