Bliver udskrevet idag!!! 
Hold nu op hvor jeg glæder mig. Samtidig med det er forbundet med lidt angst. 

Angst for at komme til at gøre nogle ting som min ryg ikke kan magte endnu, fordi jeg nu skal til at fungere som mor for mine børn igen. Kæmpe angst for at opleve de smerter jeg havde da selve diskus prolabs skaden for alvor var sket. Og endnu mere angst for, at hvis det skulle ske igen, om mine børn kommer til at overvære det. Sidst fik det velvoksne vikingemænd a.k.a min far og Morten, til at græde…

Har jeg forresten nævnt at jeg hellere ville føde 10 velvoksne babyer i træk end at opleve det igen?! Sir’ det bare – pas på jeres rygge søde mennesker. Hold jer fra skæve vrid hvor I samtidig har belastning på, så kommer I langt. Jeg vil ikke ønske denne smerte for min værste fjende (som iøvrigt for tiden er A – selvudnævnt vel at mærke). 

Når jeg kommer hjem til min computer er jeg simpelthen nødt til at fortælle om udviklingen mellem A og jeg mens jeg har ligget her på hospitalet. (Er ved at udvikle fingergigt af at ligge med min tlf hele tiden) 

Drama kan stadig meget vel opblusse ude i det virkelige liv på trods af at jeg har ligget spærret inde på 2. sal i en hospitals seng. 

Men for nu, så håber jeg at I må få en dejlig dag – og tusind tak for alle jeres opbakkende kommentarer – det betyder  meget at I lige har taget jer tid til at skrive. Det har været en rutschebanetur uden lige de sidste 10 dage og jeg er blevet så opmuntret når jeg læser jeres kommentarer. Også jer der ikke kommenterer men bare følger med, betyder også utrolig meget. (Jeg kan jo følge med i statistikken 😉 Det er dejligt at vide I læser med! 

Sender en krammer ud til jer alle på denne lyseblåhimmelsmandag <3 

  

1 comment on “Kram til jer! ”

  1. Held og lykke. Nej, jeg tror ikke du er narcissist og jeg tror at grunden til at det ikke kunne fungere mellem dig og A er at han muligvis har nogle af de træk.
    Et rigtig godt kendetegn er vrede som er helt ude af proportioner med det man har gjort – typisk ikke at opføre sig som den kulisse for narcissisten, som de havde tænkt sig at man skulle. F.eks. i rollen som “Den Lykkelige Hustru”, “Den Gode Datter”, “Den Taknemmelige Kæreste” etc.
    Håber ikke A på nogen måde er fysisk i sit raseri..? Eller ligger inde med økonomiske oplysninger/klemmer på dig? Eller nøgenbilleder eller kompromitterende oplysninger, eller..?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *