Kategori: Ting jeg ikke forstår

Novemberblues

November har været lidt af en følelsesmæssig rutchetur.

Alle omkring mig har nu kærester, hvilket ind imellem har givet mig en enorm alenehedsfølelse. Så da min eks A passede mine børn i midten af november og jeg skulle hente dem, troede jeg pludselig, i min iver på ikke at være den eneste single tilbage, at jeg stadig havde følelser for ham. I kan jo nok regne ud at det selvfølgelig ikke bragte noget godt med sig. Lige præcis A er kendt for sin evindelige og utrættelige forfølgen når først han sniffer en lille bitte smule chance for at jeg vil have ham tilbage. Så endnu et ‘break up’ var nødvendigt. Han havde iøvrigt også fået kæreste…hvilket nok også triggede mig lidt. Det var noget værre rod. MEN vi er nu begge afklarede med, at det er bedst vi ikke har kontakt whatsoever!

Til et arrangement med nogle fra arbejde, faldt snakken på os der var singler og hvad de andre mente vi skulle gå efter hos det andet køn. Og jeg endte med at sidde og argumentere for hvorfor jeg overhovedet ikke ville overveje at lede efter en mand der er yngre end mig, så hellere ældre og mere erfaren. For altså helt ærlig hvad skal man tale om med sådan en ung en? Og kan de overhovedet finde ud af sex? Altså uden at blive til Duracell kaninen uden nogen som helst fornemmelse for hvad der virker for en pige… Min egen erfaring med en yngre mand er måske også liiiidt begrænset til eet enestående tilfælde med en, i den grad, ung dreng… måske man ikke behøver gå helt SÅ vidt en anden gang?

Nå pointen er, at jeg besluttede mig for at teste kollegaens påstand af…og gik på Tinder. Udvidede min søgeradius til mænd i alderen 28-48 år og begyndte at swipe de unge meget lækre mænd til højre. Og fandeme om ikke der var match 8 ud af 10 gange – WTF ?! Og hvad der var endnu vildere var, at de ikke bare var matchcollectors, de skrev fandeme også til mig! Total i chok og helt skudt til hjørne af min kollega.

Jeg fik skrevet en del sammen med en 30 årig byggeleder. Pæn, lækre øjne, lækkert hår og fantastisk humor. Og minsandten om ikke han fik lokket mig med ud på en kaffe gåtur. Iøvrigt endnu pænere i virkeligheden end på billederne, hvilket jo altid er rart når det går den vej. Jeg havde forinden meldt ud at jeg leder efter noget seriøst, hvilket han også gjorde, så han tog det helt stille og roligt og prøvede ikke engang på at kysse mig da vi sagde farvel efter en time i kulden. Fik derimod en besked sekundet efter han var kommet i sin bil, om jeg havde lyst til at ses igen?

Øh ja…?! (mit hoved kan ikke helt forstå hvorfor byggelederen ikke er skræmt væk af tre børn og dertilhørende konstant madpakkesmøring, skiftende arbejdstider og en krop der…jaja er ved at være i pænt god form…men altså, hvorfor vil han ikke have en ung og spændstig en istedet…?)

Jeg prøver at ride med på bølgen og nyde det.

Iøvrigt er der ved at være ganske fint styr på følelseskarusellen igen.

Når man er kritisk på Tinder

Så jeg er jo begyndt at bevæge mig hastigt igennem Tinder. Altså ment på den måde, at Tinder jo nærmest kun kan benyttes hurtigt. Swipe venstre, venstre, venstre, venstre, venstre… øj der røg en til højre. Det er ikke så ofte det sker kontra venstre. Og jeg er begyndt at lægge mærke til, at jeg altså nok har en del holdninger til hvilken slags billeder de der Tindermænd ligger på deres profil, som gør at jeg swiper dem til venstre;

  • Mænd der spiser, hvor maden er halvvejs på vej ind i munden
  • Mænd med Snapchat muse- eller blomster-i-håret – filter. Er nok lidt skadet efter Filf’ens forsøg på at være en del af tøserne.
  • Mænd med 5 forskellige versioner af dem selv. Altså…hvilken en af dem er du så idag?
  • Gruppebilleder – så man skal lege Sherlock Holmes for at finde ud af hvem der har profilen
  • Mænd på ski, udspring, svømning, med dertilhørende hjelm og briller – jeg kan jo ikke se dig! Og jeg er blevet for gammel til Kindersurprise når det gælder mænd.
  • Mænd der er i byen = natbilleder= jeg kan stadig ikke se dig!
  • Mænd som har børnebilleder af dem selv – altså er det for at jeg kan se hvordan vores evt fremtidige barn kan risikere at se ud? I don’t get it!
  • Mænd som har klippet halvdelen af deres bryllupsbillede over, men man lige kan ane brudens hvide kjole
  • Mænd med generaliserende citater om hvordan kvinder er. Igen nok skadet af Filf’en, som var så skadet af sine tidligere forhold, så hans sætninger ofte startede med; I kvinder… 
  • Mænd med slørede billeder
  • Mænd der skriver at deres uddannelse er ‘livets hårde skole’. Godt så – jeg har allerede dømt dig som tidligere Vridsløselille ansat.
  • Mænd der har billeder af et tomt træningscenter…men ingen billeder der viser træningsresultatet. Så er han nok en af de mange der primært bare betaler til det.
  • Mænd der har 6 billeder på profilen, men det i virkeligheden kun er 2 forskellige der gentages 3 gange
  • Bredhovedet mænd der ligger ned og tager selfies – nej det bliver du ikke mindre bred af
  • Madbilleder …. WHY???
  • Hvad sker der for hver anden mand skriver de er Sapioseksuelle? Måtte Google det for at lære hvad det betød. Og jeg tror ikke på nogen udelukkende kan være det.
  • Mænd der ligger billeder op af deres sy-kørekort fra 1981
  • Mænd der prøver at sælge sig selv ved at smide billeder op af deres MC og/eller båd eller lækre bil… Ja okay, jeg ved godt der findes golddiggeres derude der falder for den slags blær.
  • Mænd der ligger billeder op af deres trænings udstyr … uden noget andet. Helt i samme kategori som madbilleder og dem med billeder af træningscentret….
  • Hvis en mand skriver han er liiiige under 177… så kan han jo i realiteten sagtens være dværg… altså er der ikke frit spil så?
  • Mænd der skriver de er bananplantagebestyrer hos Hogwarts
  • Og hvorfor synes jeg de svenske mænd ofte er pænest – jeg ønsker mig en mulighed for kun at få mænd op fra eget land tak, jeg bliver SÅ skuffet hver gang.

Når jeg drømmer

Så jeg er den drømmende type. I bogstaveligste forstand. Og med en ufattelig irriterende evne til næsten altid at huske samtlige detaljer fra hver nat.

Hvilket egentlig ikke gør så meget når jeg en sjælden gang imellem har en sexdrøm og vågner op og ville ønske der lige belejligt lå et styks mandfolk ved siden af, jeg kunne afreagere på. Hvis det bare var dem der dominerede om natten.

Men nej. For ofte er det faktisk knap så lækkert. Som når jeg fx drømmer om klamme store sorte slimede dyr, der har boret sig ind i ryggen på mig, og når jeg prøver at hive det ud, så går dyret i stykker og slim løber ned af ryggen på mig. Så går turen til morgenbadet noget hurtigere end normalt og min ryg bliver lige inspiceret i samtlige spejle på vejen. Og resten af dagen render jeg rundt med en irriterende tendens til kuldegysninger når jeg lige får et flashback til drømmen. Eller når jeg har set Orange is the new black og et afsnit af Venner, hvor Phoebe har skoldkopper, og min hjerne så smelter de to ting sammen om natten, og jeg i drømmen så ligger og skal slikke fisse på den klammeste betonlebbe med knopper over det hele og Natalie der opmuntrende sidder ved siden af og overbevisende prøver at få mig til at tro på, at betonlebben ikke er smittebærer af noget. Jeg vågnede heldigvis inden jeg inficerede migselv. Og nu håber jeg bare der kommer noget bedre ud af, at jeg nu er begyndt at se Netflix serien ‘Suits’. Andre gange går hele nattens drøm bare med at jeg skal tørre Birthes bræk op – det er selvfølgelig klamt nok i sig selv, men det efterlader ikke nogen ‘følelse’ i mig hele dagen efter.

For nylig blev jeg så jagtet af nogle mordere, en kvinde og en mand. Vågnede en milliard gange og prøvede at ryste dem af mig i virkeligheden også, men så snart jeg faldt i søvn igen, så fortsatte jagten. Drømmen tog så en uventet drejning, for jeg mandede mig åbenbart op til at slås mod dem. Med en kniv. Og jeg vandt sgu! Jeg slog nemlig manden ihjel ved at snitte i ham – alle vegne, i arme, ben og bryst, så han blev helt svag af alt det blodtab, indtil jeg til sidst og alt for detaljeret langsomt skar halsen halvt over på ham med en savende bevægelse. Og så gik kvinden til angreb. Hun fik dog en hurtigere behandling. I en kvik bevægelse stak jeg nemlig kniven ind mellem øje og næse og skar halvdelen af hendes hoved af. Jeg kan stadig føle fornemmelsen i mine hænder, hvordan det føltes at stikke kniven i dem…

Altså helt ærligt! Hvem fanden drømmer sådan nogle livagtige drømme!?! Hver nat. Kunne man dog ikke bare få lov at sove… Fandeme godt jeg ikke også har søvngængeri oveni!

Pikbilleder

Så en af mine bekendte, som altid dukker ekstra meget op i min fb chat når jeg er single, har tilbudt mig et glas Nutella på 3 kg til 100 kr. Dét kunne jeg ikke sige nej til – det er jo til børnene, undskyldte jeg overfor mig selv. Inderst inde ved jeg jo godt, at han benytter beskidte tricks som undskyldning for at vi er nødt til at mødes, så han kunne overdrage spanden til mig. For glas er det jo så ikke når det er oppe i den mængde, har jeg erfaret i dag hvor vi så mødtes.

Nutellapusheren og jeg skrev også lidt sammen i går. Han er typen der, ud af det blå, pludselig sender pikbilleder. Han har gjort det adskillige gange før – nogle gange på knap så heldige tidspunkter , og så var der den ene gang, hvor jeg lige var blevet single efter Morten, hvor jeg bare trængte til opmærksomhed, lige gyldigt hvor den nærmest kom fra.

I går var ingen undtagelse – wupti – pikbillede på skærmen midt i en chat om hverdagsting. But why? var jeg lige ved at skrive til ham. Men altså – man vil jo heller ikke såre manden på hans ego.

Og hans pik er sådan en lidt tynd en med et umage stort hoved. Han holder om roden med tommel og pegefinger, og dét ved vi jo godt alle sammen er ensbetydende med, at han prøver at få den til at se større ud, end den i virkeligheden er. Eller har pumpet den, så pikhovedet i det mindste er stort. For når en pik reelt ER stor, så holder mændene om den med hele hånden. Ikke et par fingrer.

Altså jeg ved ikke med jer? – men jeg tænder sgu lidt af på pikbilleder. Jeg synes simpelthen ikke en pik er fræk på et billede. I virkeligheden, hell ya! men helt ærligt – på et billede er den jo ikke meget værd. Plus man har alt for meget tid til at nærstudere den og det bliver de som regel heller ikke kønnere af. Og jeg forstår heller ikke mænd tænker at vi, eller jeg, er det jo nok nærmere lige pt, ønsker at se billeder af deres selvvalgte bedste fortrin, eller mangel på samme.

Hvad angår Nutellapusheren, så virker det klart som om, han tror det er hans bedste scoretrick. Som om han ikke har andet at hive op af hatten, for at fange min opmærksomhed. Jeg sender sgu et pikbillede, SÅ kan hun helt sikkert ikke modstå mig! Jeg synes, desværre for ham, bare at det har den stik modsatte effekt.

Men nogen må det jo virke på… ??

Og så var det jeg lige opdagede at Amarorama faktisk også har præcis samme opfattelse, er lettet over jeg ikke er den eneste der er uforstående overfor mænds besynderlige behov for at sende pikbilleder!

I simply don’t get it!

why snl dont cecily strong drunk girl

Overvægt

Når det hele ikke skal handle om panik, så må jeg jo finde et andet fokus.

Og så var det jeg kom i tanke om, at det i dag er præcis et år siden jeg fik opereret min slatne mave. Jeg er stadig monster glad for resultatet! Også selvom jeg nok har vanæret lægens arbejde ved at have taget små 10 kg på siden. Jeg fik lavet maveplastik pga strækmærker og løst maveskind, ikke pga jeg havde været overvægtig på anden måde end ved graviditet.

Jeg skrev en del om overvægtige mennesker mens jeg var på ferie – for var ærlig talt ret chokeret over, hvor mange mennesker der var virkelig virkelig overvægtige.

Hvilket bringer mig til mit fokus for i dag (og måske et par gange mere i fremtiden), for jeg forstår ikke helt det der med, at det nærmest er uundgåeligt at mange tager på i vægt så snart de får en kæreste. Medmindre kæresten, ligesom A, har endnu mindre rygrad end jeg selv, for så giver det selvfølgelig meget god mening. Er godt klar over at mindst lige så mange mennesker tager på af andre årsager, men for mit vedkommende, så sker det når jeg får kæreste. Det er også som om, jeg bliver mere sløset med mit udseende. Jeg går heller ikke så meget i høje hæle længere, selvom jeg faktisk kun ejer eet par flade sko udover gummistøvler – og de er ikke engang pæne. Jeg elsker støvler og stilletter og har dem presset ind i samtlige skabe og hylder, bare for at dække over hvor mange par jeg rent faktisk har. Men de flade er meget hurtigere at komme frem i.

A har jo også taget på…mere end 10 kg, og jeg er sikker på, hvis vi gik fra hinanden, ville det ikke tage os mere end 2 -3 mdr. hver især, at være tilbage i normal vægt igen. Så hvorfor er det så mega svært bare fordi vi er kærester med hinanden? Måske har jeg bare været monster uheldig med valget af rygradsløs mand. Hvordan klarer I andre det? Er I så heldige, så I er født med et lækkert stofskifte, der tillader jer, at spise hvad som helst?

pizza animated GIF

Facebook

Jeg har jo en kæreste, også kaldet A herinde, og han er, hvad jeg ville kalde, afhængig af facebook. 

Han er på fb på alle tider af døgnet – også hvis han skulle vågne midt om natten for at skulle tisse, så bliver fb lige tjekket. 

Og hver eneste gang tænker jeg; ‘but why? – hvor meget nyt kan der virkelig nå at ske i dine omkring 150 venner’s liv, siden du var på for en halv time siden?’ 

Jeg er nok lidt modsat – jeg tjekker fb når jeg ikke har andet at lave. Jeg er ikke på fb, alene på grund af, at det er præcis dét jeg vil bruge min tid på, som jeg føler A er. 

Jeg har selvfølgelig også tre børn og diverse pligter der følger med sådan nogle unger, som selvfølgelig tager det meste af min vågne tid. Og som giver en naturlig afholdenhed fra alle de sociale medier – inkl bloggen her. 

Men jeg forstår det faktisk ikke rigtig. Den der afhængighed man kan have af noget som fb. 

Jeg bliver for eksempel altid mega irriteret når jeg åbner app’en på tlf og de første ti opslag enten er reklamer eller en eller anden fantastisk sangvideo fra et engelsk talentshow, som nogen absolut bare mener skal deles med Gud og hver mand. 

Nå, men til aften kan jeg så mærke at A er lidt irritabel – noget går ham på. Og jeg kan ved Gud (der var Han igen) ikke regne ud hvad det kan være. 

Vi er på ferie – vi hygger os helt vildt…eller…

For da jeg så endelig får ud af ham hvad der er galt, så handler det om fucking facebook. 

Nogle af hans venner har åbenbart sendt kærlighedserklæringer til hinanden derinde (indsæt selv ørlesmiley her) 

‘Hvorfor gør du aldrig sådan noget til mig?’ Lyder det meget bebrejdende spørgsmål. 

Og så er vi nemlig nede ved essensen af mit problem med facebook. 

Jeg har IKKE behov for at dele hele mit følelsesregister med fb. 

Jeg kan sagtens skrive noget i stil med ‘I ❤️ U’ til Louise fx. men så er det altid i forbindelse med et eller andet opslag som minder os om noget vi engang har oplevet sammen. Men aldrig store kærlighedserklæringer med ord som ‘elske’ i. Det kommer simpelthen for tæt på. 

Hvis A kunne bestemme bare en lille smule over mit facebook liv, så indebar det jævnlige kærlighedserklæringer frem og tilbage mellem hans og min profil. 

JEG KAN DET IKKE!!! 

Jeg kan det simpelthen ikke! 

Jeg har ikke behovet for at skrige til verden at jeg elsker min kæreste. Hverken A eller nogen tidligere kæreste for den sags skyld. Jeg synes det er forbeholdt os selv, – og familie og venner når vi ses med dem. Så lægger jeg ikke skjul på hvad jeg føler. 

Men facebook som følelsestalerør… 

Not gonna happen!

Beretninger fra nattevagt #10: vaskeægte spøgelseshistorier

For et par uger siden da jeg var i nattevagt spørger min kollega mig, om jeg også har hørt at der er nogle der flytter rundt på nogle møbler ovenpå stue 32. Jeg tøver lidt med at svare…for der er ikke nogen etage ovenpå vores, så er naturligt nok noget skeptisk ift om hun tager pis på mig.

Det gør hun så ikke. Hun er sikker på hun har hørt nogle flytte rundt på stole og borde ovenpå, og fortæller også at der er andre af vores kollegaer der har hørt det.

Der kommer en anden kollega ind og deltager i samtalen. Hun er 100% non-believer ift spøgelser – for hende og jeg har allerede haft den snak et par uger forinden, hvor jeg og en helt tredje kollega sidder og udveksler spøgelseshistorier fra vores forskellige arbejdspladser på forskellige hospitaler.

På min gamle afdeling skete der ofte uforklarlige ting når man havde nattevagt – dog var det ikke alle der oplevede det, så jeg ved ikke om man på en eller anden måde skal være modtagelig for at opleve det.

Nå, men på den der tidligere arbejdsplads jeg var på, skete der sjovt nok altid det, at når vi havde en tom stue om natten, så begyndte klokken at ringe dernede fra. Første gang den ringede jokede vi altid omkring det, uuuhhh nu er der spøgelser og gik ind og tjekkede stuen og slog klokken fra. Men når den så ringede igen, når jeg var nået 3 meter ned af gangen væk fra stuen, så begyndte mit hoved allerede at spekulere på hvad der fik klokken til at ringe. Det logiske var selvfølgelig overgang i klokkesystemet…men hvorfor kun på den ene stue hvor der ikke lå patienter, og hvorfor kun om natten?

Da det var sket et par gange, begyndte panikken som regel at brede sig i mit lille hoved. Så istedet for at åbne døren stille og roligt, blev den istedet sparket forsigtigt op, samtidig med jeg, halvt i knæ, prøvede at lyse med min lille pupil lygte i alle afkroge indtil jeg kom langt nok ind på stuen til at kunne tænde lyset. Og så stod jeg så og stirrede på den forpulede klokkesnor i 10 min for at se på den næste gang den blev aktiveret.

Det blev den ikke – lige meget hvor længe jeg kunne tillade mig selv at stå og stirre på den, gik den altid først i gang, når jeg havde forladt stuen og var kommet lidt ned af gangen…

Samme afdeling havde også en kvinde der sad og skreg i luftkanalerne om natten. Og inde på en bestemt stue, har jeg også oplevet helt normale voksne mennesker sidde krøllet skræmt sammen oppe i det ene hjørne af deres seng, fordi de kunne se at der sad en og kiggede ned på dem oppe fra luftkanalen.

En nat på samme afd, skulle min kollega på intensiv med en patient, og efterlod derfor mig, alene sygeplejerske, tilbage i afdelingen. Det var jo sådan set fint nok…lige indtil dørene begyndte at lyde som om de blev lukket rundt omkring i afdelingen. Jeg tjekkede samtlige 32 patienter, og alle lå og sov med undtagelse af et par stykker, som bestemt ikke var i stand til at bevæge sig ud af sengen for at lukke døren. Så snart min kollega returnerede stoppede lyden af døre der gik i…

Havde iøvrigt også en kollega der en nat kom flyvende ud af vores personaletoilet, helt kridhvid i hovedet. For mens hun havde siddet på toilettet var der en der havde sagt PSSSTTT! til hende. Toilettet var sådan et lillebitte et, midt inde i bygningen og uden vinduer…

Har aldrig set den danske serie ‘Riget’, har fået at vide at det er en fejl i min ’sygeplejeopdragelse’ – måske det snart var på tide at se den.

Er der andre end mig der har oplevet uforklarlige ting? eller som er hardcore non-belivers og i så fald – hvorfor?

 

%d bloggers like this: