Årh jeg har meget på hjerte på denne her ferie!  

Igen var det heldigvis ikke mig den stak af for! 

Såehm…A og jeg havde fået en del at drikke igår – det fungerer ganske fint for os det her ‘all inclusive’ koncept. 

Han falder i snak med nogle andre gæster i baren og jeg hygger mig med at skrive lidt observationer ned, mens jeg ligger og nyder solen på en solseng. 

Efter noget tid bliver det lige varmt nok, så jeg tager en dukkert i poolen og svømmer i poolbaren for at bestille en vodka/juice. Jeg har faktisk ikke rigtig kunne få øje på A et stykke tid, så jeg spejder lidt efter ham og spotter ham pludselig gå meget beslutsomt over mod vores solsenge, han har ikke set mig stå i baren, og gudhjælpemig om ikke han stiller sig hen til kvinden der ligger på maven og soler sig på solsengen ved siden af min, samtidig med at han gnider sig drilsk i hænderne lige over hendes røv. 

Hun har en amerikansk flag inspireret bikini på, og efter min optik vejer hun nok 10 kg mere end mig. Jeg forstår slet ikke hvordan han kan tage fejl! 

Men ikke desto mindre lægger A begge sine hænder på hendes baller og når at ælte dem godt og grundigt inden han opdager at det ikke er mig. 

Jeg er helt og aldeles fuldstændig smadret af grin ovre i baren! Hvilket  barpersonalet og de solbadende gæster i nærheden af den forudrettede kvinde også er. 

A undskylder uafbrudt i omtrent  5 min. Kvinden tager det heldigvis med et smil og siger it’s okay, we’re on holiday. 

jeg selv har taget til efterretning at min røv åbenbart ser større ud end jeg selv gik og forestillede mig haha… 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *