Kategori: Tanker

Når spanskrøret virkelig rammer nallerne

Så det her handler ikke om mig…og alligevel lidt.

Natalie havde jo også mødt en mand via sexklubben. En mand hun har set fast siden starten af januar. Han har adskillige gange udtrykt hvor vild han er med hende. Problemet har været at han ikke har ville ses offentligt med hende af frygt for sin ekskone, som tilsyneladende bor lige i nærheden af ham. Der var selvfølgelig en del andre ting der ikke rigtig fungerede, så Natalie vælger at slutte det med ham, på trods af at hun faktisk er ret vild med manden. Lige inden opretter hun dog en ekstra profil på sexklubbens side, for at se om han skriver til den profil, da hun har en dårlig mavefornemmelse omkring ham…

Han skriver med det samme hun har oprettet den. Hun får det natuligvis fysisk dårligt over det og ender med at skrive en lang besked til ham. Lang historie kort – manden får sweettalket hende til at de skal fortsætte med at ses. De har selvfølgelig nu nogle tillids issues, men er enige om, at de rigtig godt kan lide hinanden og kun skal ses med hinanden og sexklubben er en saga blot. De sletter dog ikke deres profiler derinde, da hun ikke vil bede ham direkte om det, men håber manden er voksen nok til selv at træffe den rigtig beslutning herom.

Nå, men så alt den polumik med Natalie og hendes sexklubmand, gav mig lidt noia ift min egen sexklubmand Chefen. For i bund og grund kan man vel ikke forvente at de mænd man møder sådan et sted, kan finde ud af eller har lyst til at holde sig til bare een kvinde. Der er vel en grund til at de har en profil dér kontra Dating.dk. Så jeg oprettede også en ekstra profil derinde forleden. Bare for at pine mig selv og se om Chefen også kunne slå luften ud af maven på mig. Men Chefen har stort set ikke været inde på klubbens side siden han og jeg startede med at ses, så min mavefornemmelse siger mig, at han ikke kommer til at skrive til min nye profil…Thank God! (og igen…lad os nu se…)  Men så var det Natalies ‘mand’ pludselig skrev til min nye profil…

Ud fra Natalies anvisninger svarer jeg manden ud fra den hensigt, at få ham til at foreslå at vi skal mødes. Det gør han rimelig hurtigt, også helt uden at have set mit ansigt. som jeg selvfølgelig ikke kan vise ham, da han har set mig i klubben sammen med Natalie den ene gang vi har været der. Jeg udspørger ham, om han ser nogen fra klubben for tiden, og det skriver han at han ikke gør. Natalie får skærmdumps af hele samtalen. Og er forståeligt virkelig ked af at han ikke har nok i hende.

Taktikken nu er at ignorere manden. Jeg er stoppet med at have samtalen med ham på Klubben (han ved selvfølgelig ikke det er mig). Natalie ignorere hans sms’er – de få der har været. Og så har hun oprettet en helt 3. profil derinde…bare for lige at gnide det sidste salt i såret og få bekræftet, at han virkelig ikke kan stoppe sig selv, så snart der er nyt kød derinde.  Manden skrev til den nye nye profil på under få timer efter oprettelsen. Vores undren går nu på; hvorfor ind i helvede bruge så meget energi på at få Natalie overbevist om, at han er forelsket i hende og bare gerne vil have hende…? Når han tydeligvis ikke mener det, så snart der er mulighed for noget nyt. Det må være ulempen ved hele det her cyberspace dating/sexdating. Man er hele tiden nysgerrig på, om der dukker noget bedre op ved næste swipe til højre eller venstre.

Resultatet af hele denne ballade er, at vores tro på mænd generelt har fået et ordentlig hak over nallerne. Jeg ved selvfølgelig godt man ikke kan skære alle mænd over en kam, bare fordi denne mand opfører sig som en idiot. Men alligevel er vores konstante mantra pt, at mænd er nogle svin.

Men når jeg så kigger lidt indad, så ved jeg jo godt at jeg nok er lidt dobbeltmoralsk, (og risikerer mega høvl nu) for jeg har jo også både set Chefen og Lægen henover en weekend i starten af februar. Plus jeg også har skrevet med en del inde på sexklubben. Forskellen er, at jeg ikke har ytret nogle som helst romantiske følelser overfor nogle af dem. Jeg har ikke sagt at jeg er forelsket….(kun lidt herinde). Jeg har sagt til Chefen at han og jeg kun knalder med hinanden, så længe vi gør det. Hvilket jeg har tænkt mig at overholde. Og det er nu ikke fordi jeg ikke gerne vil snakke mere følelser med Chefen, men jeg holder mig tilbage pga den måde vi har mødt hinanden på. Og har tænkt at det er urealistisk at det bliver andet end sex. Chefen har dog ytret at han har taget sexklubben ud af ligningen..om det så skal tolkes som om han tænker mere om ham og jeg, har jeg ikke rigtig fundet ud af endnu.

Og når jeg tænker mine forældre og hele min opvækst med i ligningen, så kender jeg ikke et eneste par, hvor den ene eller begge parter ikke har været utro. Kun mig selv, men desværre heller gennemgående i samtlige af mine forhold. Jeg har også været utro…

Jeg ved snart ikke længere hvad jeg skal mene om kærlighed… Jeg er sgu lidt depri for tiden… Måske humøret er bedre efter imorgen når Chefen lige har tanket mit gode humør op igen med sin tilstedeværelse…

Jeg håber inderligt han modbeviser mig, ved ikke at være som min generelle opfattelse af mænd er lige pt. (eller som min generelle opfattelse af mænd er generelt. Punktum.)

Usikkerhed

Så havde besøg af Chefen…efter 2 1/2 uges afholdenhed. Det havde holdt virkelig hårdt!

Han er stadig en ret så dejlig mand! Men han er også lidt et mysterie. Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at han nok er lidt vild med mig, men han siger intet. INTET! Men hans væremåde afslører ham lidt. Fx. har han svært ved at lade være med at røre mig, selv når vi sidder på hver vores side af spisebordet, er hans fødder fuldstændig viklet ind i mine nedenunder. Derudover så stirrer han mig dybt i øjnene… lææænge! Først kan det være han smiler lidt når han fanger mine øjne, men så slår han over og bliver grav alvorlig, hvorefter jeg så spørger hvad der lige fløj gennem hans hjerne siden han ændrede så drastisk udtryk. Hans svar bliver så til en handling istedet, som et kys eller noget andet der distraherer mig, som fx at bære mig ind i sengen. Hvilket jeg selvfølgelig ikke argumenterer imod bare for at få manden til at sige noget verbalt. Måske er det nok bare en kvindeting, det der med at ønske at manden sætter ord på sine følelser.

Men både før, under og efter sex, er han stadig meget intens i hans måde at kigge mig i øjnene på, igen uden at sige noget. Jeg forstod selvfølgelig godt den lille hentydning om, at han ikke var interesseret i at svare på spørgsmål, inden vi endte i sengen, så har egentlig bare nydt hans øjne det meste af natten…og morgenen. Derudover havde en en-mands seng nok også været mere end rigeligt med plads, tror ikke jeg har ligget mere filtret ind i en mand en hel nat end jeg har gjort med ham, de gange vi har sovet sammen.

Men jeg både hader og elsker denne her fase af noget nyt der er ved at udvikle sig.

Hader hader hader usikkerheden der følger med! Alle de tanker man hele tiden har, fordi man er nervøs for at jokke i spinaten og skræmme manden væk, ved at komme til at være for meget på…eller for lidt… Hele det der ’spil’ der altid skal foregå, før man når ud på den anden side. Hvadenten det ender godt eller skidt. Og jeg mener faktisk at ’spillet’ er nødt til at foregå. For hvis man lægger alle sine kort på bordet med det samme, så er det næsten med garanti at interessen fader ud fra den andens side af. Også selvom modparten påstår at de er glade for at vide hvilke følelser der er i spil. De mister interessen. For jagten er overstået. Jeg ville selv miste interessen.

Til gengæld elsker jeg følelsen af sommerfugle i maven når jeg skal lære en ny mand at kende, som jeg synes er dejlig. Glæden ved at se hans navn på mit tlf display når han skriver eller ringer. Spændingen op til man skal mødes. Følelsen af at skulle huske at nyde hvert et sekund med ham, fordi han, indtil videre, kun er til låns. Smilet der kommer, når det går op for mig at jeg stadig dufter af ham flere timer efter at han er smuttet.

Måske er jeg lidt forelsket i Chefen – Måske er det bare Jagten jeg er lidt forelsket i. Jeg har lidt svært ved at stole på mig selv når det kommer til de her følelser, for det sidste er set før, for mit vedkommende, og desværre ikke kun een gang. Så hvis Chefen spiller ‘Spillet’ korrekt, så fortsætter han med at holde kortene tæt til kroppen… og jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis jeg igen bare havde nydt jagten. Jeg har ikke rigtig lyst til at miste interessen og usikkerheden ift ham. Og det er iøvrigt nok heller ikke sundt for mig, altid at vide hvor jeg har en mand henne.

Så jeg prøver ihærdigt bare at nyde hele processen and just go with the flow … samtidig med jeg lige skal finde ud af, om jeg skal aflyse med Lægen på onsdag…

Faresignaler man skal være opmærksom på når man møder en ny mand

Jeg har længe gået og pønset på en liste over faresignaler man, som singlepige, skal være opmærksom på når man møder nye mænd. Jeg siger selvfølgelig ikke, at tingene er sikre gennemgående faresignaler, men måske man bare lige skal have et lille rødt advarselsflag flagrende i baghovedet når man støder på disse mænd. Nedenstående er selvfølgelig udelukkende baseret på egne (og Natalie’s) erfaringer.

  • mænd der forholdsvis tidligt i kontakten er interesseret i dit stjernetegn, og ud fra det straks har dømt dig i en bestemt personlighedskasse. Og som selvfølgelig også allerede inden dette, har præsenteret sig selv og sin type via sit stjernetegn. Medmindre man selvfølgelig selv udelukkende går efter mænd med bestemte stjernetegn, så føles det sgu noget nederen at blive sat i sådan en bås inden man egentlig har nået at vise alle sine fantastiske sider af sig selv frem først.
  • Mænd der ikke har klippet navlesnoren endnu! Hvor mor er en større del af deres liv end man selv nogensinde vil kunne blive. Mor er umulig at konkurrere mod.
  • Mænd der indfører ‘godnatbeskeder’.  Altså sikke en ballade det kan udløse, hvis man er for stiv til at stave sådan en besked afsted kl 4 om natten. Sådan en besked er jo ikke ensbetydende med, at man så ikke er utro til en firmafest – man kan jo i realiteten sidde overskrevs og ride en anden mand, mens man lige skriver ‘godnat skat – så ligger jeg hjemme i min seng’. 
  • Mænd der har en tendens til at frempromovere sig selv på andres bekostning. Det er bare ikke særlig charmerende.
  • Mænd der går ekstremt meget op i deres eget ydre. Måske det i virkeligheden dækker over et kæmpe indre kaos. Be carefull I tell ya!
  • Mænd der har brug for at tagge alt de laver ind på facebook for at høste ‘likes’. Big time insecurity issues under overfladen.
  • Mænd der ikke ser porno. Mænd er visuelle – og porno hænger unægtelig sammen med sex. Så hvis porno er en fyfy ting hos en mand, så er der med garanti også noget der ikke fungerer på den seksuelle front i virkeligheden.
  • Mænd der ikke onanerer! Altså det er jo ganske enkelt ikke sundt. Jeg forstår ikke hvorfor den slags mand tror det er romantisk at gemme deres sperm til en kvinde. Altså hvor længe har den mon været gemt nede i de der sure varme løgposer? Og hvor fedt er det iøvrigt lige at være sammen med en mand, der er så indestængt pga manglende udløsninger, så han blæser alt det der gamle sperm ud på under 5 minutter. Virkelig heller ikke særlig charmerende.

Egentlig kan alle disse ting skræmmende nok selvfølgelig også vendes om til at gælde for det kvindelige køn…(bortset fra spermen of course) men ovenstående er, i min optik, virkelig ikke særlig maskulint når det gælder for den mandlige race. Og personligt, så vil jeg sgu gerne have en Mand med stort M, en der kan få mig til at føle mig som en kvinde. Det er ikke i alle henseender ligestillingen behøver at være dominerende.

 

Og nu til noget HELT andet

What – handler det ikke om sex?!

Nej – jeg er simpelthen nødt til at læsse min februar frustration af herinde.

Morten og jeg har delt ferierne imellem os, altså ift børnene. Hvilket har resulteret i, at fordi jeg skulle have dem her i vinterferien, som er en ulige uge, hvor han normalt har dem fra onsdag-mandag, så har jeg dem i hele 3½ uge og jeg mangler 9 dage endnu, inden han skal have dem igen.

Og jeg er ved at dø!  Aj okay måske lige dramatisk nok – men den der break på 5 dage jeg normalt har, hvor jeg lader op og dermed er en langt bedre mor for dem, når jeg har dem, den har ikke været der denne gang.

Resultatet er, at jeg er langt mere kortluntet og utålmodig end normalt. Jeg ved godt man skal nyde sine børn og være taknemmelig for al den tid man kan have med dem, for pludselig er de store og fløjet fra reden… Og det har jo intet at gøre med, at jeg ikke elsker dem overalt på jorden og aldrig nogensinde vil undvære en eneste af dem i mit liv. Men er det ikke også okay, at have brug for alene tid, hvor man ikke har noget ansvar for andre mennesker, hvor man ikke er et konstant serviceorgan, hvor der ikke hele tiden er noget der skal vaskes eller ryddes op, eller nogen der skal opdrages på?

9 dage… but who’s counting…

RealityTVGIFs rhoa real housewives of atlanta annoyed sigh

Børneudnyttelse eller familieansvar?

Så jeg har været til genoptræning i dag, for anden gang, i varmtvandsbassin. Det er faktisk okay, selvom jeg klart er den yngste i HELE klientellet der kommer der. Men hvem kan dog ikke lide at blive refereret til, som hende den unge…jeg klarer den vist lige. Fyssen der træner os i vandet er tilfældigvis sådan en 2 meter høj, veltrænet og forholdsvis pæn mand. Det er med at finde de positive ting ikk.

Nå, men allerede her den anden gang, er de andre på holdet meget snaksaglige, så den her udenlandske dame, sætter sig ved siden af mig inden start og indleder en samtale. Hyggeligt tænker jeg. selvom samtalen selvfølgelig mest handler om sygdom og de skavanker vi hver især har. Hun fortæller at hun har fire børn, den ældste 25 og den yngste 13 år. Jeg fortæller om mine børn og tilføjer glad at de heldigvis har været meget hjælpsomme i forbindelse med at jeg har været invalid pga diskus prolabs’en, men at de faktisk generelt gerne vil hjælpe til i hjemmet når jeg beder dem om det. Hvorefter denne her kvinde begynder at sige at hun ikke synes man skal udnytte børn. De skal slet ikke have noget ansvar, for når de så vokser op, så bliver de mærkelige i hovedet og vil ikke selv have børn.

WTF!! flyver gennem mit hoved.  Og jeg får sagt til hende at jeg synes ordet ‘udnytte’ er en temmelig hård betegnelse og jeg synes ikke børn tager skade af at hjælpe til i hjemmet – de er trods alt en del af familien. Og jeg synes bestemt ikke jeg udnytter mine børn, fordi jeg beder dem om at tømme opvasker, hænge vasketøj op eller gå med hunden en gang imellem.

Jeg synes ligefrem mine børn vokser en lille smule med det lille ansvar jeg midlertidigt har uddelegeret til dem. Plus, hos mig, der har vi sådan et kugle belønnings system, så når de har hjulpet med noget ud over det sædvanlige, så får de en glaskugle, som varierer i størrelse afhængig af kompleksiteten af den gode gerning de har gjort og en gang om ugen veksles kuglerne til penge. Så på den måde optjener de lommepenge, som de gladelig kommer i deres sparegrise. Win/Win! Det fungerer rigtig godt, synes jeg selv. Og de elsker at sidde og vælge præcis den fine kugle de synes der er flottest.

Jeg er helt med på, at børn ikke skal overtage forældrerollerne og have så meget ansvar så de ikke kan få lov til at være børn, men en lille smule deltagelse i de huslige pligter i hjemmet skader dem vel for pokker da ikke… ?

Hvad mener I? Og hvordan gør I hos jer – giver I jeres børn ansvar eller får de lov at leve på laurbærerne indtil de flytter hjemmefra?

sexklub og vaskeægte panik

panic stressed tv the big bang theory sheldon

Ok, så mit og Natalie’s første sexklub besøg skal forestå om 2 dage, og jeg er pænt nervøs! For at sige det meget mildt.

Her kan jeg vist godt erkende at jeg kommer så langt ud af min comfort zone, så jeg i de sidste mange dage både har lidt af on/off diarre, lidt feber, massiv hovedpine, og noget der ligner øjenbetændelse i mit venstre øje. Det eneste positive ved det er, at jeg faktisk har tabt mig lidt. Nå ja, og så har jeg fået en lille bums på overlæben for nogle dage siden, som nu til forveksling ligner et forkølelsessår. Altså helt ærligt!

Nu mangler der vel egentlig bare, at jeg også får min menstruation.

Jeg har læst en del inde på sexklubbens hjemmeside, og der skriver de blandt andet, at måden hvorpå man inviterer hinanden til sex, er ved øjenkontakt og et frækt smil.

Nu er det tilfældigvis sådan, at jeg er rigtig dygtig til at holde folks øjenkontakt – og dermed tværtimod mestrer knap så godt det der med at slå blikket i jorden når nogen kigger mig i øjnene. SÅ, altså, endnu en stor grund til at jeg får så enormt mange sommerfugle i maven hver gang jeg tænker på hvad der skal ske på torsdag.

For ude i den virkelige verden, er et smil og øjenkontakt jo ikke nødvendigvis en invitation til sex, det er måske en invitation til et ‘hej’, men det er virkelig virkelig sjældent der er nogen der rent faktisk kommer over og inviterer en ud på den baggrund. Medmindre alle er stive og man er i byen.

Natalie har mødtes med en af mændene fra klubben og allerede haft noget fantastisk sex privat. Og denne herre har været så elskværdig at han vil vise os klubben, så vi ikke kommer derned helt nye og alene. Det i sig selv er faktisk ganske betryggende. For jeg kunne godt forestille mig, at når først vi står foran døren dertil, så kræver det eddermame noget gåpåmod, at åbne døren og rent faktisk træde ind over dørtærsklen. For ikke at tale om, at vi skal smide en del af tøjet, langt mere end overfrakken, i garderoben, inden vi så træder ind i selve klubben. Så en stor del af vores bekymringer for tiden består også især af tøjvalg. For vi må selvfølgelig ikke komme i en turtleneck. Det skal gerne være lidt frækt, uden at vi føler os fuldstændig nøgne. Hvilket åbenbart og selvfølgelig også er tilladt at være.

Husaren har fortalt mig, at vi helt klart vil gå som ungt kød i klubben og vil blive meget eftertragtede….puha igen ekstra pres…

MEN jeg forestiller mig, at vi bare lige skal indenfor, så skal det nok gå… Og så skal vi lige have et par enkelte alkoholfyldige drinks forinden også – så hæmningerne kan blive lagt lidt i skabet. For vi skal fandeme ikke bakke ud nu, det har været et kæmpe samtale emne og vi SKAL afprøve det… og oven i al nervøsiteten, så glæder jeg mig faktisk også!

Vi har desuden lovet hinanden, at selvom vi ikke er imponeret efter vores første besøg så skylder vi os selv at besøge klubben bare én gang mere, så vi ikke løber ’skrigende’ bort med vores førstehåndsindryk, og fordømmer den verden uden måske egentlig at have set alt det, vi lige nu har planer om, at vi skal være en del af.

…fortsættelse følger efter torsdag…

Bitterfissen

Oh yes – det er desværre mig…og jeg er bestemt ikke stolt af det.

Jeg tror måske jeg er kommet til den konklusion, at det ikke er sundt for mig at være sygemeldt uden kontakt til andre voksne mennesker på daglig basis, jeg får simpelthen alt for mange mærkelig idéer i mit uinspirerede hoved!

Jeg har længe virkelig følt at A kom ud af vores brud med langt flere plusser på sin side end der var på min. Uretfærdighed på højt plan. I mit hoved.

Så pludselig i nat lå jeg vågen og kunne ikke sove, simpelthen fordi jeg var nødt til at skrive en mail til A, om at der var flere ting fra sommerhuset, som jeg gerne ville have. Ting jeg havde købt dertil vel at mærke, og som jeg helt klart føler er mine, men fordi det endte med at vi kun kom derop i en bil i stedet for to biler, da jeg skulle hente mine ting. Så endte jeg med at være nødt til at acceptere at jeg ikke fik det hele med. Og så var jeg også rimelig dopet på det tidspunkt, dér lige udskrevet fra hospitalet, så jeg tænkte nok ikke helt klart i situationen og gjorde derfor ikke krav på de ting til senere afhentning, da vi var der.

Det meste af dagen i dag, er så gået med at diskutere med A over mail, fordi han ikke mener at jeg har mere at komme efter i mit elskede sommerhus. At alt er blevet fordelt.

Fuck jeg er en bitterfisse! Og det er bare sådan nogle små ting som nogle glas og skåle, nogle gardiner, og så selvfølgelig AL malingen til huset, både indvendig og udvendig, som min far har sponsoreret. Jeg synes virkelig ikke han bare sådan uden videre skulle have de ting.

Jeg ved godt det er fuldstændig latterligt at jeg farer i flint over det – men jeg kunne simpelthen ikke styre mig selv. Og igen bunder det nok i, at jeg måtte afgive sommerhuset. Jeg føler på en eller anden måde måske at det bliver opvejet hvis ikke A får de der latterlige ting.

Det gør det sikkert ikke i sidste ende – jeg burde virkelig bare give slip på det, selvom jeg nok altid vil savne det skide hus…

Jeg har måtte erkende med total nederlagsfølelse, at jeg ikke får de ting og at jeg simpelthen er nødt til at komme videre. Der er trods alt også lige startet et helt nyt år, ret god anledning til at nulstille, hvis man lige tænker sig lidt om…

 

sad stephen colbert celebration unhappy

 

%d bloggers like this: