Livet er en pudsig størrelse.

For et år siden var jeg single og mit hovedfokus i livet var min træning. (Og mine børn naturligvis) Aldrig har jeg været i så god form.

Status nu er, at Alfa og bonus barn er flyttet ind på matriklen. Lykken vil ingen ende tage (hvis man lige ser bort fra psykopat svigerinde).

Mit teenagebarn Ida og teenage bonusbarn Mille er bedste søsterveninder. Det er faktisk umuligt at give info til en af pigerne uden info straks er snappet videre til den anden. Mine drenge er vilde med BonusMille og BonusMille kalder dem for sine brødre og mig for Bonusmor. Den bedste fødselsdagsgave jeg fik, da jeg for et par mdr siden blev 40 (!!) var at hun skrev hun elskede mig. Jeg elsker også hende. Hun lever så meget op til sin titel som Bonus.

Og så er der svigermor. Hun skriver nu mere til mig end til Alfa. Og omtaler også sig selv som svigermor. Modsat har min far nu også Alfa at sende klamme og ind imellem sjove pornoklip til. Så nu slipper jeg for lidt af det daglige feed fra ham af, da jeg nu kun får noget af det…og Alfa får det hele. Ind imellem bliver jeg faktisk lidt børnefornærmet over det.

Alle de ting vi havde frygtet kunne give problemer, har løst sig og vi har stået tilbage med kæben nede på brystet og ikke kunne begribe hvor let det hele er.

Hvor ofte hører man lige om problemfri bonusfamiliesammenføringer? Jeg forstår ikke helt hvordan så meget held lige er landet i min kurv.

Nå jo – hvis jeg nu alligevel skulle nævne noget negativt… så får jeg på inden måde trænet, så alt det jeg kæmpede for for et år siden er helt og aldeles ikke til at se på nogen måde på min krop … i en fantasiverden kommer det måske igen. Bare lidt ville være skønt.

4 comments on “Er der stadig nogen?”

  1. Så dejligt, både med et indlæg men bestemt også at læs og fornemme glæden…pyt med træning, det kommer nok, og hvis ikke, så pyt…
    Kh P❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *