Oh yes – var til koncert igår med Jason Derulo, billetterne var en julegave fra Louise. Det var en fantastisk koncert, fyldt med halvnøgne veltrænede mørke mænd og skrigende teenage tøser, men virkelig god stemning og Louise og jeg gav den gas, og så var det ovenikøbet på en mandag, jeg kommer jo som regel kun ud hver anden onsdag, hvis ikke lige min sadistiske vagtplanlægger har været så elskværdig at give mig en av på min eneste friaften 😉

Nå men da jeg kommer hjem og skal afløse Morten, som har passet børnene hjemme hos mig, kan jeg godt se at der er noget helt galt med ham. Og han angriber mig da også nærmest med det samme og forlanger at få at vide om jeg ser nogen for tiden eller flirter med nogen. Jeg siger selvfølgelig nej, han kan nemlig umuligt vide noget om A. (priser mig lige der heldig over jeg ikke fik lavet en knalde aftale med ham, efter Morten var kørt, som havde været min plan) Kan godt mærke han hentyder til en bestemt, men vil bare gerne have mig til at falde i ved at spørge åbent.

Det viser sig så at han for 14 dage siden af omveje har fået at vide at jeg flirtede med en der hedder Brian fra vores tidligere fælles arbejdsplads.. Øh ja ham knaldede jeg med for omkring et år siden siger jeg så. Han falder lidt til ro, men så er jeg jo helt oppe og køre og sviner ham til, og det ender faktisk med han ENDELIG indrømmer at han HAR knaldet udenom mens vi var sammen – han påstod så at det kun var de sidste 5 mdr af vores forhold…jaja…det kan man jo altid komme og sige. Men jeg føler faktisk en vis lettelse over han endelig holdt op med at lyve om det – jeg har jo vidst det, og er faktisk ligeglad nu.

Det der kom ud af hele vores skænderi, var dog at han stadig ikke kunne forestille sig ikke at være kæreste med mig igen. Jeg ved virkelig ikke hvad der er det rigtige at gøre ift til ham – jeg er jo rædselsslagen for at han ender med at pille mig helt fra hinanden så jeg bliver en skygge af mig selv igen. Jeg tror nu aldrig det ville komme til det igen – men frygten er der stadig, for sidst kom det jo også snigende, man opdager det jo ikke i processen. Sagde til ham at den eneste vej frem, som både er op ad bakke og i modvind, er via en parterapeut, hvilket han hellere end gerne vil gå i krig med. Jeg aner ikke om jeg egentlig orker det – jeg elsker mit single liv og dermed ikke sagt vi skal være kærester med det samme, men det er jo det der nok er meningen med det, medmindre man til parterapi også kan finde ud af at vi ikke skal være sammen fordi vi ikke bringer noget godt til hinandens liv…

Han siger også på et tidspunkt om ikke jeg bare tror det er bedst for mig hvis han forsvandt helt ud af mit liv – vidste ikke lige hvad jeg skulle svare på det tidspunkt, men nu hvor jeg sidder her og tænker på det, kommer jeg i tanke om, at de foregående gange han har sagt sådan har han ment HELT ud af mit liv og dermed også børnenes…hmm…gad vide om det var det han mente… Han har også førhen truet med at hoppe af færgen i Rødby, hver gang har selvfølgelig haft den effekt at jeg har været den der skulle overbevise ham om at det ville der ikke komme noget godt ud af… Han er en mester i manipulation …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *