Normalt!

Men A formår stadig ind imellem at bringe mit pis i kog. Og han gør det med fuldt overlæg, og det er jo nok præcis det, der pisser mig allermest af. Og så selvfølgelig at jeg lader mig påvirke.

Det er ikke det, at han 10 dage efter vores brud skrev at han var videre og klar til at date igen. I couldn’t care less. Eller at han bevidst nu pludselig laver bestemte opslag offentlige på facebook for at ramme mig med hvor aktiv han er, når han både tjekker ind til træning eller til koncert med den ven, han ellers havde droppet, fordi han var for deprimerende at være sammen med. Alle de der ting, jeg længe havde prøvet at få ham til at lave uden mig.

Nejnej, det er når han slår opslag op fra sommerhuset, der rammer mig. Og ja jeg ved godt jeg ‘bare’ skal lade være med overhovedet at stalke hans fb profil, men ind imellem løber min nysgerrighed alligevel af med mig. Og i går havde manden så valgt at smide to billeder op af badeværelset, som han havde ændret fuldstændig. Skødet er ikke engang underskrevet endnu, om at han har overtaget min del, og han har allerede revet ting ned og sat nyt ind. Gad vide om det egentlig er lovligt…

Grunden til jeg ikke ville have nyt badeværelse, var fordi et sommerhus i mine øjne ikke skal være stilrent sort/hvidt og gråt i indretningen, og det her badeværelse havde en knaldrød håndvask, som gav det karisma kombineret med andre røde detaljer. Og nu har han selvfølgelig opsat hightech håndvask, møbler og skabe derind i stedet. Og som prikken over i’et, er der en kvinde, han bestemt ikke var venner med førhen, der har kommenteret, at det er blevet så meget bedre.  

Fuck ham, fuck alle de ting jeg savner deroppefra, fuck mit elskede sommerhus, jeg køber kraftsteljme mit eget…når jeg lige har fået sparet lidt penge sammen, mindre detalje…

Tænk at man kan savne en materiel ting så meget. Det er fandme åndssvagt!

computer work mad technology

3 comments on “Naij – jeg bærer da ikke nag!”

  1. Puha, havde det på samme måde, dengang jeg flyttede fra ham, jeg havde købt lejlighed med. For det var MIN drømmelejlighed. Min! En uge efter, Jeg var rykket ud (læs: “Du skal være ude inden en uge, ellers smider jeg dine ting på gaden!), havde han revet mit elskede, indbyggede gulv-til-loft-skab ned og målet stuen knaldende blå. BLÅ!
    Jeg hader ham stadig for det, men nu har jeg købt hus med min mand, og det er trods alt bedre. Selvom jeg stadig godt kan savne “min” lejlighed 😉
    Så vil bare sige, at jeg forstår dig, og at de der mænd er nogle sølle, forsmåede stakler, men at det bliver godt igen. Måske endda bedre 🙂

    • Årh jeg håber det bliver bedre 🙂 Men elsker at høre at du har det på samme måde omkring din gamle lejlighed! Så er det ikke kun mig der er helt bims 😉 Det er noget mærkeligt noget, at man kan føle at en materiel ting stadig tilhører en selv, selvom man er gået af med det. Men måske det handler om måden hvorpå man er blevet nødt til at gå af med det….

      • Ja, Det gør det da helt sikkert. Det handler kun om følelserne, faktisk, tror jeg. Og det er da ikke bims at reagere på følelser. Men det kan godt være lidt uhensigtsmæssigt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *