I november var jeg i gang med at planlægge en forlænget ferie til Rom med A. Jeg brugte mega lang tid på alle detaljerne – havde hjemmefra købt alle mulige billetter til ‘must sees’ og planlagt hvad der skulle ske hver eneste dag dernede.

Og så var det pludselig manden begyndte at bitche over at han aldrig fik nogle gaver. Og ja måske havde jeg ikke ligefrem købt særlig mange ting til ham, andet end strømper og vanter. Men ligefrem lave en kæmpe scene ud af det, kunne jeg slet ikke forstå.

Der er jeg nok ikke helt så fokuseret på om jeg får gaver af min kæreste, bare jeg ved og kan mærke han elsker mig til daglig, så er jeg egentlig ganske fint tilfreds.

Problemet var jo så, at hele min planlægning med Rom faldt lidt til jorden i mit hoved, for nu ville han jo uundgåeligt tænke at den eneste grund til, at jeg havde købt den ferie, var fordi han havde gjort opmærksom på at jeg ikke købte nok gaver til ham.

Nå, men vi skulle afsted i weekenden op til jul, så jeg var nødt til at give ham den inden. Heldigvis blev han rigtig glad for gaven – pfeew…

Og vi havde også den allerbedste lille ferie i et rigtig hyggeligt hotel ved Piazza Navona. Vi hyggede, spiste god mad, fik en lille buzz på næsten hver dag, var på Segway tur (nøj det var hillarious!) var på caféer og knaldede så ofte vi kunne komme afsted med det.

Da vi var kommet hjem til DK og det så blev den 23.dec. gik det op for mig at den lille bitte symbolske gave jeg havde købt til ham til juleaften, havde jeg glemt hjemme, og vi var i sommerhuset hele julen. Jeg sagde nå den må du lige få når vi kommer hjem. Men så let slap jeg ikke.

Det meste af den 23. kom så til at handle om at jeg ikke havde tanker for ham og at det betød meget for ham at han også kunne pakke en gave op juleaften. For mig handler julen om hygge og god mad for de voksne, og om gaverne for børnene. Det er fint nok hvis vi voksne også giver hinanden gaver, men for mig er det overhovedet ikke omdrejningspunktet længere.

A begyndte i vrede også at udregne at ferien til Rom i virkeligheden jo også var en ferie til mig selv, så det var jo slet ikke en gave kun tilment ham, men også noget jeg selv fik noget ud af, så hans gave havde jo faktisk slet ikke været så stor, når nu man skulle trække halvdelen fra til mig.

Han fik virkelig sagt en masse uhensigtsmæssige ting, som er en af grundene til at jeg fremover altid vil have det en lille smule stresset hver gang jeg skal give ham en gave.

For den følelse han gav mig, ved at brokke sig så meget over, at han ikke havde en gave at pakke op den 24.dec, gjorde at jeg følte Rom turen faldt helt til jorden. Så var det jo fuldstændig lige meget at jeg havde gjort mig så umage med så stor en gave, hvis det han i virkeligheden ønskede, bare var noget at pakke op juleaften.

Lesson learned: køb kun gaver til åbning PÅ dagen, ikke noget der er nødt til at blive givet præ DAGEN. Og formentlig vil det være et fuldstændig no go at komme til at give en gave forsinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *