Nu er jeg lige lidt, for mig, utraditionel og laver et indlæg ud fra de kommentarer der er kommet til mit sidste indlæg.

For det første. Selvom det ikke lige virker sådan (undskyld), fordi jeg har været enormt længe om at svare på jeres søde kommentarer, så har jeg læst dem mange gange og I har fået mig til at tænke rigtig meget over alt det rod med Chefen, på den gode måde. Afklarede måde… bilder jeg mig selv ind.

N har kommenteret; Kan ikke lade være med at tænke på om der er stor forskel på de sociale kredse I færdes; om han har svært ved at se dig som en del af sin vennegruppe/familie og vice versa? Åhhh det ville faktisk være mega fedt hvis det forholdt sig sådan, og helst gerne begge veje, fordi så ville det være så meget nemmere ikke at kunne forestille sig sammen med ham. Men nej, han har hel normal vennekreds og familie, ligesom jeg selv har. Vi har præcis samme værdier ift hvilken slags mennesker vi lukker ind i vores liv. Jeg ved med sikkerhed at jeg ville passe perfekt ind i hans verden af venner og familie. Og han ville passe perfekt ind i min. Han er bare pisse irriterende!

Emma skriver; Der må være ét eller andet, der stopper ham, og jeg nægter simpelthen at tro på, at det er så skidemystisk, som han gør det til.
Og jeg må indrømme… At jeg tror ikke, at et venskab vil gavne jer. Ikke sådan rigtigt. Han bliver meget vel til den nye “the one that got away”. Den store tosse. Jeg er SÅ enig! Han er en kæmpe tosse! Jeg mistænker ham for at have issues, han ikke selv kan finde ud af at sætte ord på, eller som han ikke helt er klar over han har. Jeg har ikke planer om at udrede ham, det må han selv ligge og rode med, jeg synes jeg har haft min del af mænd med issues… Jeg håber lidt at han ender med følelsen, at det er mig der bliver hans ‘The one that got away’. Lige pt føler jeg mig ret afklaret ift ham og et venskab, men hvis jeg får noget i klemme, må jeg trække mig fra det og ham. Vi snakker og skriver stadig hver dag, og jeg ligger ikke skjul på, at jeg er på Tinder igen. Jeg opdagede en af hans nære venner på Tinder forleden og skrev til ham, at han godt kunne hilse sin ven og sige, at han lå i toppen af udvalget på Tinder. Det resulterede i totalt radiosilence hele dagen, lige indtil Chefen fik fri, så kom opkaldet, hvor han siger; Nu må du gerne sige til mig, at jeg opfører mig som en 15 årig, men du knalder simpelthen ikke med min ven. Ikke at jeg havde overvejet det inden…det er jo hans ven (okay en lille flygtig tanke…han var altså en steg), men selvfølgelig nej. Det handlede så for Chefen både om egne følelser ift mig, men også fordi han ikke mente, på trods af, at det var hans ven, at han ville være god nok til mig – jeg skulle have bedre. (Ja men du vil jo ikke have mig vel…spasser…) (Aj jeg er faktisk ikke sur på Chefen… selvom jeg lige kom med et lille opstød…han er svær at være sur på)

Amanda skriver: ...Apropos issues, kunne en anden mulighed også være, at han er en klassisk ‘mand med issues’, der er fyldt med flotte ord og kærlig opførsel, men kun lige indtil der skal ske mere, hvorfra han er sygt bange for enten at binde sig og potentielt gå glip af noget, eller bange for at binde sig og senere blive såret… Hmmm.. har mødt begge typer mænd med issues på min vej, og det er altså en udfordring. Har også set dem komme og tigge om at prøve et rigtigt forhold af, hvis man afbryder kontakten til dem, fordi de ikke kan tage sig sammen..  Jeg tror du har helt ret. Manden kæmper med noget. Jeg har prikket lidt til ham ift hans egen sårbarhed…han er ikke meget for at indrømme at der ligger noget der, men hans tidligere kæreste, som han stoppede med for 2 år siden, sårede ham en del ved at finde sammen med en af hans venner nærmest lige bagefter. Og jeg kan heller ikke udelukke, at han har et behov for at undersøge markedet for mulige kvinder…jeg ville jo være naiv, hvis jeg tænkte at det, at jeg har mødt ham via en sexklub, ikke spiller nogen rolle i hvem han er som person.

Seneste nyt på Chef fronten er, at jeg så småt er begyndt at date andre og Chefen ved en brøkdel af det…han siger han gerne vil vide om det, men jeg har lidt svært ved at dele det med ham…det virker altså lidt mærkeligt at fortælle ham om det.

Idag dog, skrev jeg til ham, fordi jeg lige var lidt frustreret over mænd på Tinder og Happn, at hvis vi stadig var alene, hver for sig, når vi var 50, om vi så ikke skulle flytte sammen og grine hver dag? Chefen ringede op og spurgte hvorfor vi skulle vente helt til vi var 50, om ikke vi kunne sige 45. Hans 45, ikke mine, da han er ældst. Og så skulle vi også giftes og have lækker sex resten af livet. Deal ! svarede jeg.

Bagefter skrev han til mig at der var 1692 dage til han blev 45. At jeg skulle love at blive overrasket når han friede og at jeg garanterede at ville svare ja til ham…

Nogle gange følge jeg lidt det er lidt ligesom filmen ‘my best friends wedding’ hele denne her historie med Chefen…

2 comments on “Jeg knuselsker jeres kommentarer!”

  1. Chefen kan et eller andet, stadig udefinerbart, som er mega tiltrækkende…som jeg læser det. Udover sex og grin, som jo er virkelig vigtigt.❤️
    Den sidste med frieriet, jeg skidemeget elsker det.

    • Chefen har det hele! 😊 Han er sjov, omsorgsfuld, kinky, lækker, mega intelligent og god i samtlige relationer han havner i. Han er typen der spreder good vibes, jeg har virkelig svært ved at blive rigtig irriteret på ham over han ikke tør satse på ham og jeg…. jeg prøver at leve med det 😊
      og ja jeg er også lidt vild med det med brylluppet haha – han er sjovt nok gået all in på den joke og startede dagen idag med en nedtællings sms; 1691 dage 😄

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *