Jep!

Jeg er rendt ind i FILF’en næsten alle dage, siden jeg fortalte ham, vi ikke kunne ses som kærester længere. Hvor er det typisk!

Han skrev det også til mig den anden dag, at det var pudsigt at vi nu skulle rende ind i hinanden hele tiden. Han har desuden skrevet at han er ked af, at han ikke havde lyttet mere til det jeg fortalte ham og at han savner mig og bare gerne vil holde om mig og fortælle mig en masse ting. (som om den mand ville kunne sætte ord på alt hvad der foregår i alle hans kasser, han er så kontrolleret, så han altid når at stoppe sig selv)

Men jeg må mærkeligt nok indrømme, at jeg ikke er helt så lettet som jeg havde regnet med, efter at have slået op med ham. Er virkelig ærgelig, fordi det var så godt i starten. Men vi var simpelthen bare alt for forskellige og jeg var efterhånden SÅ irriteret på ham, over ALT, så det var slet ikke fair overfor ham, at han skulle finde sig i det heller.

Ofte handler det vel egentlig bare om vane når man går fra hinanden. Jaja, jeg ved godt der selvfølgelig også er nogle følelser i klemme. Men fx så jeg nogle vine i Netto igår, hvor jeg var lige ved at sende en snap til FILF’en om, at de havde fået fyldt lageret op. Jeg stoppede mig selv inden jeg fik sendt billedet. Så jeg skal jo faktisk bare have fyldt de ting ud, der minder mig om ham, med andre ting eller mennesker, så jeg ikke kommer til, i vanens magt, at skrive til ham om de ting. Det kommer ingen af os videre af.

Fik jeg egentlig fortalt at FILF’en har købt hus lige skråt bagved mig… JEP – det skal nok blive en succes, når han flytter ind til efteråret. Men mon ikke han til den tid har fået pakket alle sine følelser godt væk i kasserne og dermed kan vi måske finde ud af at få en eller anden form for venskab til at eksistere – det ville være ok fint.

Jeg krydser fingrer!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *