Er for nylig blevet kontaktet af en journalist som spurgte om jeg ville være med i et program for TV2 om hverdags dilemmaer.

Jeg kan så ikke fordi jeg er på Skanderborg, men det har da fået mig til at tænke lidt mere over hvilke dilemmaer jeg står overfor i mit liv, udover de små daglige funderinger jeg har, og til at starte med var det godt nok svært at komme på noget…meeen så dukkede der jo alligevel noget op 😉
Jeg står og skal til at flytte sammen med min kæreste om halvanden måned og jeg har jeg virkelig udskudt at begynde at gøre plads til ham. Han skal nemlig flytte ind hos mig! 
Det er jo ikke fordi jeg ikke ved at datoen nærmer sig og han selvfølgelig skal have lov at have plads i skabene til sit tøj og måske lidt møbler. Men nu har jeg boet alene sammen med mine børn i over 2 år og vi har jo indrettet os som vi syntes er hyggeligt og fungerer for os. 
Og min kærestes ting ‘passer’ lissom ikke rigtig ind (i mit hoved) i min lejlighed. 
Mon det ville være nemmere hvis vi startede i en, for os begge, fremmed bolig? 
Eller skal jeg bare ‘suck it up’ og lade ham komme helt ind på mine enemærker? 
Og hvad med vores tilsammen 4 børn? De skal jo heller ikke føle at deres hjem pludselig bliver helt anderledes fordi han flytter ind. 
Hvordan får jeg accepteret at mit hjem snart også er hans…? 
Og hvis han også skal føle at det er hans hjem, så er han jo unægtelig nødt til at have nogle af sine ting der også… 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *