Selvom alting er rosenrødt og fantastisk med Alfa, så er der alligevel opstået et lille dilemma for mig.

Der måtte jo komme noget på et eller andet tidspunkt ikk…?

Dilemmaet handler om Chefen. Chefen som har været min bedste ven det sidste halvandet år, efter vi fandt ud af vi ikke skulle knalde med hinanden mere.

Alfa har det stramt med ham.

Ikke med ham personligt, da han ikke kender ham – men fordi Chefen og jeg kender hinanden så godt, og intimt, og meget længe har delt alt med hinanden. Alfa er ikke nervøs for at miste mig til ham, han føler sig ikke truet på den måde, men han bryder sig ikke om niveauet at kontakt som vi har med hinanden. (Vi har gennemsnitligt talt sammen 4-5 gange om ugen – nogle gange flere gange dagligt)

Jeg har gentagne gange forklaret at når man ikke har en kæreste i lang tid, så er det jo meget naturligt at man finder nogle mennesker man kan tale med om hvad der rører sig i ens liv. At det blev Chefen for mit vedkommende er måske ikke helt så velovervejet ift forhistorien, men han har bare været så fantastisk en ven og været der når jeg havde brug for ham. Og omvendt. Han har været en kæmpe støtte i alt fra dumme ex’er til umulige børn og dumme chefer.

Og det er egentlig ikke fordi jeg ikke forstår Alfa. Jeg tror også jeg selv ville have det svært hvis Alfa havde så tæt en veninde som han talte med flere gange om ugen. Jeg ville heller ikke føle jeg helt var nr 1.

Så det sidste stykke tid har jeg undgået Chefen lidt. Jeg ringer ikke så meget mere og får ikke altid svaret på hans beskeder fordi Alfa nærmest bliver fysisk dårlig når han ser Chefens navn på min tlf.

Men det er svært. Virkelig svært! Jeg føler jeg svigter Chefen. Vi havde lovet hinanden at der ikke skulle komme en potentiel ny kæreste imellem vores venskab. Og nu sker det alligevel.

Chefen er dog rimelig forstående og siger han godt kan forstå Alfa og har respekt for han melder det ud.

Men det ændrer ikke på mit dilemma. Jeg har ikke lyst til at miste Chefen som bedste ven, og selvom jeg har kørt venskabet ned på meget lavere blus, så føles det nu mærkeligt og akavet når vi så endelig taler sammen. Der er den der kæmpe elefant midt i samtalen som vi kun taler lidt overfladisk om.

Og samtidig så vil jeg heller ikke have Alfa får ondt i maven over vores venskab. Det er trods alt ham jeg skal have hverdagen til at fungere med.

En gang for noget tid siden var der en ex der skrev til Alfa. Han spurgte mig med det samme om det var okay han lige skrev lidt med hende fordi hun evt kunne sætte ham i forbindelse med noget jobværk.

Jeg fik ondt i maven over det. Havde 10000 spørgsmål til ham om hvordan og hvor længe de så skulle have kontakt. Alfa mente det kunne sidestilles med mit venskab med Chefen, hvilket jeg ikke mente fordi Chefen var med fra start, det var hende her ikke.

Bottom line, jeg ønsker faktisk ikke at Alfa skal få ondt i maven på den måde som jeg fik.

Og han er ikke urimelig. Det omhandler kun Chefen, han har ikke på noget tidspunkt ytret noget om nogle andre i mit liv, som bør skæres væk. Han er ikke en kontrolfreak som prøver at begrænse mig, tværtimod. Så jeg er ikke på nogen måde nervøs for jeg har mødt en ny Morten (psykopat ex og desværre far til mine 3 børn)

Så…! er der nogen der har nogle gode råd til en nænsom løsning på sådan et dilemma?

Selv tænker jeg at venskabet måske bare glider lidt ud i sandet og lander på et andet niveau.. og måske er det også okay, jeg skal bare lige have styr på min dårlige samvittighed.

3 comments on “Dilemma”

  1. Ellers skal du jo have dem til at møde hinanden og lære hinanden at kende. Altså ikke blive decideret venner – men at de kender ordentligt til hinanden. Det tror jeg kan forandre meget, fordi Alfa måske ville kunne komme til at se Chefen som en ‘veninde’ i stedet for en mandlig ven – hvis du forstår? Det har jeg haft gjort med alle mine drengevenner og min kæreste, og der har aldrig været noget jalousi mht. kontaktniveau.
    Når det så er sagt, så har du ret i at det med tiden glider ud og lander på et andet niveau – men så kan det gøre det, uden at du eller Alfa har ondt i maven eller dårlig samvittighed over at forsømme nogen 🙂

    • Hmm ja, mit højeste ønske er selvfølgelig at Alfa bare kunne lære ham at kende, for så er jeg sikker på han ville kunne lide chefen. Men Alfa er rigtig dygtig til at lave billeder i sit hoved af mig og Chefen sammen, altså sammen sammen. Så Alfa har desværre meldt ud at han ikke er interesseret i decideret at lære Chefen at kende, for af en eller anden årsag kan han ikke ryste billederne ud af hovedet igen 🙃
      Jeg satser på det bliver det sidste som sker af det du skriver og så går det nok også i sidste ende 😊
      Tusind tak for du delte din erfaring 😃

      • Nu skal jeg selvfølgelig ikke blande mig, men tænkte jeg lige ville give min oplevelse med en situation hvor jeg havde en rigtig god veninde der havde fået en kæreste. Jeg havde været seksuelt sammen med min veninde fordi vi havde prøvet at date, men det var 3 år før hendes nye kæreste og hun havde også en ex mellem mig og den nye kæreste. Snakkede også fint med hendes ex mens de datede. Men hun ville gerne have at jeg og hendes nye kæreste skulle mødes fordi hun havde fortalt at han virkede lidt jaloux fordi vi snakkede stadig sammen som venner. Så vi mødes alle 3 i en bar, mens hun gik på wc begyndte fyren at true mig verbalt så valgte at sætte min mobil på at optage, jeg rejste mig op for at gå efter 5-10 min. med trusler og så han tog han kvælertag på mig bagfra. Jeg fik fristet mig fri og kastet ham på jorden. Lad os sige at jeg gjorde min veninde en tjeneste og anmeldte ikke hendes kæreste til politiet fordi jeg respektere hende stadig som en veninde og hun skulle ikke tage ansvar fra andres handlingere, men samtidig ringede hun en uge senere og sagde at hun ville droppe kontakten også selvom jeg sendte lydfiler hvor hendes kæreste truer og overfalder mig…

        Jeg har aldrig selv forstået den form for jalousi fordi hvis man er i et forhold med en person, stoler man på den person, som man vælger at skabe en fremtid med. Jeg ville personligt blive meget hurtigt træt af en person der ville vide hvem jeg snakkede med fordi det ville få mig til at føle at personen ikke stoler på mig eller mine handlinger.

        Men håber du finder ud af det hvor det ikke ender som min oplevelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *