Så jeg går og har lidt ondt i hovedet for tiden.

Det startede med at jeg for en måneds tid siden var gæstebartender på min gamle arbejdsplads. Det tiltrak pænt mange gamle stamgæster og dermed også ihvertfald én omgang til baren fra hver enkelt gæst – LÆS: Jeg blev ret stiv!

Jeg blev heldigvis kørt hjem af en overbærende og noget mere alkoholerfaren med-bartenderinde. Jeg kan huske at sidde i hendes bil og ikke kunne formulere en eneste sætning uden at skulle rette mig selv, fordi det var ren volapyk der kom ud af hovedet på mig. Kommer hjem og får låst mig ind, får gået tur med Birthe. How? I don’t know! Hun må dog virkelig ha’ nydt at få lov at sniffe i zigzag, for lige har jeg helt sikkert ikke kunne gå. Kommer ind igen, får skoene af og sætter mig ud på toilettet……..  Og efter ukendt antal minutter, måske timer, vågner jeg brat op igen, i det jeg tager fra med hovedet lige ind i døren. Jeg har ikke den fjerneste fornemmelse af, at jeg er ved at falde. Vi snakker frit fuldemandsfald ned af toilettet, bukserne nede om knæene og hovedet direkte ind i en dør, uden den mindste antydning af at jeg overhovedet besad et afværgereflekssystem til at tage fra med. Hvorfor også hæve en hånd, når jeg bare kan bruge hovedet. Arhmen altså! – selv i min brandert, da jeg prøvede at kæmpe mig på benene igen stadig med bar røv, lavede jeg en pagt med mig selv om at jeg aldrig ALDRIG nogensinde ville fortælle nogen om dette.

Jeg kan ikke huske så meget derefter, men i seng kom jeg da. Havde efterfølgende en kæmpe bule på toppen af hovedet i omtrent 14 dage. Og på pinlighedsskalaen fra 1- 10, ligger denne her helt sikkert på 10!! Og endnu værre blev det, da jeg alligevel var nødt til at fortælle Chefen hvad der var sket, for jeg havde overhovedet ikke nogen troværdig historie på hvorfor jeg peb hver gang han rodede mig i håret…

 

Og så var det jeg i forgårs aftes skulle på bootycall besøg hos Chefen. På vejen ud, tager jeg skraldespanden med ud til skralderummet og i det jeg svinger posen op i skraldecontaineren, mærker jeg mine nøgler smutter med derned. Arhmen for fuck’s sake da også!! – tal lige om at gå i panik. Skralderen var mere end halvt fyldt. Jeg var SÅ klar på at skulle se Chefen, efter ikke at have set ham siden før jeg tog på ferie. Desperat vil nogen måske kalde mig. Og så lå mine nøgler pludselig et ukendt sted i en skraldecontainer! Jeg svinger det kæmpe låg op af væggen og bukker mig ind over containeren og roder efter nøglerne, da låget på fuld skrald hamrer ned i hovedet på mig. Og ikke nok med det, så passede det med at mit hoved blev mast mellem låget og kanten af skraldespanden. Så ikke nok med jeg fik et slag af låget i baghovedet, så smadrede jeg ansigtet ned i kanten samtidig. Panikken over de manglende nøgler overvandt dog smerten og jeg skubbede låget op igen, men inden jeg fandt frem til nøglerne, kom låget retur. Strike two!

Havde jeg været en Disney figur havde jeg helt sikkert haft små gule fugle flyvende rundt om hovedet – av for ind i helvede!

Op med låget igen! Kunne nu mærke min bil nøgle nede i siden af containeren. YEAH! Hvorefter låget ramte mig 3.gang. Samme sted hver gang. Låget i baghovedet og venstre kindben smask ned i kanten. Yes I know! En klog ville måske have rykket containeren lidt ud så låget ikke faldt ned hele tiden. Men jeg var simpelthen så panisk over hvis mine nøgler skulle ryge længere ned og jeg så skulle op og kravle i den – for jeg havde ligesom ikke tid til også at skulle have et bad. Mønstret begyndte nu at dæmre lidt for mig og smertefuld erfaring gjorde, at jeg til sidst bare lod låget ligge ovenpå mit hoved mens jeg fik fisket nøglerne op…

Jeg gik efterfølgende lige hurtigt hjem igen og oversprøjtede mig med parfume, bare for at få den værste skraldedunst væk. Og var faktisk lidt svimmel… Forestil jer at det her måske udspillede sig på 1 minut, det har nok været enormt sjovt hvis man var vidne til det. Er heldigvis dejligt uvidende om, om der var vidner.

Var igen nødt til at fortælle Chefen om min fantastiske evne til at tage fra med hovedet, da jeg havde temmelig ondt i hovedet da jeg endelig kom hjem til ham. Jeg håber han synes kvinder med en hvis form for selvdestruktion er attraktive…

Så nu tager jeg lige igen en 14 dages tid, hvor hårvask og hårredning igen bliver lidt længere projekter og hvor casual omrokering af manken giver ømme reminders til endnu en pinlig episode i mit liv.

untitled_by_hetaliamegafan-d8nfbut

Der er ‘desværre’ flere historier her og her og her og her 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *