Så det her har været min primære udsigt de sidste 6 dage – er der noget mere deprimerende end det? 

Fremgangen idag har dog været, at jeg har skiftet talerstolen ud med krykker. Og for dem der ikke ved hvad en talerstol er, så er det sådan en høj udvidet form for rollator, hvor man kan hvile sine albuer på og holde fast i sådan to håndtag der ligner at køretøjet har horn. Hvis man er liiidt friskere end jeg, så er de ret sjove at køre hurtigt i, man skal bare holde i hornene, sætte af, som på et løbehjul, og så sætte begge ben op på understellet! 

Nå, men mellemleddet mellem en talerstol og krykker havde været en rollator – men der satte jeg altså grænsen! Og i mange andre sammenhænge kan det bestemt også være en fordel at springe mellemleddet over. Så det gjorde jeg også her. 

Og jeg suser afsted på mine nye krykker… Eller … I ved… Øhm hvis I har set sådan nogle amerikanske straffefanger med lænker mellem fødderne, omtrent så små skridt tager jeg – men jeg tager dem tilgengæld hurtigt i rap lige efter hinanden. På krykker. Nogle gange hænger gummiet på krykkerne fast i gulvet – det er som om mine arme ikke helt har luret teknikken endnu om at huske at løfte dem højt nok inden jeg prøver at placere dem på ny. 

Belønningen bliver forhåbentlig 1 eller 2 timers orlov imorgen hvor jeg kan komme ud og spise frokost med familien. Altså børn og børnenes far – Morten. Som BTW er et pragteksemplar af den allerbedste version af sig selv han kan være, i øjeblikket. Hvilket jeg bestemt må fortælle mere om en anden dag! 

Men nu står den på seng…eller ihvertfald at sove – sengen er jeg jo i det meste af tiden. For det har været en lidt hård dag på den psykisk udmattende måde pga A, som er gået fuldstændig bananas henover de sidste 9 timer – priser mig lykkelig for at han ikke ved hvilket hospital jeg ligger på. 

Mere om det imorgen for nu virker morfinen … 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *