Jeg har et par gange beskrevet nogle situationer, hvor jeg bagefter har lyst til at banke hovedet ind i væggen, fordi jeg er kommet til at sige eller gøre nogle ting, som ‘normale’ mennesker bare ikke ville have gjort. De fleste mennesker jeg kender har et naturligt indbygget filter, for hvornår noget er passende at sige og gøre i en given situation…

Jeg ejer tilsyneladende ikke et sådan filter… her er nogle nylige filterløse situationer jeg har fået rodet mig ud i.

#1: I går var jeg på besøg hos veninde Laura på hendes kontor. Hende og Louise (og deres mænd) deler kontoret til deres diverse firmaer. Louise var der dog ikke i går. Men Louise og mand har en lille hund, som jeg også har passet på et tidspunkt, og som altid er med på kontoret – i går ingen undtagelse. Louise’s mand skal så en tur ud og køre og spørger om vi lige vil kigge efter hunden mens han er væk, hvilket vi selvfølgelig vil. Jeg hører døren smække efter ham, og da han så er kørt begynder jeg at fortælle Laura om da jeg passede hunden, og hvordan jeg var nødt til at opdrage virkelig meget på den bla fordi den gøede hele tiden, så jeg var ved at blive sindssyg. For når Louise prøvede at opdrage på den, så var det med sådan en blød autoritetsforladt musestemme, som jeg så sad og efterlignede, samtidig med jeg satte pegefingeren op for munden (som man gør til børn), for at illustrere hvordan hun gjorde overfor hunden når hun ville have at den skulle være stille. Laura begyndte at grine…og samtidig gik toiletdøren op… Louise’s mand var slet ikke gået endnu…han var bare gået på toilettet inden han skulle køre…Goddamnit altså! Hvorfor kunne jeg ikke bare vente 5 minutter med at nedgøre hendes måde at opdrage hund på?

Måtte bagefter en tur på toilettet inden jeg selv skulle køre, for at tjekke om jeg kunne høre hvad der foregik på den anden side af døren…det kunne jeg godt… argh!

#2: Ringede til min chef for at sygemelde mig, og begyndte at fortælle om den meget dramatiske oplevelse med styrtblødning og ambulance. Jeg lagde overhovedet ikke fingrer imellem hvor voldsomt det havde været med blod op og ned af vægge, at jeg havde blødt så meget så min spiral var blødt med ud og børn der skulle opleve det hele blablabla. Bagefter jeg så havde fortalt min drabelige og meget intime historie om hvorfor jeg var nødt til at sygemelde mig – kunne jeg bare høre hende svagt i baggrunden tælle 1,2,3,4,5,6….vagter… så det er 6 vagter du sygemelder dig til?

Mig: Øøhh…ja det er det vel…

Hvornår lærer jeg, at jeg bare skal ringe og sige at jeg er syg, uden de lange forklaringer? Og slet ikke lange forklaringer der omhandler mit blødende underliv…

#3: Efter at have blødt spiralen ud, skulle jeg også ringe til gynækologen, der havde sat den op, og aflyse min 3 mdr’s kontrol tid. Og inden jeg får set mig om, har jeg forklaret sekretæren at spiralen er røget med ud med al blodet jvf den meget dramatiske oplevelse, og at jeg skal opereres fordi der er noget galt inde i min livmoder.

BUT WHY??!

Hvorfor kunne jeg ikke bare aflyse tiden? Kunne til nøds bare have sagt at det var fordi spiralen var taget ud…hvorfor al det info til en fremmed?? Sekretæren er da ligeglad hvorfor jeg aflyser!

Arhmen altså!

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

 

1 comment on “FilterFilterFILTER #1”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *