…set med mine øjne…

Tog en dobbelt vagt i går på hospitalet – aften og nat. Jeg gjorde det både for pengene og for at hjælpe. Afdelingen er i knæ og har været det et godt stykke tid. Ledelsesproblemer har fået mange erfarne sygeplejersker til at smutte, der er selvfølgelig blevet ansat en masse nye sygeplejersker. Men få, af de nye, har meget erfaring, og på grund af desperation har ledelsen følt sig nødsaget til også at ansætte helt sprit nyuddannede sygeplejersker, samt sygeplejersker med meget lidt erfaring. Nogle af dem har selvfølgelig potentiale til at blive rigtig dygtige – men det gennemgående problem vi oplever i afdelingen med disse nye piger er, at de opfører sig som om de ikke kan lære mere. Når nogle af os med lidt mere erfaring prøver at lære fra os, så bliver vi mødt med rullende øjne, et ‘jaja’, og en konstant bortforklaring af hvorfor de var i deres ret, til at handle stik i mod afdelingens protokoller og retningslinier ift patientpleje.

Vi er begyndt at referere til dem som resultatet af en curling generation.  Vi bruger faktisk en del energi på at snakke om problemerne med de nye’s arrogance, og de fejl de laver i afdelingen – og ikke mindst de fejl de laver ift patienterne. Det fylder meget – især fordi vi andre føler os forpligtede til at have et øje på alt hvad de foretager sig, så der ikke sker for mange fejl. Ikke at vi andre ikke også kan lave fejl, forskellen er, at de fejl curlingsygeplejerskerne laver hører under basic viden – ting de helt af sigselv burde vide, eller som de burde have lært på skolen eller fra den korte erfaring de ellers har.  Men sjovt nok dækker ledelsen lidt over dem. Curlingledelse. Jeg gætter på de gør det, pga personalemanglen. Alle er i knæ.

På min afdeling handler vores stressede hverdag meget om dårlig ledelse. Ikke så meget om beskæringer, som hos jordemødrene for eksempel. Men resultatet er det samme. Og jo – egentlig handler det jo også om beskæringer – for hvis vores ledere fik den nødvendige lederuddannelse, så ville de højst sandsynligt blive bedre ledere…men der er sjældent penge til at sende dem afsted, og ej heller mulighed for at undvære dem i den daglige drift.

Som sagt har dårlig ledelse fået sygeplejerskerne til at skifte arbejde, nogle skifter til mere bekvemme jobs inden for sygehusvæsenet og andre søger helt væk. For vilkårene er bestemt ikke optimale inden for det offentlige. Der er meget stress, ofte løber vi gennem gangene for at kunne nå at hente medicin eller andet udstyr til en kritisk syg patient, fordi vi er for få hænder til, at der er en anden der kan holde øje med patienten imens. Siden jeg kom tilbage fra mit praktikophold i mandags, er der ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke er blevet spurgt om jeg kunne tage dobbeltvagter.

Tag dog ikke fejl! Mit arbejde er sindssyg spændende og jeg elsker det, og jeg er slet slet ikke færdig med at arbejde med akut sygepleje. Men jeg ser ikke mig selv blive pensioneret fra det offentlige – for med det tempo vi arbejder under, så er min krop enten bukket under pga nedslidning, eller psykisk pga stress. Og alle beslutninger jeg tager ift at få mest mulig relevant erfaring med i bagagen inden fra det offentlige, handler udelukkende om, at skabe de bedste muligheder for mig den dag jeg vælger at skifte til en privat arbejdsplads…

4 comments on “det offentlige sygehusvæsen”

    • Ja det er lidt sørgeligt med det offentlige :/ Men det der er positivt er, at det trods alt alligevel er os hos i det offentlige, der har de mest spændende patienter 😉 fremfor hos de private hospitaler. Vi bliver hele tiden udfordret på vores faglighed – det er meget givende 🙂 Hvilket selvfølgelig er hele grunden til at vi trods alt bliver 😉

  1. Hej, tak for en SKØN blog – har slugt den fra ende til anden (er næsten igennem), og endte herinde fordi jeg googlede “graviditet udenfor livmoderen” – funny right ;o) Eller hvad man siger..?! Du har ihverfald en fast læser, kan kende mig selv så meget i de ting du skriver. Var ved at brække mig af grin over sammenligningen stor diller/meget våd tisseble HAHA! ;o) Mine sidste five cents går på at lade en bemærkning falde om, hvor overskudsagtigt det er, at du 1: stadig er nurse på et hospital og 2: kan klare alle de nattevagter! Er nurse på 10. år og flygtede for 3 år siden til det kommunale, og arbejder nu uden vagter. Jeg er fiseme blevet et nyt menneske, kunne ikke mere! Hilsen en 36-årig sygeplejerske, der selv har arbejdet med rigtig dårlige patienter på Riget, og som har været singlemor og er skilt fra en psykopat (nu heldigvis med 1 stk velbevaret lækker mand, der har ALT sit hår endnu). Glædelig jul til dig “Malou”!

    • Shit en skøn besked at få!! Tusind tak for dine rosende ord 🙂
      Jeg håber du er ok og forhåbentlig ikke er gravid uden for livmoderen? – det gør pokkers ondt!
      Men super fedt det var det, der bragte dig forbi mit lille univers 😀

      Nu læste jeg lige dette indlæg igen, og sjovt nok skriver jeg at jeg formentlig er enten fysisk eller psykisk bukket under inden pensionsalderen – vupti så fik jeg en diskus prolabs en måned efter.
      Er faktisk forleden blevet tilbudt et job i en privat klinik…det var svært at sige nej – jeg skal helt sikkert også den vej.
      Skal bare lige være helt klar til at slippe de akutte patienter 🙂

      Og hvor pudsigt at du har arbejdet med måske det samme og også har en psycho eks (hvorfor findes der så mange?) men virkelig dejligt at høre at du har fundet en meget bedre mand nu! <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *