Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *