Nå!

Louise tog endelig initiativ til at ses i går – det var SÅ dejligt!

Og alle mine bekymringer blev selvfølgelig gjort til skamme – Men derfor savner jeg godt nok stadig al den tid vi brugte sammen før jeg fandt sammen med A.
På en eller anden måde er hun bare så meget nemmere at være sammen med, end en mand der hele tiden har en masse forventninger til en, samt til hvordan ens humør er.

Med Louise kan jeg sagtens bare slappe helt af – behøver ikke virke ekstra glad. Med A føler jeg ofte at jeg er nødt til at være ekstra på, for ellers gør han et kæmpe stort nummer ud af det, hvis jeg en dag er lidt stille og ikke er så snaksaglig. Så drager han straks alle mulige konklusioner om at det er fordi jeg er utilfreds med noget ift ham eller vores forhold, og så går hele aftenen med at jeg skal forsikre ham om at der ikke behøver at være noget galt, bare fordi jeg har en aften hvor jeg egentlig ikke gider kommunikere med ham…eller nogen andre for den sags skyld.

Lige for tiden døjer jeg jo også periodevis med en del smerter pga min maveoperation, hvilket gør at jeg jo ikke render rundt og er superduper sprudlende glad hele tiden – hvilket her til morgen er blevet til at A ‘synes jeg er ved at trække mig’ og at han uværgeligt kommer til at gøre det samme når jeg gør det…. OMG altså – nogle gange er det virkelig op ad bakke med sådan et forhold!

Men jeg kan jo heller ikke bare vælge alle mænd fra, fordi det er for besværligt at forene vores forskelligheder under samme tag og jeg savner min veninde.

Jeg kan stadig ikke se mig selv sammen med nogen anden mand end A, og jeg ville slet ikke kunne overskue ny, formentlig dårligere, sex med en anden. Jeg har besluttet mig for at det er ham jeg skal være sammen med og vil kæmpe for det. Og der er jo ikke et eneste forhold der er perfekt – alle kæmper jo med hver deres ting fordi vi alle er forskellige mennesker.

Men jeg kan godt mærke at med alderen bliver jeg mere og mere uvillig til bare at gå på kompromis med mig selv, end da jeg var i 20’erne.

Der er sgu nok noget om det der med at jo ældre man er, desto sværere bliver det at finde ‘den eneste ene’.. Selvom jeg jo egentlig ikke rigtig tror på ‘den eneste ene’.  Jeg tror på at hvis ikke det er den ene man er sammen med, så finder man bare en anden…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *