Har lige handlet efter min nv… Og på P pladsen kommer der en forhutlet høj mand over til mig og mens det lyder som om han har en kartoffel i munden spørger han mig om jeg har en 2krone til en busbillet – jeg siger: ‘en busbillet koster da mere end en 2krone’ Manden: ‘ja- men HAR du en 2krone?’ Mig: ‘nej jeg har kun mit dankort’ Han stryger videre… Og nu hvor jeg sidder i bilen med min dårlige samvittighed tænker jeg…hvorfor var det lige jeg ikke ville give ham en skide 2krone? Om manden brugte dem på sprut, smøger eller rent faktisk en busbillet kunne jo være ligegyldigt og hvad pokker går der fra mig ved at give ham en 2krone? Han gik videre til den næste bil og spurgte vedkommende der også og gik hurtigt videre, så gætter på han også fik et nej der… Og gad vide om vedkommende derovre har samme filosofi som jeg eller om det handler om princip at man ikke vil forære penge væk, selvom det er små penge, fordi man har tjent dem og han bare render rundt og be’r om dem…? Øv hvor har jeg dårlig samvittighed!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *