Er jo på Vig Festival i disse dage hvilket selvfølgelig er super fedt, hvis man ellers lige ser bort fra, at vinden virker klar til at rive alt med på sin frygtløse vej gennem landet! Savnede virkelig min hue og vanter igår – i Juli fucking måned!  Og det var til trods for at jeg allerede havde allieret mig med mit tørklæde og uldne sokker i gummistøvlerne.

Heldigvis bor vi ikke i telt – vores sommerhus ligger 10 minutters kørsel derfra …. Såååå belejligt.  Det er også virkelig så meget mere bekvemt når man gerne vil knalde i sin brandert, i modsætning til sidste år på Skanderborg. hvor vi hele tiden skulle koncentrere os om at være stille, så dem der sad og drak ude foran teltet ikke opdagede noget. For ikke at nævne, at sådan en luftmadras taber luften langt hurtigere når man hele tiden bevæger sig på den – så fjollet hele tiden at skulle ud og pumpe madrassen med en latterlig undskyldning om at det er en lortemadras…selvom den var helt ny… Nye ting behøver jo ikke nødvendigvis at være fejlfri.

Nå back to the headline!

Vi så Kim Larsen! Jeg så ham en del da jeg var lille fordi han havde et fast torsdags arrangement i nærheden af hvor mine forældre arbejdede. Men har ikke set ham optræde siden. Og det kan godt være at han bliver 70 i år, men for satan hvor kan han stadig fyre den af på en scene – også selvom han sad ned under hele koncerten med sin stok hængende på mikrofon stativet.

Blev pænt irriteret på en fuldvoksen mand der kommer hen og stiller sig ved siden af mig og udbryder; ‘aajh mand! hvad sker der for at han sidder ned’!   Altså hvordan kan man blive fortørnet over at manden sidder ned – det gjorde bestemt ikke koncerten dårligere og når nu man kan se at KL gik med stok ind på scenen og ovenikøbet indleder med at sige ‘velsignet er den der sidder ned’ Underforstået, at der var jo nok en grund til det.

Nå, nok galde over uforskammede koncertgængere 😉

A er taget på job kl. 7 imorges – siger bare; godt det ikke er mig! Han havde stadig røde øjne da han tog afsted. Jeg er så til gengæld gået i gang med at male loftet i vores soveværelse og her er det virkelig ikke farten der dræber! Alting tager ligesom liiiidt længere tid end normalt.. og nogen har helt sikkert også pillet ved mit balancecenter, – for at stå på en stige i dag føles langt mere udfordrende end at skulle gå på line – selv på en dag hvor jeg ikke havde drukket dagen i forvejen. Nå ja, og så holder jeg hele tiden pause for at gå i køleskabet, for at se om der skulle være dukket noget spændende op siden sidst jeg kiggede …det kunne jo være der var noget der havde gemt sig, som jeg overså da jeg kiggede en halv time før…der er ikke dukket noget op endnu… Hvilket er virkelig nedtur når man har dagen derpå fråderen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *