Hvis man undrer sig over at der pludselig er kommet et navn på herinde, så er det bare fordi jeg har ekspanderet til Google+, men eftersom jeg gerne vil være hemmelig, så er det selvfølgelig et fake navn.

Grunden til at jeg gerne vil være hemmelig, er fordi jeg gerne vil kunne skrive frit om alting, uden at skulle filtrere i det jeg skriver, fordi jeg så automatisk vil være bange for at dem jeg skriver om læser det.
Har lige læst på ‘skriblerier’s blog, hun beskriver faktisk samme problem for nylig, og af den grund har hun mistet lysten til at blogge. Don’t want that.

Navnet:
Malou (forkortet) fordi min mor ville have kaldt mig Marie Louise, hvis ikke det lige var fordi hun var faldet over mit navn i en dansk serie, som hun syntes var bedre. Jeg er nu glad for hun sad højgravid og spiste smørstegte kartofler og så fjernsyn den gang i 1978.

Tortuga kommer fra den mest fantastiske ø, jeg nogensinde har besøgt. Den hedder Isla Tortuga og ligger i Costa Rica, hvor jeg var med Louise sidste januar… Fantastisk ferie! Hvis man kan holde ud at rejse i ca 24 timer med 3 flyvninger, så er det bestemt anbefalelsesværdigt på så højt et plan at jeg nok for altid vil føle at det er den bedste ferie jeg nogensinde kommer til at have været på.
Og det er til trods for et aktivt rejseliv (præ psykopat Morten) som bla inkluderer en jordomrejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *