Kategori: Tanker

En ren gyser………

Så sidder i Skagen i et semi stort sommerhus med fire sovende unger i den anden ende af huset. Lige nu regner det – hvilket jeg synes er monster hyggeligt at sidde og lytte til.

Hvad jeg til gengæld ikke synes er så hyggeligt er det der med at være alene voksen (kvinde) efter mørkets frembrud, i et fremmed sommerhus. Jeg har lige luftet Birthe mens det stadig var en lille smule lyst og efterfølgende har jeg så gennemgået hele huset for boogiemænd. Altså jeg taler om, at jeg har ligget på gulvet og gloet ind under samtlige senge, kigget i alle skabe, hvor et menneske ville kunne presse sig ind, rullet samtlige gardiner for, med undtagelse af køkkenvinduet, fordi dem der har huset, af fuldstændig utilgivelige og uforklarlige årsager! har valgt ikke at sætte gardiner op der! Arhmen har de da ingen forståelse for den panik der kan udspille sig når man har et vindue man ikke kan lukke af for. Seriemordere kan jo stå og observere samtlige mine moves uden jeg har den fjerneste mulighed for at se at han står og holder øje med mig.

Derudover så hjælper det heller ikke at grunden til det her sommerhus er på 3300 m2 og efter adskillige ture med Birthe, har jeg hurtigt afkodet at det vist nok egentlig er gennemsnits størrelsen for sommerhusgrunde heroppe. Så det der med at skrige efter hjælp, skulle den der seriemorder dukke op og banke på køkkenvinduet med en allerede blodindsmurt jægerkniv, vil utvivlsomt være fuldstændig omsonst. Og at løbe efter hjælp vil med garanti også resultere i, at han indhenter mig ved at gribe mig om mine ankler samtidig med han lige skærer min achillessene over så jeg ikke kan løbe videre.

Ja, og så er løbet jo ligesom kørt ikk!! Den del er vi jo alle sammen godt klar over.

Og eftersom Danmark jo nærmest er verdenskendt for antallet af seriemordere on the loose, så ser jeg mig nok nødsaget til at ligge mig i sengerevnen mellem min to drenge i nat…

…just in case…

Testing Testing 1 2 3

Har fået et par mails om at muligheden for at kommentere herinde ikke rigtig virker, så nu vil jeg høre om jeg kan lokke jer til at prøve at kommentere på dette indlæg – en smiley er fin 😉 

Og hvis ikke det funker, om ikke I så vil være så ekstremt søde og lige bruge 2 min på at sende mig en hurtig mail om at I ikke kan? 

Jeg bukker og nejer (kan man begge ting på een gang?) som tak for hjælpen 🙂 

You never know what tomorrow brings

Jep jeg lever stadig!

Har været meeeeeget stille den sidste måneds tid herinde og det er der flere årsager til.

Mit sidste indlæg handlede om livets meget små udfordringer – og set i lyset af det, så kan det her passende handle om livets ubegribelig store gigantiske udfordringer.

Den eneste årsag jeg vil uddybe for nu, som har fyldt alle mine tanker og kostet mig mange tårer, nummer 1 over dem alle, og som gør at alle andre årsager virker totalt latterlige overhovedet at overveje at komme i samme indlæg, handler om …

…Natalie.

Min skønne dejligste og tætteste veninde og kollega, som jeg bruger al min fritid med, når ikke jeg lige ser Chefen eller Louise. Hun kom ud for en voldsom bilulykke for ca 3 uger siden. Så voldsom så hun svævede mellem liv og død den første halvanden uge efter ulykken. Sjældent har jeg oplevet at føle glæde det ene øjeblik hvor hun virkede til at få det bedre, til at føle alt blive revet væk igen det næste øjeblik når hun endnu en gang røg afsted til en ny akut skanning pga forværring. Hun er heldigvis i bedring nu, jeg hentede hende ovenikøbet i onsdags da hun blev udskrevet. Sikken lettelse, men wow en følelsesmæssig rutschebanetur det har været at sidde på sidelinien, mens Natalie kæmpede for sit liv. Hun skal stadig tage den med ro det næste laaaange stykke tid, men hun lever, og det er vi mange der er ovenud lykkelige for.

Det mest iøjenfaldende jeg syntes jeg oplevede midt i min ensomhed uden Natalie enten fysisk eller telefonisk tilgængelig hele tiden, var at livet går videre. Mens hun kæmpede for livet, og jeg kæmpede med mit enorme afsavn og hulrum, var der stadig et arbejde der skulle passes, hvilket jeg også gjorde – nogle dage dog mere grådlabil end andre. Børn der skulle hentes og bringes og laves mad til. Birthe der skulle luftes. Selskabelige arrangementer i skole og børnehave jeg selvfølgelig skulle deltage i. Alle mine, pludselig små og ubetydelige, problemer, og alle andres problemer, fik pludselig en helt ny dimension af fuldstændig ligegyldighed. Her 3 ugers tid efter Natalies ulykke, prøver jeg virkelig at holde fast i at lade de små problemer passere, men netop fordi livet har den der tendens til bare at gå videre, så begynder man langsomt igen at tage det hele for givet, og igen lade de små problemer fylde. Måske er det overlevelse. Jeg ved det ikke. Men man kan jo heller ikke rende rundt og spekulere på om i dag er ens sidste dag her. Hvis man gjorde det, ville de færreste nok formå at komme igennem en dag uden følgeskab af total paranoia.

Men een ting står dog helt klart ovenpå alt det her. Livet er fandens skrøbeligt og de dårlige ting sker ikke altid kun for naboen…nogle gange rammer ulykken smask ned i midten af ens eget liv.

Så livet skal leves – fuldt ud! Cause you never know what tomorrow brings.

<3

gravid, (præ!!)overgangsalder eller bare en umulig krop

Okay jeg ved godt det ikke var særlig pænt gjort med min lille ‘Aberdabei’ som jeg afsluttede forrige indlæg med…

Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved en skid…!

Jeg har taget 3 graviditets test – de to første var negative. Den sidste lavede omvendt tricket og farvede feltet lyserødt kontra hvidt, og den streg der normalt bliver lyserød og indikerer at man er gravid, forblev hvidhvidhvid. Jeg er træt som et helt alderdomshjem, har mere eller mindre haft forstoppelse i 3 uger, men derudover har jeg absolut ingen graviditets symptomer – og jeg burde vide det, for jeg har været gravid 10 gange! 3 er naturligvis blevet til små indimellem lidt for velfungerende mennesker, så har jeg tabt 5 (hvoraf to af dem blev til mens jeg havde kobberspiral), fået en frivillig abort, der iøvrigt endte helt galt, og haft en graviditet uden for livmoderen fordi jeg havde hormonspiral, som endte med kemobehandling.

Sidstnævnte vil formentlig være tilfældet denne gang også, eftersom jeg igen har hormonspiral. Jeg understreger lige: HVIS jeg vel og mærke er gravid! Men måske er jeg bare enormt heldig så spiralen NU har valgt at jeg skal være en af de der særligt udvalgte der helt slipper for at have menstruation – shit hvor ville det bare være the bomb!! Alternativet er, at hvis jeg er gravid på en hormonspiral IGEN, som lægerne iøvrigt omtaler som en medicinsk sterilisering, så bliver jeg med garanti ikke deres favorit hormonspiralsbruger, for jeg trækker da gevaldigt procentsatsen ned for hvor sikker sådan en fætter er. Og så må jeg vist også hellere begynde at acceptere at der måske burde slås kirurgisk knude på mit understel. Total luksusproblem i dagens Danmark – som 37 årig – at have vindrueklase-æggestokke som en 17 årig (citat fra meget erfaren gammelsmølfe læge der scannede mig sidst jeg stod i denne situation for halvandet år siden).

Måske jeg bare bliver bombarderet med den voldsommeste dobbelt menstruation næste måned.

Eller som kære Leckileaks var så sød at pointere, så er jeg måske på vej i (præ) overgangsalder!! Yesyes jeg takker for den kommentar – SÅ uheldig har jeg eddermame ikke lov at være…vel?

Jeg kunne selvfølgelig gå til lægen og få hende til at gennemtjekke mig – synes bare liiige der skal komme lidt flere symptomer på af enten den ene eller anden slags, før jeg aflægger hende et visit. Ellers finder hun alligevel frem til præcis det samme jeg selv har gjort. Og så har vi bare spildt hinandens tid.

Har selvfølgelig ikke sagt noget til Chefen om det. Det ville passe med at den dag vi kom til at knalde uden gummi første gang, der skulle jeg så være blevet ‘gravid’. Shit et traume den mand ville få, sådan som han går med livrem og seler ift sikker sex. Jeg kom godt nok til at joke med det over en sms for nylig…reelt var det noget med noget kvalme pga overspisning af slik, som jeg så fik kørt over i noget morgenkvalme, jeg synes selv jeg var ekstremt sjov, men som han tog meget bogstaveligt og gik totalt i panik! Note to self; undlad jokes om graviditet. Endnu mere når det rent faktisk kan vise sig at være reelt – det er sgu lidt svært at være 100% overbevisende når manden inderligt beder om et svar på, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre… ‘nejnej jeg har jo spiral – lægerne siger det svarer til en medicinsk sterilisation’ 

Nå.

To be continued. As they say.

Når spanskrøret virkelig rammer nallerne

Så det her handler ikke om mig…og alligevel lidt.

Natalie havde jo også mødt en mand via sexklubben. En mand hun har set fast siden starten af januar. Han har adskillige gange udtrykt hvor vild han er med hende. Problemet har været at han ikke har ville ses offentligt med hende af frygt for sin ekskone, som tilsyneladende bor lige i nærheden af ham. Der var selvfølgelig en del andre ting der ikke rigtig fungerede, så Natalie vælger at slutte det med ham, på trods af at hun faktisk er ret vild med manden. Lige inden opretter hun dog en ekstra profil på sexklubbens side, for at se om han skriver til den profil, da hun har en dårlig mavefornemmelse omkring ham…

Han skriver med det samme hun har oprettet den. Hun får det natuligvis fysisk dårligt over det og ender med at skrive en lang besked til ham. Lang historie kort – manden får sweettalket hende til at de skal fortsætte med at ses. De har selvfølgelig nu nogle tillids issues, men er enige om, at de rigtig godt kan lide hinanden og kun skal ses med hinanden og sexklubben er en saga blot. De sletter dog ikke deres profiler derinde, da hun ikke vil bede ham direkte om det, men håber manden er voksen nok til selv at træffe den rigtig beslutning herom.

Nå, men så alt den polumik med Natalie og hendes sexklubmand, gav mig lidt noia ift min egen sexklubmand Chefen. For i bund og grund kan man vel ikke forvente at de mænd man møder sådan et sted, kan finde ud af eller har lyst til at holde sig til bare een kvinde. Der er vel en grund til at de har en profil dér kontra Dating.dk. Så jeg oprettede også en ekstra profil derinde forleden. Bare for at pine mig selv og se om Chefen også kunne slå luften ud af maven på mig. Men Chefen har stort set ikke været inde på klubbens side siden han og jeg startede med at ses, så min mavefornemmelse siger mig, at han ikke kommer til at skrive til min nye profil…Thank God! (og igen…lad os nu se…)  Men så var det Natalies ‘mand’ pludselig skrev til min nye profil…

Ud fra Natalies anvisninger svarer jeg manden ud fra den hensigt, at få ham til at foreslå at vi skal mødes. Det gør han rimelig hurtigt, også helt uden at have set mit ansigt. som jeg selvfølgelig ikke kan vise ham, da han har set mig i klubben sammen med Natalie den ene gang vi har været der. Jeg udspørger ham, om han ser nogen fra klubben for tiden, og det skriver han at han ikke gør. Natalie får skærmdumps af hele samtalen. Og er forståeligt virkelig ked af at han ikke har nok i hende.

Taktikken nu er at ignorere manden. Jeg er stoppet med at have samtalen med ham på Klubben (han ved selvfølgelig ikke det er mig). Natalie ignorere hans sms’er – de få der har været. Og så har hun oprettet en helt 3. profil derinde…bare for lige at gnide det sidste salt i såret og få bekræftet, at han virkelig ikke kan stoppe sig selv, så snart der er nyt kød derinde.  Manden skrev til den nye nye profil på under få timer efter oprettelsen. Vores undren går nu på; hvorfor ind i helvede bruge så meget energi på at få Natalie overbevist om, at han er forelsket i hende og bare gerne vil have hende…? Når han tydeligvis ikke mener det, så snart der er mulighed for noget nyt. Det må være ulempen ved hele det her cyberspace dating/sexdating. Man er hele tiden nysgerrig på, om der dukker noget bedre op ved næste swipe til højre eller venstre.

Resultatet af hele denne ballade er, at vores tro på mænd generelt har fået et ordentlig hak over nallerne. Jeg ved selvfølgelig godt man ikke kan skære alle mænd over en kam, bare fordi denne mand opfører sig som en idiot. Men alligevel er vores konstante mantra pt, at mænd er nogle svin.

Men når jeg så kigger lidt indad, så ved jeg jo godt at jeg nok er lidt dobbeltmoralsk, (og risikerer mega høvl nu) for jeg har jo også både set Chefen og Lægen henover en weekend i starten af februar. Plus jeg også har skrevet med en del inde på sexklubben. Forskellen er, at jeg ikke har ytret nogle som helst romantiske følelser overfor nogle af dem. Jeg har ikke sagt at jeg er forelsket….(kun lidt herinde). Jeg har sagt til Chefen at han og jeg kun knalder med hinanden, så længe vi gør det. Hvilket jeg har tænkt mig at overholde. Og det er nu ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke mere følelser med Chefen, men jeg holder mig tilbage pga den måde vi har mødt hinanden på. Og har tænkt at det er urealistisk at det bliver andet end sex. Chefen har dog ytret at han har taget sexklubben ud af ligningen..om det så skal tolkes som om han tænker mere om ham og jeg, har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu.

Og når jeg tænker mine forældre og hele min opvækst med i ligningen, så kender jeg ikke et eneste par, hvor den ene eller begge parter ikke har været utro. Kun mig selv, men desværre heller gennemgående i samtlige af mine forhold. Jeg har også været utro…

Jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal mene om kærlighed… Jeg er sgu lidt depri for tiden… Måske humøret er bedre efter imorgen når Chefen lige har tanket mit gode humør op igen med sin tilstedeværelse…

Jeg håber inderligt han modbeviser mig, ved ikke at være som min generelle opfattelse af mænd er lige pt. (eller som min generelle opfattelse af mænd er generelt. Punktum.)

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ‘spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ‘spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Faresignaler man skal være opmærksom på når man møder en ny mand

Jeg har længe gået og pønset på en liste over faresignaler man, som singlepige, skal være opmærksom på når man møder nye mænd. Jeg siger selvfølgelig ikke, at tingene er sikre gennemgående faresignaler, men måske man bare lige skal have et lille rødt advarselsflag flagrende i baghovedet når man støder på disse mænd. Nedenstående er selvfølgelig udelukkende baseret på egne (og Natalie’s) erfaringer.

  • mænd der forholdsvis tidligt i kontakten er interesseret i dit stjernetegn, og ud fra det straks har dømt dig i en bestemt personlighedskasse. Og som selvfølgelig også allerede inden dette, har præsenteret sig selv og sin type via sit stjernetegn. Medmindre man selvfølgelig selv udelukkende går efter mænd med bestemte stjernetegn, så føles det sgu noget nederen at blive sat i sådan en bås inden man egentlig har nået at vise alle sine fantastiske sider af sig selv frem først.
  • Mænd der ikke har klippet navlesnoren endnu! Hvor mor er en større del af deres liv end man selv nogensinde vil kunne blive. Mor er umulig at konkurrere mod.
  • Mænd der indfører ‘godnatbeskeder’.  Altså sikke en ballade det kan udløse, hvis man er for stiv til at stave sådan en besked afsted kl 4 om natten. Sådan en besked er jo ikke ensbetydende med, at man så ikke er utro til en firmafest – man kan jo i realiteten sidde overskrevs og ride en anden mand, mens man lige skriver ‘godnat skat – så ligger jeg hjemme i min seng’. 
  • Mænd der har en tendens til at frempromovere sig selv på andres bekostning. Det er bare ikke særlig charmerende.
  • Mænd der går ekstremt meget op i deres eget ydre. Måske det i virkeligheden dækker over et kæmpe indre kaos. Be carefull I tell ya!
  • Mænd der har brug for at tagge alt de laver ind på facebook for at høste ‘likes’. Big time insecurity issues under overfladen.
  • Mænd der ikke ser porno. Mænd er visuelle – og porno hænger unægtelig sammen med sex. Så hvis porno er en fyfy ting hos en mand, så er der med garanti også noget der ikke fungerer på den seksuelle front i virkeligheden.
  • Mænd der ikke onanerer! Altså det er jo ganske enkelt ikke sundt. Jeg forstår ikke hvorfor den slags mand tror det er romantisk at gemme deres sperm til en kvinde. Altså hvor længe har den mon været gemt nede i de der sure varme løgposer? Og hvor fedt er det iøvrigt lige at være sammen med en mand, der er så indestængt pga manglende udløsninger, så han blæser alt det der gamle sperm ud på under 5 minutter. Virkelig heller ikke særlig charmerende.

Egentlig kan alle disse ting skræmmende nok selvfølgelig også vendes om til at gælde for det kvindelige køn…(bortset fra spermen of course) men ovenstående er, i min optik, virkelig ikke særlig maskulint når det gælder for den mandlige race. Og personligt, så vil jeg sgu gerne have en Mand med stort M, en der kan få mig til at føle mig som en kvinde. Det er ikke i alle henseender ligestillingen behøver at være dominerende.

 

%d bloggers like this: