Var til aften til ’sommerfest’ på Ida’s skole. Morten var med.

Det startede med at vi stod inde i klassen og ind kommer en der hedder Alice, som arbejdede for mig før vi begge fik børn… vi himler op over at vi er der på den samme skole. Og får så afklaret at deres søn faktisk går i samme klasse som Ida – rimelig vildt at der er gået næsten et helt skoleår, siden Ida startede, og vi ikke en eneste gang er stødt ind i hinanden. SÅ sjovt, og de bor ikke særlig langt fra mig, så vi aftalte da også straks at vi måtte finde en aften vi kunne mødes og ungerne måske kunne hygge.

Efter klassen havde vist deres rigtig flotte teaterstykke, var der fælles buffet, hvor alle forældre havde haft noget med. For vores vedkommende havde Morten stået for den del, for det er ham der har børnene i disse dage og jeg var på arbejde – det er ikke så dårligt bare at kunne møde op uden at skulle have sørget for alting, som det altid var da vi var sammen.

Vi sidder så og snakker mens vi spiser og jeg fortæller ham om udskydelsen af min intensiv uddannelse og at jeg i stedet vil se om jeg så ikke kan få fixet min mave. Han rynker på panden og siger hvorfor jeg dog vil det og om ikke det bare er en tegn på at jeg har fået børn, og at hvis jeg kiggede rundt på alle de andre mødre, så havde de jo også topmaver. Jeg sagde at nu havde jeg jo set temmelig mange nøgne kvinder og der er virkelig langt imellem at nogle har fået ødelagt deres maveskind så meget som jeg har. Hvorefter han ‘kvikt’ svarer at nu ser han jo ikke så mange nøgne kvinder….mere…. Jeg ignorerer det, men kan godt se at han sidder og små griner og forventer en reaktion. Om han hentyder til efter mig og før hans nye kæreste ved jeg jo ikke, men lige meget hvad så lyver han, for ved jo at han stadig også knalder udenom nu, og også gjorde det mod mig.

Jeg fortæller videre om min konsultation med kirurgen fra privathospitalet, og fortæller at han havde fortalt mig at jeg var en perfekt kandidat til det, og at jeg jo var slank og at min mave lignede at den kom fra en anden krop. Morten udbryder: ‘Var lægen single og desperat? DU er da ikke slank’ Jeg kigger på ham og spørger ham hvorfor han skal være så ond? ‘Aj men du er da ikke slank’ Siger han igen. Jeg svarer at jeg var slankere da jeg var der end nu, fordi jeg har taget på.
Han er simpelthen sådan en idiot, hvilken normal mand ville nogensinde sidde og være SÅ nedladende overfor en kvinde? I sådanne situationer ville de fleste sgu da stikke en hvid løgn, eller bare holde sin kæft! Men det er jo ret tydeligt at han rigtig gerne vil have jeg reagerer på det hans siger, for hele aftenen kommer han med småmodbydelige kommentarer til mig. Som fx da en anden mor kommer gående forbi, hun har læderbukser på, hvilket jeg kommenterer til Morten, da jeg ved at han tænder på lak og læder. Han svarer: ‘ja jeg så det godt, men hun er jo alt for gammel’ Hun har så nok været en lille smule ældre end mig… Jeg siger at ja han kan jo godt tillade sig at synes hun er for gammel når nu han har en kæreste der er 13-14 år yngre end ham – han smiler selvtilfreds.

Siden ham og jeg gik fra hinanden har han stort set kun været sammen med meget unge piger – jeg sagde engang til ham, da han sagde at han faktisk gerne ville have en på sin egen alder, at der jo var en grund til at han kun kunne score de unge naive tøser, og det var fordi at kvinder på min alder aldrig nogensinde ville finde sig i alt hans pis!

Han siger også pludselig at hvad nu hvis det havde været en løgn at han havde været sammen med en mens vi var sammen. Jeg løfter øjenbrynene helt op i panden og siger:
‘Prøv at høre her Morten – jeg ved jo det ikke er løgn, og jeg ved også at der har været mere end en’
Morten: ‘Hvorfor tror du nu det?
Mig: ‘Altså når nu pigerne selv henvender sig til mig og fortæller om det, så kan jeg sgu virkelig ikke se hvorfor jeg overhovedet skal tro på hvad du siger – og i øvrigt så gider jeg ikke bruge mere tid på at snakke om det emne, jeg har accepteret hvad du har gjort mod mig’
Morten: ‘…øhhh nå men så må det virkelig have været nogle…øhh… ‘

Så sluttede den samtale! Og efterfølgende kan man jo godt tænke, at hvis han virkelig havde været uskyldig, så ville den mest naturlige reaktion være, at man ville vide hvem der spredte sådanne løgne om en, for at skabe selvretfærdigelse, men det gjorde han ikke…han accepterede at samtalen sluttede hvor den gjorde.

Da jeg kommer hjem sender han mig en besked hvor han skriver: Tak for i aften. det var hyggeligt at være til skolefest med dig.
Skrev bare ‘i lige måde’ retur.
Sjovt at han syntes at det havde været hyggeligt…

Tobias var jo også med… vi havde øjenkontakt flere gange og jeg måtte desværre konstatere at jeg stadig rigtig godt kan lide hans dybe brune øjne, men kan derudover overhovedet ikke se mig selv med ham. Skrev sammen med ham efterfølgende om at mødes på tirsdag og få talt ud…skal nok blive spændende, men også rart at få renset luften.

2 comments on “‘Du er da ikke slank!’”

  1. Sådan kunne min far også finde på at sige til min mor. Han var i øvrigt også serie-utro. Undskyld, jeg siger det, men tænker, du ikke har noget imod det: Godt du kom væk fra den klaphat. Forhåbentlig fik han ikke kørt dig psykisk ned inden, som min far gjorde med min mor.
    Hvad for en mand gør sådan, spørger du? En narcissist med dyssocial personlighedsforstyrrelse.

    • Ingen problemer med ærlighed her 😉 Og ja det var rigtig godt jeg kom væk fra ham. Og jo – desværre har det kostet mig et år hos psykolog efterfølgende for at bearbejde al den psykisk vold, som det pludselig gik op for mig, vores forhold havde været domineret af. Min psykolog definerede ham dog som psykopat, men din konklusion er sikkert lige så rammende ;D

      Håber din mor er kommet ovenpå ? Som en kollega sagde til mig engang; ‘du kan nok kun forvente at det tager dig lige så lang tid at bygge dig selv op igen, som det tog ham at nedbryde dig’ Hvis det passer har jeg 6 år endnu – jeg håber virkelig ikke hun har ret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *