Har været til temadag om kommunikation hele dagen i dag inde i DGI byen. Det var rigtig spændende og lærerigt…synes jeg… men kender I det…der sidder to kollegaer, som jeg i forvejen har det lidt stramt med, på rækken foran mig. Og alt hvad coach fyren fortæller om og prøver at lære os, nedgøre de to hele tiden ved at sidde og svare internt på hans hypotetiske spørgsmål, samtidig med de smågriner og ruller øjne af det hele og sms’er med omverdenen.

Hele konceptet går ud på at man skal prøve at vende sin frustration mod andres måde at kommunikere på, indad, så man kan lære at lægge det fra sig og ikke lade det gå en på ved at tænke hvordan man selv gerne vil tales til og dermed tale sådan til andre også. Vi havde mange diskussioner angående den følelse af at man så ville føle man bare tog imod og ikke sagde fra på den måde, men han lærte os, at man skal sige fra, og hvis vedkommende man siger fra overfor, fortsat vælger at opføre sig dårligt, så ligger fejlen på deres banehalvdel og så er det meningen man skal kunne slippe sine frustrationer med vedkommende…. Men fx med lige præcis de to der sad foran mig, der ved jeg bare at lige meget hvordan man evt ville kommunikere ud til dem at man synes de taler grimt, så ville de ikke kunne se indad, men kun se at det er alle andre end dem selv der har fejlen.
Den ene af dem er oven i købet med i den gruppe der vejleder de studerende i afdelingen, og det er ikke et sjældent syn at de studerende sidder på toilettet og græder, fordi hun taler så nedladende til dem.

Da det hele var overstået og alle klappede, sad vejlederen bare og smågrinede hånligt og den anden var smuttet før tid… lige præcis nogle af de mennesker der havde allermest brug for at lære noget om kommunikation er selvfølgelig ikke modtagelige for læring på det område…

Kan godt være det handlede om at prøve at se mennesket bag den dårlige kommunikation, og forstå at der måske kan være en årsag til at de taler grimt, men nogle gange må man vel også bare erkende at nogle mennesker bare grundlæggende er onde i sulet når de fremfører deres holdninger! Det er vel også okay at erkende at sådanne mennesker findes…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *