Jeg var SÅ sur idag….! Eller nu er det vist ved at være igår.

For lidt tid siden skrev jeg om min manglende tålmodighed med en kollega, fordi jeg ikke mente hun var kompetent nok. Jeg prøvede der at vende den om og tænke jeg istedet skulle prøve at hjælpe hende med at få de kompetencer hun manglede.

Men i går blev jeg desværre bekræftet i, at jeg ikke tog fejl af hende.

Hun lavede så mange fejl i forhold til den 3 mdr gamle pige hun passede, så da jeg kommer forbi for at hjælpe hende med noget basalt, og opdager hvor skidt pigen har det, går jeg straks i gang med at hjælpe hende med hendes vejrtrækning og få fat på en læge. Vi får hende på ret køl igen…eller det vil sige, hun blev lagt i kunstigt koma og lagt i respirator. Min kollega havde ikke reageret på alle de symptomer pigen udviste, som indikerede hvor skidt hun havde det, og hvor meget hun kæmpede for at få vejret.

Jeg var rasende! For pga hende, gik jeg hjem med dårlig samvittighed over jeg ikke også havde overblik over hendes patient og kunne have afhjulpet så stort et setback for den lille pige og hendes familie. Rasende over min kollega ikke spørger om hjælp, hvis hun er i tvivl om hvad hun skal gøre. Rasende over ledelsen ikke reagerer på alle de observationer vi bringer dem, om denne kollegas manglende kompetencer og daglige fejl.

Pga episoden, endte jeg selv med at have overarbejde, fordi min baby patient nåede at blive semi skidt i processen også, fordi jeg ikke kunne være 100% til stede, som han havde brug for. Bosserne var derfor smuttet inden jeg var færdig, hvilket har resulteret i, at jeg har sendt dem en mail istedet for at få talt med dem personligt…

Jeg har lige læst mailen igen. Og jeg må sige, jeg vist nok glemte at trække vejret inden jeg sendte den afsted. Puha hvor var jeg sur, og hvor har jeg skrevet mange hårde ting. Aj jeg lægger faktisk ud med at undskylde længden af mailen…for derefter selvfølgelig at begrunde det med at jeg er sur! Men ja – min kollega lader jeg ikke tvivlen komme hende til gode…ikke længere.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *