Skal hjem idag, sidder i flyveren på vej hjem fra 3 dage i NY og 14 dage forinden på Costa Rica – Louise sover ved siden af en mand, som også sover, og som har været SÅ sur over flyverens tv system ikke har virket så han ikke kan se film. Til sidst kom der en dame, en ‘air purser’ whatever that is, og snakkede med ham om at hun ville nulstille systemet så det kunne virke igen… Hun gentog flere gange at det bare var vores række hvor de ikke virkede, hvorefter manden hver gang pointerede at det var ALLEs der ikke virkede, bortset åbenbart fra en enkelt kvindes længere fremme i flyveren. Nøj han er sur… Han er vel en mand omkring de 50, har munkefrisure, små briller, lidt overvægtig og mundviger der konsekvent vender nedad…bortset lige fra den ene gang hvor han troede jeg smilede til ham, men i virkeligheden grinede lidt af Louise der var ved at få røven i klemme henne i toiletdøren, så lyste han lidt op og begyndte, på engelsk, at snakke om at næste gang ville han flyve med Norwegian… flyver de overhovedet så langt? De gange jeg har fløjet med dem, bliver der ihvertfald ikke vist film og slet ikke serveret mad som her med SAS. Han har vielsesring på…gætter på hans hustru er blevet forelsket i hans yngre selv…inden han blev en mavesur ældre herre. Det kan han jo prise sig lykkelig for nu…men mon ikke han bare tager sit bagland for givet ligesom alle andre der har været sammen i længere tid?

Tobias har siden vores ‘lille’ sammenstød omkring min bil, været meget aktiv på fb, det sjove er, at det har Louises ‘ex’ også siden hun sagde det var endelig slut. Gad vide om det er en eller anden form for statement de prøver at komme ud med? Tobias’ handler meget om hverdags ting, så er han til sport med Fiona, så er han til fødselsdag osv. Så er han selvfølgelig også flyttet her i weekenden hvor vi har været væk, dét har han tilgengæld også rapporteret om som en anden nyhedsvært i tv! Hold nu op – det ene billede efter det andet, nå ja og film også, af først den gamle lejlighed, samtlige rum! – først i flyttekaos, så helt tom, så den nye lejlighed, igen alle rum, først helt tom, dernæst i flyttekaos. Det allersjoveste var da han stolt havde lagt 8 selfies op af hvert eneste rum i sin nye lejlighed, foruden alle de andre! Problemet var bare at man overhovedet ikke kunne se rummene pga hans hoved mit i alle billederne – det første var han rigtig glad, det næste lidt mindre, det tredje så han måske en lille smule træt ud-virkelig dårligt lys – han burde arbejde lidt på det der med at tage selfies…eller det gjorde han jo så også i dette tilfælde, men burde måske ikke lægge dem alle sammen op i en uendelig række på fb – nå men Louise og jeg fik os et overordentligt godt grin over det midt imens vi sad og drak kaffe på en starbucks downtown New York

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *