Efter Ubud er vi sejlet til Gili Air, en lille bitte ø lidt ved siden af Bali over mod Lombok. Vi har cyklet øen rundt på halvanden time, hvilket sikkert kan gøres hurtigere hvis man ikke har 5 klodser om benet med sig – aka alle vores unger. Det er den hyggeligste Bob Marley agtige lille ø. Her kører ingen biler eller scootere, eller de få scootere vi har set, har kørt på el. Ellers cykler man eller kører i hestevogn – det er alletiders og meget trygt at være her. Vi bor på et lille bitte hotel med 5 værelser, hvoraf vi har de 4 af dem. Det er en lille oase. Det eneste minus er, at de er muslimer her, og de af den årsag er ved at bygge en moske lige i nærheden af hotellet. Lige nu er det nærmest bare et tårn og rammerne til moskeen, altså der står nogle søjler, ingen vægge eller noget, og det ser ud som om der måske skal være en kuppel på toppen. Men hvad de naturligvis har fået færdigt i den moske, er den der åndsvage hjernevaskende højtaler, som de råber deres 5 bønner ud i hver dag, og som iøvrigt starter kl 5. Og lyden er forfærdelig – den skratter og forvrænger alting – det lyder som om nogen bliver tortureret 5 gange i døgnet. Nogle aftener virker det sågar som om der sidder nogen og bare snakker frem og tilbage om løst og fast i den højtaler.

Det er lidt synd. For for os, der ikke tror på Islam, så er det et virkelig ferie-forstyrrende element – idyllen forsvinder pænt hurtigt med sådan en baggrundsbræger.

Vi har været en uge på Gili Air, set en masse flotte solnedgange, snorklet med en kæææmpe havskildpadde, hvilket var ret surrealistisk! Og vist generelt bare drukket ret mange drinks og lokale øl – det har været SÅ hyggeligt og dejligt at komme så langt ned i gear, så vi faktisk blev endnu mere udmattede for hver dag hvor vi næsten intet havde lavet.

Vi fik selvfølgelig også ‘The must have diarrhea’ ! Jeg troede jeg skulle dø, så voldsomme kramper havde jeg i min mave. De var helt på højde med veer, men forsvandt desværre ikke rigtig selvom jeg jævnligt var på toilettet og føde. Så tarveligt! Endte med at tage en antibiotika tablet og så gik det hele væk (der er vist lidt BirgitteBirgittebegøje over den sidste sætning der). Fordelen ved at være sygeplejerske er, at jeg altid har mit eget lille apotek med på ferie. Oftest får man slet ikke brug for noget andet end måske en panodil, men hvis man, som denne gang, pludselig har brug for noget ekstra, så er det virkelig rart, at man ikke først skal til at finde et pharmacy.

Hvilket lige bringer mig til noget sjovt på Gili! Allerede fra første aften vi var der, fik Louises mand tilbudt Magic Mushrooms – nabohuset til hotellet solgte dem. Jeg er jo ret bly lige på det punkt – jeg ville ikke engang turde slikke på sådan en svamp. Det vildeste jeg nogensinde har prøvet, udover at kløjs i en cigaret, det er en joint på Roskilde i 1997, en joint på Smukfest 2016, begge uden effekt, og så en hashkage i 3.G, som til gengæld havde effekt efter 4 stykker kage. Aldrig har jeg følt mig så tung i kroppen. Plus jeg fik en kæmpe angst for vægge og lofter. Jeg kan huske vi skulle på JazzHouse, og midt imens vi står i køen, får jeg totalt klaustrofobi ved tanken om at vi skal indendøre. Vi var iøvrigt i november måned, det var pænt koldt at være udenfor. Vi endte på McD og dernæst i toget hjem. Tak for møgkage.

Alkohol se, det ved man hvad er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *