Har fået en ‘knude’ i det ene bryst. Har haft det før da jeg var 20 år, hvor det bare var overproduktion af kirtler, som jeg så fik fjernet. Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få en tid hos en røntgenklinik i slutningen af marts.

I går syntes jeg mine bryster var lidt ømme og skrev det til A, som var i sommerhuset. Frygter jo lidt at blive gravid igen. Siden min graviditet uden for livmoderen i august, så lykkedes det mig også at blive gravid igen her i januar, hvor jeg endte med at få en medicinsk abort – det er så 10. gang jeg har været gravid…det er vel også en slags personlig rekord :O

Nå, men A skriver så tilbage; ‘fuuuuck jeg håber virkelig ikke du er gravid igen’. Jeg ringer ham op, og siger kækt til ham, at hvis jeg er det, så må han fandeme tage en for holdet og blive steriliseret. Hvorefter manden svarer at han ikke kommer til at få kappet noget som helst før tidligst om 5 år, for han vil ikke lukke muligheden for at kunne få børn…….

Det skal lige siges at de, lægerne, ikke vil sterilisere mig, da de mener jeg er så fertil, så jeg bare bliver gravid alligevel, men at det så helt sikkert vil blive uden for livmoderen og dermed endnu mere farligt. (ægget kommer ikke ned, men sædcellerne kan åbenbart godt komme op i sjældne tilfælde – og med mit luck, så ville det sikkert ramme mig)

Han véd at det er farligt for mig at blive gravid igen fordi jeg har tendens til blodpropper, så han ved godt at hvis han skal have flere børn, så er det jo ikke med mig. Jeg bliver ret overrasket og trist over den udmelding, for hvad har han så tænkt sig? Og hvorfor fanden spilder han så sin tid sammen med mig, hvis han i virkeligheden stadig drømmer om flere børn.

Han har af flere omgange sagt at han har valgt mig, og accepteret at han ikke får flere børn. Men hvorfor filan holder han så muligheden åben?

Han undskyldte flere gange over han havde givet mig følelsen af at han ville noget andet – but said is said, jeg har sgu lidt svært ved bare at acceptere at han har forliget sig med det… jeg gider jo heller ikke være årsag til at han om 10-20 år sidder og kigger tilbage og fortryder at han ikke kæmpede mere for at finde en der kunne give ham flere børn. Han siger at han som udgangspunkt har valgt at finde kærligheden, børn ville bare have været en bonus. Og at han elsker sine bonusbørn og at det er nok for ham…

Det er selvfølgelig hans valg og hans alene – og så må han vel også selv tage konsekvenserne hvis han senere i livet fortryder…

Men det føles stadig surt ikke at være ALT det han kunne ønske sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *