Har haft det bedre end jeg har haft det idag…

Tog alene i byen i går, til et sted hvor jeg vidste jeg kendte en masse mennesker – stedet er hemmeligt herinde, da resultatet af aftenen nødig skulle komme til de forkerte ører…

Endte med at sove ude.
Måtte liste ud kl 6 til morgen, forinden da havde jeg lige nået at spotte at lagnet og hovedpuden jeg havde ligget på bar præg af at jeg vist nok skulle til at have min menstruation – shit altså, hvorfor køber folk overhovedet hvidt sengetøj?! Vendte puden om og redte sengen så godt jeg kunne – var stadig virkelig påvirket af den enorme mængde alkohol jeg fik fortærret igår.

Listede ned af trappen og ud af bagdøren og ligesom døren smækkede bag mig, opdagede jeg at jeg havde glemt min tlf…formentlig i den let blodplettede seng – Goddamnit da også! Måtte opgive at komme ind igen.

Gik gennem skoven ned til parkeringen, fuck hvor ville det være pinligt hvis nogen så mig, for der ville jo nok ikke herske nogen tvivl om at ting kunne have været sket når nu jeg havde sovet der. Og det skulle der bestemt ikke rygter ud om!

Tog bilen hjem, ikke så smart.

Kom hjem og skrev en besked via ipad til min eks om den glemte tlf, han svarede op af dagen, og vi aftalte at det var bedst hvis han kom ned på parkeringen med den, så jeg ikke skulle møde nogen jeg kendte. Det var akavet at skulle se ham igen allerede, og han havde virkelig også svært ved at kigge mig i øjnene – den dårlige samvittighed lyste ud af ham – vi blev enige om at der bestemt ikke var nogen grund til at andre end os (og vorherre) vidste hvad vi havde foretaget os om natten – der er jo ingen grund til at såre andre mennesker hvis man kan undgå det vel?

Var blevet bombarderet på min tlf, også af Morten, i den tid den havde ligget hos min eks. Måtte opfinde en længere søforklaring om hvorfor klokken var over 13 før jeg havde gidet svare på hans opkald og beskeder – han virkede ikke som om han godtog den, men kunne jo heller ikke rigtig modbevise noget.

Tog tilbage til Louise’s hus og lagde mig ud i haven og solede mig / sov i nogle timer – det var skønt, og så behøvede jeg ikke heller ikke hele tiden spekulere på hvor fuld og pinlig jeg havde været aftenen forinden.

Min eks og jeg nåede heldigvis kun at kysse og han fingerkneppede mig lidt inden han meddelte at han alligevel ikke kunne være sammen med mig. (ahhh…det forklarede selvfølgelig at menstruationssporene i sengen lignede fingeraftryk – yirk)

Good call!! jeg var alt for stiv og han havde selvfølgelig også en kæreste… ‘lille bagatel’   som i forvejen nok altid har haft en nagende fornemmelse af at min eks og jeg stadig havde lidt følelser tilbage for hinanden….

Nogle gange burde jeg virkelig ikke lukkes ud!

 

Hmm…sendte jeg også et semi boob billede til en tidligere kollega….? arhmen altså fuck da også!

1 comment on “Nogle gange burde jeg ikke lukkes ud…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *