Såehm…. med frygt for at forarge jer alle sammen…så er der jo som tidligere nævnt dukket flere åbne døre op… Og her er hemmeligheden bag dør nr 2.

Natalie og jeg kyssede jo til sommerfesten med vores arbejde i september, ligesom vi kyssede med et par stykker mere af det kvindelige køn.

Det har så udviklet sig til, at vi er blevet enige om at udforske vores grænser lidt mere. Ikke med hinanden…endnu…Men via en sexklub.

Ingen af os, gider egentlig ikke rigtig, alle de der indledende datingforløb, hvor man skriver sammen i lang tid via en datingside, så snakker og/eller mødes man og opdager kemien alligevel ikke var der. Datinghelvede kan vi også kalde det!

Og egentlig havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg overhovedet havde lyst til at møde nye mennesker allerede efter mit brud med A, og ovenpå sådan en diskus prolabs havde jeg sørme heller ikke lige tænkt at sex var muligt før om 6 mdr. (Hvilket jeg i øvrigt var ved at få en mindre depression over).

Men så blev jeg, faktisk via Husaren, introduceret til denne hersens sexklub, som jeg ikke kan afsløre navnet på – for man kan åbenbart blive bandlyst fra at komme der, hvis man taler om den med andre mennesker. Altså med folk der ikke kommer der. For der kommer åbenbart også kendte mennesker der, som selvfølgelig ikke vil afsløres. Og det ville sgu være så ærgeligt at blive blacklistet allerede inden vi har været dernede. Jeg kan afsløre at den ligger i Kbh. Og Natalie og jeg har planer om at besøge den til januar. Må sgu lige have lidt mere styr på den ryg, inden jeg kaster mig op på korset haha.

Umiddelbart har vi bare planer om at lure klubben og ikke mindst menneskerne ud, den første gang. Men det i sig selv er jo også ekstremt grænseoverskridende!

Vi har oprettet hver vores profil på klubbens side, og er begge blevet fuldstændig spammet lige siden. Nogle af dem der skriver er selvfølgelig bare et ‘hej’ ligesom på en almindelig datingside – dem gider jeg jo ikke engang bruge tid på. Men så er der også dem, der formår at skrive så forførende, så jeg ville ønske jeg kunne mødes med dem i klubben med det samme. Det er simpelthen så frit et univers derinde. Intet er forkert at have lyst til – det er fantastisk! Og utroligt nok er størstedelen af dem der har skrevet, ufattelig lækre, både de mandlige og kvindelige af slagsens. Den havde jeg faktisk ikke helt set komme. Havde jo nok en fordom om, at størstedelen var gamle og måske gifte mænd der kom sådan et sted. De er der selvfølgelig også, men de er sgu hotte samtidig!

Jeg har i min profil skrevet at jeg er ‘Bi-nysgerrig’ og til mild dominans, hvilket jeg jo fornylig har fundet ud af, er mega frækt. Vidste det jo nok godt inderst inde, havde bare ikke mødt en mand der mestrede rollen endnu. Før Husaren. Morten havde det dog også i sig – han mestrede det bare ikke helt da vi var sammen. Har selvfølgelig også uddybet, at jeg IKKE er til tis-og-lort sex, den del har jeg stadig til gode at forstå hvordan det kan været frækt. Og spermcontainer er jeg heller ikke – for ligesom at udelukke de mænd, der tror at det hele handler om Duracell-sex indtil de kommer, uden at give noget nydelse retur. Den slags mænd har jeg allerede haft rigeligt bekendtskab med i mine unge dage. Ind/ud Ind/ud – shit det er kedeligt!

Nå, det var så dør nr 2…jeg glæder mig til at fortælle mere om dén udvikling også – det er SÅ spændende!

Og en ekstra lille sjov anekdote til hele denne her nye side af migselv – det er at en af Husarens kollegaer, som han også har introduceret til klubben, begejstret havde vist Husaren mit profilbillede i går og spurgt om Husaren havde set ‘hende her’. Husaren havde bare smilet og ikke rigtig sagt noget, velvidende at han udmærket godt vidste at det selvfølgelig var mig…selvom jeg naturligvis er ‘hovedløs’ derinde. Skal sgu ikke sådan uden videre genkendes uden jeg er tryg ved folk. Jeg spurgte i øvrigt om de ofte diskuterede profiler med hinanden, ‘nej det var første gang…’

4 comments on “den næste dør…”

  1. Måske er jeg svært at forarge, men jeg synes bare det er fedt, at du får prøvet nogle ting af! Det vil da være trist at ligge i sine sidste timer og tænke, at man burde have gjort noget ved det. Måske finder du ud af, at det er fedest i fantasien, men så er det prøvet. Eller også finder du ud af, at det lige er noget for dig, og så bliver dit liv beriget. Det er da for fedt!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *