A har fødselsdag om en uge og jeg aner virkelig ikke hvad pokker jeg skal købe til ham.

I forvejen har manden en eller anden børne illusion når det gælder hans egen fødselsdag  – og med den info skal det lige nævnes at han bliver 42 år.

Og jeg har allerede ‘dummet’ mig helt vildt ift hans kommende fødselsdag…er nemlig kommet til at bestille ferie til Spanien med Louise med afrejse dagen før hans fødselsdag – nøj en masse ballade det førte med sig.

Sagde til ham at det var den eneste uge det kunne passe både Louise og jeg, som han så modvilligt accepterede. Det var ikke helt usandt, men allermest så havde jeg overhovedet ikke skænket hans fødselsdag en tanke. Shame on me!

Det er ikke fordi fødselsdage ikke betyder noget for mig. Mine børns fødselsdage gør jeg alverden ud af – sådan synes jeg det skal være for børn. Mine egne forældre har aldrig rigtig fejret fødselsdage…heller ikke min, hvilket nok er med til at jeg ikke rigtig tænker over min egen fødselsdag – det er jo bare en dag.

Men det er ikke bare en dag i A’s optik. Og ja han gjorde også en del ud af min fødselsdag sidste år med både morgensang (oh no), morgenbrød, kæmpe dyr flot smykke gave som blev byttet, lækker aftensmad…lææækker sex.

Så jeg skylder ham at gøre noget ud af hans fødselsdag. Især fordi jeg ikke er hjemme til at fejre ‘hans særlige dag’ sammen med ham.

Men er helt blank!

Så send mig for filan noget inspiration hvis I ligger inde med nogle gode idéer – ting I har gjort for jeres mænd eller købt til dem, som virkede – ikke at forglemme 😉

6 comments on “Fødselsdag på mandsk”

  1. Nu ved jeg ikke, hvad han er for en slags mand (har ikke læst med så længe, så jeg “kender” ham ikke så godt), men for min meget madglade mand er en tur på en god restaurant den bedste fødselsdagsgave. Og så er det en virkelig vild fælles oplevelse at spise et sted, hvor der virkelig er gjort noget ud af detaljerne.

    • Fedt du læser med! Og tak for ideen med restaurant – føler bare jeg er nødt til at kompensere for ikke at være hjemme på selve dagen jvf hans barnlige tilgang til begivenheden ‘fødselsdag’
      Men en kombi kunne måske godt være vejen frem

  2. Har to ting:
    1) Hallo – det der med voksne mennesker der ikke kan finde ud af at holde fødselsdag som en voksen – hvad sker der med det?! Jeg har så mange eksempler i min egen omgangskreds, og er så harm over det, at det er lige ved at jeg må lave et indlæg om det på Den Sure. Hvis man er mere end 14 år og har fødselsdag så det kommer i karambolage med højtider/ferie, så må man simpelthen acceptere at andre mennesker har lov at have andre prioriteter end ens egen fødselsdag! Alternativt kan man jo SELV være fleksibel og flytte festivitasen!
    2) Mht. gave: når jeg er på bar bund tænker jeg gerne i noget man er for fedtet til at købe til sig selv: megamonsterdyr kaffe til kaffeelskeren, parfume/deo, råvarer hvis man laver mad, den slags (hummer, kobe-bøffer). Hvis budgettet er større, så oplevelser – ligesom Julie skriver. A er lidt til noget action, ikke? Hvad med et faldskærmsudspring? Eller en tur på glatbane i egen bil? Er vildt sjovt.

    • Helt enig i punkt 1! Fik også ‘fejlagtigt’ sagt at vi da bare fejrede hans fødselsdag en anden dag – men det er åbenbart ikke det samme (jfc!)

      Mht punkt 2 så kunne glatbanen helt klart være aktuelt! Han elsker også mad og især luksus mad, men han spekulerer også virkelig i den energi der er lagt i det man giver ham, så at invitere ud på en lækker restaurant vil kun virke hvis jeg samtidig tilføjer noget andet…

      Nogle gange er han sgu lidt en tøs!

      Tusind tak for input! Har allerede fået mig til at tænke mere ‘out of The box’

  3. Jeg forstår ham godt, for sådan har jeg det også. Nu kan jeg så forstå, at andre ikke kan sætte sig ind i, hvorfor det er så vigtigt, og er ikke sikker på, jeg kan forklare det, men det handler altså om, at der er forskellige ‘kærlighedssprog’. Nogle forstår det bedst, når de bliver fortalt, de er elsket, andre hvis nogen gør dem tjenester, andre igen ved at få gaver.
    Det lyder som om, A tilhører den sidste kategori, og det er derfor, det betyder noget.

    Hvis jeg har ret, og hvis det var mig, der var dig, så ville jeg give ham det fødselsdags-morgenbord dagen inden, du rejste. Hvis overskuddet, tiden og økonomien er der, ville jeg også planlægge noget i løbet af dagen eller aftenen, enten aktiviteter, han godt kan lide (kan jo bare være en gåtur, hvis han er til det, eller I kan spille et spil – det vigtige er, at du har planlagt det, så han føler, der er en gennemtænkt tanke bag), måske middag om aftenen. Og så selvfølgelig en gave ved morgenbordet.
    Så regner han nemlig ikke med, at du også har gemt en lille overraskelse til ham på den rigtige dag, hvilket du selvfølgelig ringer og siger til ham på dagen.

    Det kan da godt være, det virker barnligt at gå op i en fødselsdag, men for mig handler det altså om, at jeg bedst forstår kærlighedserklæringer, når nogen gør noget for mig, som de har lagt tanker bag. Hvilket man godt kan glemme i en travl hverdag, og derfor er ens fødselsdag den oplagte anledning.

    Hvorfor må man ikke glæde sig til sin fødselsdag, bare fordi man er blevet voksen? Hvad er så ‘erne voksne’ måde at glæde sig på? Skal man så ikke bare helt droppe gaverne, hvis man alligevel ikke må føle dagen som speciel? Det forstår jeg så ikke.

    • Aj du rammer ham spot on – jeg er meget imponeret! Noget af det du skriver har han seriøst sagt ordret så sent som i aften 😀
      Jeg kan sagtens se hvad du mener – jeg har det bare ikke selv sådan med min egen fødselsdag, dermed ikke sagt at jeg ikke bliver super glad når nogen gør noget for mig på min fødselsdag, jeg har bare ingen forventninger om det. Men havde netop også tænkt at jeg var ville go all in, så han vidste jeg havde tænkt på ham, for ja det er præcis sådan noget han værdsætter.

      Tak for dit synspunkt – kan så meget bedre forstå ham nu.
      <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *