Så min meget ærlige veninde Natalie mener jeg er misbruger af mænd…

Jeg synes selvfølgelig det er en meget fornærmende påstand! Nok allermest fordi jeg måske tror hun har ret.

Eller ….  det har hun.

Seneste eksempel er FILF’en.

Vi startede med at skrive sammen i slut november og har vores første date i starten af december, og lige indtil jeg skal på ferie til Bali med ungerne i midt januar, flyver FILF’en og jeg på den lyserødeste sky jeg længe har været ombord på. Altså bortset lige fra Frisøren i Californien… Alting virker perfekt! Han er sød, hensynsfuld, VOKSEN, ikke mindst. Det kan man jo ind imellem godt savne hos den gennemsnitsvoksne mand.

Men det er faktisk ikke skide givende for at blomstrende forhold, at den ene part tager på ferie i 3 uger… Jeg mistede følingen med ham. Da vi kom hjem fik børnene det at vide, alting gik så stærkt lige pludselig. Mest for at de ikke skulle finde ud af det tilfældigt, fordi vi bor i en lille forstadsby, hvor der er øjne og ører alle vegne.

Og så begyndte det faktisk at gå mig på, at han nok alligevel er lidt for voksen…til mig. Jeg savner at grine, at kunne være fjollede sammen. Det fordrer han slet ikke til. Og når vi har sex, så har vi ikke sex, vi elsker…. Arhmen altså! Han ville dø hvis jeg fortalte ham, at jeg for et år siden, havde et meget grænsesøgende sexliv, der involverede sexklubber og sluttery på højt plan. Jeg føler mig efterhånden som Diana, i den der sang af Burhan G…

Det er ikke godt. Og FILF’en fortæller mig, at han kun har været forelsket to gange i sit liv… gæt hvem nr to er… stakkels FILF – jeg vil ham faktisk gerne… frygter bare det bliver for mormor/morfar agtigt i længden…

Og så er det jeg vender tilbage til Natalies diagnose. Mit misbrug af mænd.

Jeg er jægeren. Den erkendelse har jeg konstateret for længe siden. Og jeg får næsten altid den jeg vil have… Med det til følge, at de får en masse følelser for mig, og når det er sket, mister jeg interessen og savner en ny udfordring.

Og bløde søde mænd, med hjertet på rette sted, kan jeg slet ikke finde ud af at være sammen med…det er noget værre rod altså…han fortjener det ikke…

 

3 comments on “…misbruger…?”

  1. Jeg kan godt sætte mig ind i det, også selvom jeg nok ikke er jæger-jæger typen (jeg får i hvert fald sjældent den jeg gerne vil have, laaaangt suk), men de mænd jeg dater og som jo egentlig er gode, solide, ordentlige mænd, dem mister jeg desværre også hurtigt interessen for, selvom de sikkert ville være rigtig gode for mig.

    Jeg kunne i øvrigt godt bruge nogle tips fra en rigtig jæger, der har succes med mændene 😉 Er du bevidst om, hvordan du får dem på krogen og har du nogle tricks du vil dele ud af? Help a sista out

    • Hahaha, mon ikke det kræver et indlæg for sig selv? 😉 det må jeg vist lige pønse lidt på 😀

      Men ja, jeg er 100% bevidst om hvordan jeg får dem på krogen, der er faktisk kun een mand jeg har ville have, som jeg ikke fik. Han er selvfølgelig til dato stadig den mand jeg helst godt gad have, bare fordi jeg ikke fik ham, men havde jeg fået ham, havde jeg nok endt samme sted som altid 😉

      Jeg tror det er lidt klassisk med the good guy og the bad guy – the bad guy tiltrækker bare en lille smule mere, selvom man godt ved man bør finde sig en good guy 😉

      • Oh, I hear ya med good guy/bad guy og at allerhelst ville have ham man netop ikke kunne få. Jeg bakker helhjertet op om et indlæg med tips & tricks! 😜

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *