Ud gennem vinduet spottede jeg allerede Chefens luksusbil i krydset lige inden jeg skulle af bussen på Nørreport.

I det jeg sætter mig ind i bilen og ser ham – er jeg allerede godt klar over at han er langt mere kærestepotentiale end bare en tilfældig mand, der skal bidrage til min nylige slutstatus. Fuckfuckfuck!! NOT part of the plan!

Han er meget mere lækker i virkeligheden end på sine billeder. Han har casual cowboybukser på, en hvid skjorte og en blazer udover, så man kun engang imellem kan få et lille indblik i hvad han gemmer indenunder af top lækker krop. (som han jo har delt et par få billeder af på sin profil – jeg véd han har den!)

Han parkerede bilen i nærheden af Nyhavn og så spadserede vi hen til restauranten, hvor han havde bestilt bord. Hele vejen derhen lagde jeg mærke til hans ekstremt naturlige tilgang til at være gentleman. Han holdt mit tempo hele tiden. Når vi skulle rundt om et hjørne, så lod han mig komme først, med ‘hånden på lænden-jeg fører dig lige frem’ gestus. Og da vi bevægede os ned langs Nyhavn og jeg var lidt på glat is i mine højhælede, igen pga de der brosten der pryder Kbh’s gader, så stak han per automatik armen ud, så jeg kunne støtte mig til ham. Han holdt døren ind til restauranten, hang min jakke op og trak stolen ud for mig. Helt uden at noget af det virkede påtaget.

Vi fik monster lækker mad og snakken kørte uden problemer. Undervejs fik han det varmt og tog sin blazer af. Måtte tage mig selv i ikke at dødsstirre på den lækkerhed, hans skjorte nu ikke lagde helt så meget skjul på han besad, som blazeren havde gjort det.

Af flere omgange havde jeg lænet mig så langt ind over bordet, så vi kun sad og snakkede med omkring 30 cm imellem os. Og alligevel tog han ikke initiativet til at læne sig det sidste stykke ind over og kysse mig. Nogle gange hørte jeg slet ikke hvad han sagde fordi jeg prøvede med alle signaler jeg havde i ansigtet at telepatere, at det var okay! at jeg gerne ville have at han skulle kysse mig. Det begyndte at gå op for mig, at Chefen simpelthen er alt for gennemført gentleman, så han gør ikke bare sådan noget uhæmmet noget, som at kysse henover bordet på første date. Så det der initiativ shit lå altså tydeligvis hos mig.

Han betalte regningen og vi forlod restauranten. Denne gang holdt jeg fast i hans arm hele vejen over til bilen, også de steder hvor der ikke var brosten. Måske han ville opfange dét, og stoppe op og trække mig ind til sig…men nej.

Vi nåede til lyskrydset ved Odd Fellow Palæet. Det blev rødt og vi vendte os om mod palæet og talte om, hvad det mon egentlig blev brugt til. Han havde stadig ikke gjort nogle som helst tegn til at han ville tage initiativet til at kysse mig – Arhmen altså!

Nå, jeg måtte jo til det! Ud af min comfort zone og selv tage initiativet og få sat gang i processen. Så mens han stod og talte, lagde jeg den ene hånd om hans nakke, drejede hans hoved og trak ham ned til mig og kyssede ham. Han kyssede mig heldigvis tilbage. Så dér stod vi og kyssede foran Palæet og missede den grønne gå mand. Da vi endelig opdagede at det var blevet grønt, blev det rødt igen – og så vendte vi tilbage til at kysse. Teenagestyle midt på gaden.

‘din eller min seng?’ spurgte Chefen.

Endelig! Initiativ!

 

2 comments on “Kemidate med Chefen #1”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *