Har været fuld igen. Sådan rigtig for alvor – ‘med hukommelseshuller’ – fuld. Til personalefest.

Til min store lettelse var jeg ikke den eneste. Stort set hele selskabet var spritstive, hvilket nok gjorde denne fest til den vildeste personalefest jeg nogensinde har været med til. Også selvom jeg har et par huller i aftenens forløb.

SÅ mange kollegaer kyssede på hinanden og gerne med flere. Det var fantastisk! Ingen fordømmelser, ingen sure miner, alle var bare glade og gjorde præcis hvad de følte for. Vi manglede vel bare at smide bh’erne, så havde det været tilbage til de glade 70’ere!

For mig, endte det med at jeg kyssede med to….piger… altså to kvindelige kollegaer, hvis nogen skulle være i tvivl. Den ene var Natalie, hvilket jeg altid har tænkt var bound to happen sometime, eftersom jeg har fortalt hende en del om, at jeg godt kunne tænke mig, at prøve at være sammen med en pige. Der skulle bare nok alkohol til – og en sjov fest, hvor alt var tilladt.

En af gangene vi kyssede, var der en af de unge portører der gik helt i baglås og valgte at stille sig ca 10 cm fra vores ansigter, bare for at få det hele med. Det var top humor, og var helt sikkert medvirkende til at vi ikke stoppede lige med det samme.

A har fået beretninger om festen – vi har heldigvis klare aftaler om hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det er tilladt at jeg er sammen med piger, mænd er uacceptabelt. Det kan jeg fint leve med. Ikke mindst fordi jeg ikke vil bryde hans tillid, men også fordi jeg længe ikke har følt at nogen ny mand ville kunne udvide min horisont med noget jeg ikke allerede har prøvet. Eller rettere har lyst til at prøve – jeg har da grænser! Tværtimod skal man formentlig forholde sig til at de ikke ser så godt ud under tøjet som man havde forestillet sig, man kan risikere at dilleren er lille og skæv og den eneste måde han kan finde ud af at bruge den på, er ved at agere Duracell kanin… arhmen jeg synes der er langt mellem de mænd, der rent faktisk tager sig tid, til at lære en at kende rent seksuelt. Og husker det til næste gang. Hvis der bliver en næste gang. Så A grinede bare af mine udskejelser. Og så fik jeg en omgang af ham næste morgen.

Nå, men meget af i dag, har så gået med at frygte hvorvidt der bliver frigivet snavebilleder fra festen på facebook… Frygten er vokset i takt med at der blev smækket indledende billeder op i afdelingens fb gruppe, med en beretning om, at resten lige skulle gennemgås… øøhh for hvad??  Ikke fordi jeg ikke kan stå ved hvad og hvem jeg har snavet med…meeen jeg synes måske alligevel ikke beviserne behøver blive digitalt offentliggjorte.

Jeg, og ikke mindst Natalie, som snavede med dobbelt så mange som jeg, må jo bare afvente og se… alternativt tager det vel ikke så lang tid at skrive en opsigelse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *