I dag kom der en ældre overlæge ind til mig.

Diagnosen er ‘Gravid uden for livmoderen’. Mit HCG niveau hverken falder eller stiger, men holder sig rimelig stationært.

Jeg har nu tre valgmuligheder:

1) vente og se om jeg evt. selv udskiller den, eller den brister.
Argh…det sidste ved jeg sgu ikke om jeg har nerver til at gå rundt og vente på, for det første virker ikke til at komme til at ske, og gider heller ikke blive ved med at gå rundt og have ondt.

2) jeg kan få kemo…………………………………………………………
ØH! Kemo?!.. Nedbryder selvfølgelig for hurtigt voksende celler…  Der er 100vis af bivirkninger som man skal holde sig fra at læse om – siger det bare!

3) ‘vi kan operere dig, men vi er ikke helt sikre på hvilken side den sidder i, så hvis ikke den sidder i den første æggeleder vi fjerner, så fjerner vi den anden bagefter’.

Øhbløh… Nederen på nederen muligheder at vælge imellem.

Jeg vælger dør nr 2…
Skal komme igen mandag morgen til kemo shot… can’t wait

Spørger den kære meget erfarne overlæge om hvad mine muligheder nu er for prævention.

Han fortæller at hormon spiralen svarer til medicinsk sterilisation, og alt andet prævention vil være at gå ned i % på beskyttelsesskalaen… ‘Har du/ I overvejet at blive steriliseret?’
‘Nej, men det gør jeg jo så nu’

Ok så mine muligheder er; få et barn eller bliv steriliseret…. eller ingen sex… naaahhh! 😉
Baby duer bare ikke de næste 3 mdr, for så vil den blive så celleskadet pga den kemo jeg kommer til at få /:  TRE MÅNEDER med gift i kroppen.

Må i tænketank.

Men udskrives nu så jeg kan komme til ‘et forsigtigt bryllup’  som lægen sagde.
En af mine bedste veninder M skal giftes i dag – er temmelig stresset over at ligge herinde mens tiden bliver mindre og mindre til at gøre sig klar i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *