Så A hentede jo sine ting onsdag. Og pludselig sad jeg og gloede på en tom fjernsynsvæg. For demonstrativt pillede han jo sit fjernsyn ned af væggen – det skulle nødig få lov at blive der, indtil jeg havde fået købt et andet her i weekenden, og det var ikke fordi han manglede det nogle steder… suk og så lige op til jul.

Nå – jeg ringede til min far og jokende spurgte ham om han havde tænkt sig at give mig fødselsdagsgave i år, for så ønskede jeg mig et nyt fjernsyn. Han grinte bare lidt og svarede egentlig ikke rigtig på det. Hvilket er typisk ham.

Min far mangler ikke noget – han har masser af penge, men han sidder virkelig også tungt på dem, medmindre det er noget han kan investere i, og som ikke taber penge. Ting som diamanter og kunst og sådan nogle ting. Nå ja, og så når han kan overraske mig med ting og oplevelser –  aldrig kontanter! Som fx da han havde købt bil til mig, lige da jeg havde fået kørekort som 18 årig. Han lod som om vi bare skulle køre et eller andet sted hen, og i virkeligheden skulle vi ud og hente en bil. Godt nok en gammel Golf3’er på gule plader i den grimmeste lysebrune farve – men jeg var ligeglad. Jeg havde pludselig bil!

Og da han til jul, da jeg var 19 år, havde købt en to værelses lejlighed til mig i julegave, ikke langt fra hvor jeg boede hos mine forældre. Først fik jeg et navneskilt – som jeg ærlig talt var ret irriteret over at få. Hvad fanden var det for en tåbelig julegave. Godt nok boede jeg i hele kælderetagen, med egen indgang, men come on, hvorfor ind i helvede skulle jeg nu pludselig have navneskilt på kælderdøren – det var jo ikke fordi posten kom derned med min post. Far holdt masken. Og så kom jeg frem til en gave i form af en stak papirer der var rullet sammen som en karamel. Jeg var stadig irriteret over det med navneskiltet, så jeg kunne slet ikke samle tankerne om, at jeg nu skulle til at sidde og læse nogle latterlige papirer. Indtil det pludselig fangede mit blik, at mit navn stod øverst og noget med ‘overtagelse af andelslejlighed…’ Tror nok jeg fløj op af stolen samtidig med jeg kæmpede med et hysterisk grineanfald. Der gik ikke 10 min før han og jeg sad i hans bil, på vej til min julegave – shit jeg var lykkelig! Og han lyste op som et juletræ ved synet af min glæde og overraskelse.

På denne facon har han med jævne mellemrum overrasket mig med ting og oplevelser, jeg aldrig havde forventet. Han elsker reaktionen når det lykkes ham, at overraske så meget så jeg ikke ved hvilket ben jeg skal stå på.

Året efter Morten og jeg var gået fra hinanden, spurgte han mig også til fødselsdagsønsker. Og på det tidspunkt ønskede jeg mig en Kitchen Aid røremaskine. Far vælger så at dukke op uanmeldt dagen efter min fødselsdag, slæbende på to store sorte sække. Jeg er et stort spørgsmålstegn – for han havde allerede været forbi med ungernes julegaver dagen før i tilsvarende to store sorte sække, hvor han tilmed også havde sat to meterhøje orkideer med 3000 kr gemt i den ene potte, så jeg selv kunne købe min fødselsdagsgave, fordi han ikke troede han havde tid til at gå ud og købe noget til mig. Men så havde han sørme alligevel købt den Kitchen Aid maskine til mig! Men derudover ! havde han så også valgt at købe samtlige tilbehørs dele til den! Jeg faldt lige over et tilbud sagde han kækt. Jeg elsker den maskine – den kan jo ALT. Siger det bare, hvis nogen skulle overveje et nyt køkkenredskab.

Sidste år valgte han at betale for min maveoperation, så jeg ikke skulle bruge lang tid på at spare op, fordi han vidste det fyldte meget, at jeg var ked af min mave efter især den sidste graviditet. Der er ikke gået en eneste dag siden, hvor jeg ikke kigger mig i spejlet og smiler til min mave. Den er blevet SÅ fin! Der er stadig en lille smule strækmærker, men den er fast, uden mormorhud OG jeg har sixpack når jeg spænder mine mavemuller – ikke så man kan se dem, men man kan dælme mærke dem. Mine mavemuskler blev syet sammen ved samme operation, da de slet ikke kunne finde sammen igen post graviditet. Ind imellem spørger han til om jeg stadig er glad for at jeg fik lavet den, og når jeg storsmilende siger JA, så er det tydeligt at han nyder at han har gjort en forskel.

Jeg kunne blive ved om min far – men vil vende tilbage til nuet og min meget nøgne væg.

Dagen efter jeg havde ringet til ham og henkastet nævnt det med det manglende fjernsyn, ringede han til mig da jeg sad i bilen på vej hjem fra arbejde. Han siger at hvis jeg ville have ham med ud og kigge på fjernsyn, så kunne vi bare køre i Elgiganten senere, han skulle bare lige have afsluttet noget arbejde. Jeg tilføjer at jeg også lige skal have en lur, men at det ville jeg rigtig gerne. Og vi aftaler at ringes ved to timer senere.

Jeg kommer hjem og skal ind gennem havelågen…som er helt lukket. Det er den ikke normalt. Fuck tænker jeg – jeg magter simpelthen ikke hvis A er dukket op for at gentage monologerne og prøve at overbevise mig om at vi skal starte forfra. Men forvirringen vokser, da jeg ser Birthe ligge alene på sofaen og ud af øjenkrogen opdager jeg samtidig at min skænk er flyttet. Der er selvfølgelig en god grund til den er flyttet hen foran sofaen, for ovenpå skænken står nu et 55” gigantisk fjernsyn, sat til med alle ledninger, tv bokse og spillekonsoller – klar til brug. Jeg måber! Og begynder at grine. Og ringer straks op til min far igen. Hva så? siger han. Jeg spørger om han tilfældigvis har været hjemme forbi mig. Det kunne da godt være han lige havde været forbi – hvorfor? er der da noget du synes er anderledes spørger han grinende. Jeg takker selvfølgelig 1000 gange og han fortæller ivrigt hvordan han OG MORTEN midt i arbejdsdagen, havde skyndt sig ud og købe det til mig og kørt hjem og sat det op.

Så nu er der alligevel råd til julegaver og børnene ville ikke som det første begynde at undre sig over hvorfor det andet fjernsyn var fjernet. Er ikke helt klar til at fortælle dem om A og jeg endnu, da jeg ved de bliver rigtig kede af det.

Min far har kæmpe beundringsværdig livserfaring! Han er rigtig dygtig til økonomi og praktisk hjælp, men han halter selvfølgelig BIGTIME på ‘kram og jeg elsker dig’ fronten. Antal kram vi har udvekslet i mit voksne liv kan tælles på to hænder, og han har aldrig sagt han elsker mig, hvilket naturligt nok har sat sine spor, men når jeg lige får tænkt efter, er jeg jo egentlig aldrig nogensinde i tvivl om at han elsker mig overalt på jorden. Han viser det bare på den der ‘jeg er VikingeMand’ måden. Han har altid været mit livs største og mest solide klippe jeg kunne ønske mig.

Han bliver i øvrigt 60 år på fredag, han gider ikke noget postyr, vil allerhelst rejse væk, men jeg vil SÅ gerne give ham en gave som han bliver glad for – han fortjener også noget den anden vej, selvom jeg ikke har de samme midler som han. Nu skal jeg selvfølgelig bare lige lægge hovedet i blød og finde på en gave til manden der vitterlig har alt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *