Har de sidste 3 år arbejdet hårdt på at genopbygge tilliden fra Ida til mig. Da jeg stadig var sammen med Morten og hun fortalte mig ‘hemmelige’ ting ang drenge, delte jeg det alligevel med Morten, for jeg tænkte jo at han skulle vide lidt om hvad der foregik, og jeg regnede altid med at han ville holde sin mund overfor hende når jeg bad ham om det. 

Istedet gik han næsten altid direkte ind til hende og drillede hende med det hun lige havde fortalt mig i fortrolighed. Samtidig med at han lige huskede at påpege at han jo havde jagttegn, så de der drenge skulle gerne holde sig langt væk fra hende. Jeg glemmer aldrig det blik hun sendte mig – hun må have følt sig så forrådt. 
Men så i aften åbnede hun pludselig op for mig igen! Jeg skulle virkelig beherske mig for ikke at begynde at græde af lykke, imens hun fortalte mig at hun var forelsket i en dreng fra sin klasse, men at han var kæreste med hendes veninde, hvilket hun ikke syntes var så fedt. 
Drengen hun er forelsket i, havde givet hende en ring, men så havde veninden snuppet den af Ida’s finger og ikke villet aflevere den igen. Så nu er drengen sur på Ida, skubber hende og siger hun er dum og forinden havde han hele tiden ville kramme og holde i hånd. 
Fik forklaret Ida at han formentlig også var forelsket i hende og var ked af at hun ‘havde givet’ ringen til veninden, som om den ikke betød noget. 
Der er dog også en anden dreng hun synes er sød – og stolt siger hun at hun vil vise mig dem i årbogen imorgen 🙂 
Søde stakkels 8-årige Ida… Havde måske alligevel håbet på at hun havde været forskånet for hjertesorger bare lidt længere endnu. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *