Må man gerne ind imellem få lyst til bare at råbe fuck jer allesammen! Altså ikke jer! Men alle de lorte mænd der ikke har nosser nok til overhovedet at høre under kategorien MÆND!

I forrige indlæg fik jeg lige nævnt lidt om et spøgelse fra fortiden, der var dukket op. Han har haft virkelig mange navne undervejs i vores 17 år lange on/off flirt – hans seneste og mest vedholdende navn er nu Houdini. Det er en enormt lang historie med ham. Og jeg pynter faktisk ikke på det, når jeg skriver 17 år… Det hele startede da jeg var 21 og havde overtaget 2/3 dele af min fars værtshus. Houdini var sælger fra Carlsberg. Ret hurtigt blev vi mere og mere glade for hinanden, og han kom ret ofte og besøgte mig i baren, mere end hvad der var normalt for en sælger. Som han selv siger, så sagde min far altid hvor jeg var, før han sagde Hej til ham, når han kom. Vi var ret vilde med hinanden og det var tydeligt for alle omkring os. Alle der kendte os begge, gik bare og ventede på vi officielt fandt sammen. Alligevel fik vi aldrig rigtig fundet ud af det sammen…altså vi kyssede ind imellem og jeg har også sovet hos ham, men mærkeligt nok knaldede vi aldrig. Rygtet gik pludselig på at han havde været hos sin chef og spørge om tilladelse til at date en kunde (mig) fordi han var blevet forelsket… Chefen havde sagt, at det måtte han selvfølgelig gerne, men så mistede han sit job… Han valgte jobbet, og vores flirt tog drastisk af i fart.

I de efterfølgende år var han altid med til vores fester og vi flirtede altid helt vildt. Til den ene fest, valgte han dog at gå hjem med en af mine ansatte… jeg græd absurd meget da jeg kom hjem den aften.

Så mødte jeg selvfølgelig Morten og vi fik børn og tiden gik. Morten og jeg gik fra hinanden i 2012 og i 2013 var jeg til min første Smukfest… Houdini var også med det år.

Om lørdagen fandt vi hinanden og var sammen hele den aften. Vi endte med at kysse på toppen af bakken ved Bøgescenen. Jeg husker det som det vildeste mest intense kys, jeg nogensinde har oplevet. Sådan et af de der kys, hvor man udelukker hele resten af verden og kun mærker alt ved hinanden. Vi sov sammen i telt den nat. Kyssede og pillede ved hinanden hele natten. Aftalte at vi skulle snakkes ved mandag om at ses igen. Mandag skriver vi sammen et par gange, og pludselig er der tavst fra hans side. Jeg er ret forundret og skriver flere gange til ham for at høre om han er okay…intet svar. Jeg opgiver. Ret trist over han endnu engang ikke tør tage chancen.

Sidste år i oktober får vi pludselig kontakt igen via fb. Vi skriver meget sammen, han fortæller om den fest han har i sin mave hver gang han tænker på mig og hvor meget han tænker på vores flirt der tilbage for 17 år siden. Vi aftaler at skulle mødes til kaffe. Jeg er ret spændt da vi når til den dag vi har aftalt. Op af formiddagen modtager jeg en besked fra ham om, at han er syg. Jeg svarer ham… intet svar! Kraftstejleme om ikke han laver en Houdini på mig igen – helt tavst fra hans side af. Mine beskeder til ham på messenger åbner han ikke engang.

Så for omkring en uges tid siden, så dukker han op på Tinder. Forinden er han begyndt at like og kommentere på mine opslag på IG…meget mærkeligt. På tinder swiper jeg ham til venstre (nej tak) men han bliver ved med at dukke op igen, og igen og igen – hvad fuck sker der for det?! Nå, men til sidst så kører jeg ham til højre… MATCH! WTF tænkte jeg straks. Der går ikke længe så skriver han til mig derinde. Vi skriver lidt kort frem og tilbage derinde – jeg skriver at han skylder mig en forklaring på hans Houdini tendens, og den siger han han også gerne vil give mig, bare ikke på skrift. Han nævner igen festen han har i sin mave pga mig.

Næste dag skriver han på sms. Og næste dag igen. Men der har jeg fået nok af hans forsøg på at charme mig igen. Jeg skriver til ham, at al hans charme preller af på mig, indtil han fysisk dukker op og taler med mig. Han vil gerne forklare skriver han. I tirsdags går han all in på at fortælle om at han godt ved hvor godt vi ville kunne få det sammen, han sender hjerter og smileys med hjertekys –  jeg kommenterer ikke på det, men holder mig til at svare på de andre ting, han skriver. Men jeg kan godt mærke han kommer under huden på mig igen. Til sidste skriver jeg til ham, at jeg skal til noget familie halløj i nærheden af ham onsdag (igår) og om han giver en kop kaffe når jeg kører retur. Han skriver ja.

Vi kommer til onsdag og vi skriver lidt sammen, han skriver han laver tag hos sin far og først er hjemme ved 21 tiden – fint vi ses der. Kl 19:30 skriver han at taget driller og at han og hans bror er nødt til at blive der og sove og arbejde videre på det imorgen. Jeg skriver jeg gerne vil have billedbeviser. Og så vendte Houdini stærkt tilbage med tavshed…igen…


Jeg blir så træt! Jeg ved jo godt jeg er mere værd end hans lort. Så hvorfor har den mand så meget magt over mig…hvorfor lader man overhovedet nogle mennesker have så meget magt over en? Er der nogle af jer, der også har Houdini’er i jeres liv? Hvad fuck er deres game?

Det eneste positive ved hans tilbagevenden, var at jeg fik Chefen lidt på afstand… endnu en mand der ikke kan nosse sig sammen til at finde ud af hvad han vil. Hvad er odds’ne for jeg render ind i to på een gang…

Så i dag søler jeg lidt i manglende tillid til mænd og til at der nogensinde dukker en op igen, hvor det hele er nemt, uden de store problemer og ikke mindst gengældt. Hvor puslespillet ikke føles så svært…

1 comment on “Houdini”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *