Så min juleaften foregik hos ex svigerfamilien. Dvs hos Mortens familie, som jeg ikke har set i 4 år…

Dengang Morten og jeg var sammen, så jeg hans familie mere end han gjorde, og mere end jeg så min egen familie. Jeg var meget tæt knyttet til dem alle sammen, så da vi gik fra hinanden mistede jeg også alle dem, hvilket var, og ind imellem stadig er, mega hårdt. Jeg savner dem meget i mit liv.

De, eller Morten, var så søde at invitere mig med, nu hvor jeg ikke skulle arbejde alligevel pga min sygemelding med min diskus prolabs. Og hvor fedt er det ikke lige, at jeg kunne få mulighed for at holde jul med mine børn! Og dem selvfølgelig…

Det tog en time at køre derhen, og jeg var så sindssyg nervøs for at møde dem igen. For hva’ nu, hvis de egentlig var ligeglad med at jeg kom med. Hvis de faktisk syntes at det var upassende at jeg var der. Hvad hvis de egentlig bare var helt upåvirkede af at jeg havde været en stor del af familien i 9 år, og ikke følte jeg havde manglet de sidste fire år. Og hvad nu hvis de foretrak den 13 år yngre kæreste som Morten erstattede mig med. Jeg var simpelthen så usikker på mig selv.

Da vi ankom fik jeg et meget kort og akavet kram af Mortens ene lillebror. Det var hos ham juleaften blev holdt. Dengang Morten og jeg var sammen, var jeg også rigtig rigtig gode venner med denne lillebror, jeg plejede altid at være den han ringede til, når han havde kæresteproblemer, og alle mulige andre problemer, så det var sgu lidt mærkeligt at han havde svært ved at sige hej til mig…. Hans kæreste derimod gav mig et kæmpe kram og snakkede til mig som om vi kendte hinanden, på trods af at hun først blev lillebrorens kæreste nogenlunde samtidig med at Morten og jeg gik fra hinanden. Så hende og jeg havde overhovedet ikke udvekslet andet end et enkelt Hej engang for 4 år siden.

Så kom hans lillesøster, som jeg sås ofte med, også på venindebasis både med og uden børn. Hun strøg gennem huset og fjernede alle på sin vej og gav mig verdens længste og hårdeste krammer! Hvilket hun gentog adskillige gange i løbet af hele aftenen. Den ene gang så meget så vi begge var ved at blive helt rørstrømske og måtte bremse os selv i, at stå og tude midt ude i køkkenet. Total gensynsglæde!

Storesøsteren gav mig også en lang og hård krammer da hun kom og igen da vi skulle hjem. Hun er en lidt mere reserveret kvinde, så der kommer ikke altid de store følelsesudbrud fra hende. Men hun søgte mig meget af tiden og vi fik talt en masse om alt muligt. Hvilket jeg selvfølgelig også fik gjort med lillesøsteren. Generelt fik jeg talt rigtig meget med dem alle sammen, og lillebroren blødte også op. Ifølge Morten var det formentlig netop fordi han og jeg var så gode venner dengang, og pludselig var jeg væk, at han havde svært ved at forholde sig til at se mig igen. Han er en af de der følsomme drenge…eller mand er han jo efterhånden blevet til.

Den sidste lillebror – den mindste af de 5 søskende, er det sorte får i familien. Jeg mødte ham for ikke så længe siden, da han hjalp med at tømme alle mine ting fra sommerhuset ud af min fars bil hjemme hos mig. Så med ham, var det bare sådan en gensynskrammer. Han havde allerede givet udtryk for at han savnede mig den dag.

Må nok hellere lige nævne at min far er selvstændig og at Morten var min fars højre hånd i firmaet dengang. Lillebroren hjalp også engang imellem, når han ikke brændte alle af. Og min far er især inden for det sidste års tid, igen begyndt at bruge både Morten og lillebroren i sit firma. Ikke uden store protester fra mig i starten selvfølgelig… men det hjalp ingenting og hvem fanden gider have at ens far og ens ex begynder at konspirere og lyve for mig, for at de kan arbejde sammen. Så var nødt til at acceptere deres samarbejde. Vil trods alt altid hellere have ærlighed end løgne.

Tilbage til juleaften.

Mortens forældre aflyste i sidste øjeblik pga sygdom – intet nyt der, selvom jeg virkelig også havde glædet mig til at se dem. Men det åbnede så op for, at deres pladser ved bordet kunne fyldes ud med lillebrorens kærestes forældre og søster. Og dem gik jeg heldigvis også rigtig godt i spænd med. Selv de store af søstrenes børn, som stadig kunne huske mig, fik jeg kæmpe krammere af.

Så alt i alt en succes af en juleaften. Ikke kun for børnene, som var glade for at både mor og far var med, men især for mit lille ego.

For jeg var savnet! Jeg var ikke bare glemt! Og jeg var 100% overhovedet ikke erstattet af den 13 år yngre kæreste. Tværtimod – så forestiller jeg mig nu, at hun må have det enormt svært sammen med hans familie. For som jeg efterhånden kunne stykke sammen, uden at være den der snagende ex der spurgte direkte, så har hun det åbenbart ikke helt nemt med bare at snakke frit med dem. Hun er ligesom bare med. Bare ikke til jul – for den holder hun altid med sin egen familie.

Jeg ved godt det er total forkert at sige højt – I ved pga jantelov osv, så derfor siger jeg det også bare herinde. Fuck hvor fik jeg det bare rigtig godt af at vide, at hun ikke kunne udfylde mine sko.

happy christmas excited happy dance chip and dale

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *