Kan man virkelig kun have eet fortroligheds forhold af gangen??

Jeg mærker tydeligt en forskel i mit og Louise’ forhold efter A og jeg er blevet kærester.
Hun udtrykte tårevædet i sidste måned at hun følte hun var blevet erstattet af A.
Jeg prøvede at overbevise hende om at det var hun ikke, men jeg kunne jo ikke se mig helt bort fra at der alligevel desværre nok var lidt sandhed i det, eftersom vores korrespondance efterhånden nærmere var ugentligt istedet for dagligt som førhen.
Jeg sagde til hende at det jo gik begge veje. Det var ikke kun mig der ikke fik ringet til hende men også hende der stort set aldrig ringede til mig længere – istedet skriver hun sms’er hvorefter jeg så ringer hende op.
Hun fortalte at hun egentlig også fik dækket det meste af sit veninde behov via vores veninde Laura, som hun er begyndt at dele kontor med.
Vi lovede hinanden at vi ville være mere obs på hinanden og sørge for at prioritere hinanden…
Vi var til veninde aften i onsdags hos den 4. veninde i firkløveret, Michelle, og dér mærkede jeg virkelig hvor lidt jeg var opdateret på Louise’ liv og hvor velinformeret Laura var…
Fuck det gjorde ondt!
Jeg skrev lidt om det til Louise bagefter – ikke helt så ærligt, men nok til at hun kunne forstå jeg var ked af det. Hendes svar var at jeg ikke skulle tænke mere over det…..  ??
What?
Hvorfor ikke? Nu er det mig der virkelig føler mig erstattet.
I forbindelse med min operation bad hun mig indtrængende om at få A til at skrive til sig når det var overstået, så hun vidste jeg var ok. Hvilket han gjorde.
Siden da- har hun kun skrevet hvis jeg har skrevet først. Hun har ikke een gang ringet for at høre hvordan jeg har det. Sidste sms fra hende er fra i lørdags og samtalen ‘slutter’ med at jeg stiller hende et spørgsmål som hun endnu ikke har svaret på…
Jeg ved ikke helt hvad der er det rigtige at gøre – skal jeg blive ved med at være opsøgende når hun ikke er det den anden vej?
Jeg ved hun har travlt med sit nye firma, men stadig… SÅ travlt – så hun ikke en eneste gang på 5 dage kan ringe og spørge mig om jeg er ok…?
Hun er den eneste der kender til denne blog, og som ved hvad den hedder, andre ved jeg har den, men ikke hvad den hedder.
Nogle gange tænker jeg at hun måske følger med i mit liv på sidelinien via bloggen, men så interesseret tvivler jeg efterhånden på hun er i mit liv.
Så for at vende tilbage til mit oprindelige spørgsmål….
Kan man virkelig kun have et true fortrolighedsforhold af gangen…?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *