Kategori: Tanker

ting jeg ville ønske jeg havde ordnet INDEN akut indlæggelse

  • tømt opvaskeren OG ryddet alt det beskidte op, så det ikke stod som den største forhindring for at farmor og farfar overhovedet kunne bruge køkkenet når nu de var så søde at passe børn mens jeg havde travlt med at ligge på hospitalet.
  • fjernet alt af mit undertøj der hang til tørre på tørrestativet midt i stuen.
  • have ryddet alt det legetøj op der havde hopet sig op på midten af gulvet i drengenes værelse, så farmor ikke havde været nødt til det
  • at jeg havde fjernet de tre gigantiske edderkoppe kadavere der lå godt forseglet under glas.
  • …fjernet det ene par beskidte trusser fra morgenen der stadig lå på vaskemaskinen ude på badeværelset….

 

Ting jeg til gengæld var super glad for at jeg havde ordnet inden akut indlæggelse:

  • Støvsuget aftenen før! Ingen sand bunker spredt rundt i stuen
  • redt min seng
  • fjernet alle stakkene af ophobet vasketøj fra spisebordet. Så kunne de sørme også sidde ned og spise.
  • at jeg ikke havde fjernet glassene med edderkoppe kadavere indenunder, for så gjorde farfar det nemlig.
  • Fjernet (næsten) alt det beskidte  undertøj fra toppen af vaskemaskinen ude på badeværelset.
  • Fjernet min vibrator fra natbordet – heldigvis havde jeg husket at lægge den godt gemt på plads blandt alle mine t-shirts i skabet – no worries der.

 

Sjovt som man kan ligge syg i en hospitalsseng og spekulere på hvad der mon ligger rundt omkring i sin lejlighed, mens nogle andre har adgang til det hele.

Jeg kom faktisk til at overveje om jeg måske lige burde lave en generel støvsugning af mit hjem for ting jeg egentlig ikke tænker mine børn behøver at se den dag jeg ikke er her mere…

NU må det altså høre op! 

Så der burde være en grænse for hvor ofte man bliver syg! 

Er havnet i en sygeseng igen …suk! Jeg håber ikke det kommer til at være standarden fremover bare fordi kroppen bliver ældre ?

Denne gang er det pga svimmelhed og pludseligt skarpe smertejag i venstre side af mit hoved. 

Kan godt afsløre at sådan en tilstand alligevel får tankerne til at vandre. For hvad fanden foregår der deroppe på øverste etage?! For man kan jo ikke rigtig ta’ og føle på det, lige som man kan med en brækket arm eller ben – eller en diskus prolabs, som var årsagen til min sidste indlæggelse for under et år siden. 

Blev MR skannet igår og da lægen kommer og fortæller mig at der heldigvis ikke er noget akut galt bliver jeg naturligvis enormt lettet…lige indtil han tilføjer; MEN! Vi fandt noget yderst spændende i venstre side, svarende til der hvor du har ondt. 

1000 tanker fløj gennem mit hoved på de få sekunder det tog ham at færdiggøre sætningen. Det viser sig så at der er konflikt mellem nogle kar og en nerve. Karene trykker åbenbart på nerven og dermed udløser de voldsomme smerter i mit hoved. 

Tilstanden er åbenbart meget atypisk taget min alder i betragtning og området jeg har ondt i. Lægen prøvede ihærdigt at begrænse sin begejstring for det unikke fund, men det var ikke svært at se, at han lignede en der havde fundet guld for enden af regnbuen. Neurolog nørderi på højt plan. 

Så jeg er nu opstartet i noget nervemedicin og skal så følges tæt det næste stykke tid. 

Glæder mig SÅ meget til at komme hjem senere idag ! 

Det er faktisk langt federe at være sygeplejersken i hvid kittel end patienten i alt for stort hvidt mormor patient tøj – si’r det bare 😊 

nu også med spøgelser

Så jeg overlevede!! på trods af de åbenlyse tilstedeværende seriemordere alle forsamlet i Skagen, kun for at få ram på undertegnede.

Igår nat var jeg dog smartere! Der gik jeg i seng før det blev mørkt. Og shit en forskel på panikniveauet! Altså jeg tjekkede selvfølgelig stadig alle de gængse steder for eventuelle uindbudte gæster, men med langt mere ro i sindet. Bag sofaen, under sengene, i skabene, bag gardinerne og bag bruseforhænget, som sjovt nok er det der er allermest skræmmende! Altså hvorfor er det det overhovedet var trukket for? – jeg kan ikke huske det, men det gav sikkert god mening da jeg gjorde det i dagslys. Dumtdumtdumt kl 24 her til aften.

For i aften besluttede jeg mig så for at farve hår. Jeg har den sidste måneds tid været eksperimenterende og er blevet farvet blond. Jeg er normalt mørkhåret. Farvet mørkt dog, fordi efter Morten og jeg gik fra hinanden eksploderede antallet af grå hår på mit hoved, og jeg måtte opgive at følge med med pincetten, og eftersom jeg overhovedet ikke er klar på at se ældre ud end jeg er, så har jeg siden da farvet mit hår til den nærmeste farve af min egen hårfarve. (altså I ved – præ silverfox looket)

Nå, men det blonde fungerede ikke rigtig for mig. Jeg følte mig ikke rigtig ‘hjemme i mig selv’. På trods af, at jeg har været det masser af gange før, så er det som om det bare ikke rigtig passer til mig længere. Måske det alligevel har noget med alderen at gøre…men det taler vi selvfølgelig ikke højt om. Så mens jeg havde Natalie i røret gik jeg kækt i gang med hårfarvningen, uden at skæve til klokken. Så da det var klar til at blive skyllet ud og jeg havde lagt på med Natalie, ja så var det jo blevet mørkt uden for. Og så er vi straks tilbage til de åndsvage seriemordere igen.

Panikniveau på en skala fra 1-10, så er jeg nok på en 7’er til aften, da jeg gør klar til at gå i bad.

Men ikke nok med det, så mens jeg står i badet, med lukket dør, så trækker badeforhænget sig pludselig, og meget hurtigt, ind ad mod mig. Jeg bliver så forskrækket, så jeg flår det til side for at se om der er kommet nogen ind i badeværelset uden jeg har hørt det. Det er der ikke. Var der nogen der sagde spøgelser???

Panikniveau 10+ !!

Arhmen altså! Selvom det har været en fantastisk uge her i Skagen, så er jeg faktisk begyndt at tænke det nok er meget godt vi vender næsen hjemad imorgen eftermiddag, for lige nu mangler det da bare at det også bliver fuldmåne…

En ren gyser………

Så sidder i Skagen i et semi stort sommerhus med fire sovende unger i den anden ende af huset. Lige nu regner det – hvilket jeg synes er monster hyggeligt at sidde og lytte til.

Hvad jeg til gengæld ikke synes er så hyggeligt er det der med at være alene voksen (kvinde) efter mørkets frembrud, i et fremmed sommerhus. Jeg har lige luftet Birthe mens det stadig var en lille smule lyst og efterfølgende har jeg så gennemgået hele huset for boogiemænd. Altså jeg taler om, at jeg har ligget på gulvet og gloet ind under samtlige senge, kigget i alle skabe, hvor et menneske ville kunne presse sig ind, rullet samtlige gardiner for, med undtagelse af køkkenvinduet, fordi dem der har huset, af fuldstændig utilgivelige og uforklarlige årsager! har valgt ikke at sætte gardiner op der! Arhmen har de da ingen forståelse for den panik der kan udspille sig når man har et vindue man ikke kan lukke af for. Seriemordere kan jo stå og observere samtlige mine moves uden jeg har den fjerneste mulighed for at se at han står og holder øje med mig.

Derudover så hjælper det heller ikke at grunden til det her sommerhus er på 3300 m2 og efter adskillige ture med Birthe, har jeg hurtigt afkodet at det vist nok egentlig er gennemsnits størrelsen for sommerhusgrunde heroppe. Så det der med at skrige efter hjælp, skulle den der seriemorder dukke op og banke på køkkenvinduet med en allerede blodindsmurt jægerkniv, vil utvivlsomt være fuldstændig omsonst. Og at løbe efter hjælp vil med garanti også resultere i, at han indhenter mig ved at gribe mig om mine ankler samtidig med han lige skærer min achillessene over så jeg ikke kan løbe videre.

Ja, og så er løbet jo ligesom kørt ikk!! Den del er vi jo alle sammen godt klar over.

Og eftersom Danmark jo nærmest er verdenskendt for antallet af seriemordere on the loose, så ser jeg mig nok nødsaget til at ligge mig i sengerevnen mellem min to drenge i nat…

…just in case…

Testing Testing 1 2 3

Har fået et par mails om at muligheden for at kommentere herinde ikke rigtig virker, så nu vil jeg høre om jeg kan lokke jer til at prøve at kommentere på dette indlæg – en smiley er fin 😉 

Og hvis ikke det funker, om ikke I så vil være så ekstremt søde og lige bruge 2 min på at sende mig en hurtig mail om at I ikke kan? 

Jeg bukker og nejer (kan man begge ting på een gang?) som tak for hjælpen 🙂 

You never know what tomorrow brings

Jep jeg lever stadig!

Har været meeeeeget stille den sidste måneds tid herinde og det er der flere årsager til.

Mit sidste indlæg handlede om livets meget små udfordringer – og set i lyset af det, så kan det her passende handle om livets ubegribelig store gigantiske udfordringer.

Den eneste årsag jeg vil uddybe for nu, som har fyldt alle mine tanker og kostet mig mange tårer, nummer 1 over dem alle, og som gør at alle andre årsager virker totalt latterlige overhovedet at overveje at komme i samme indlæg, handler om …

…Natalie.

Min skønne dejligste og tætteste veninde og kollega, som jeg bruger al min fritid med, når ikke jeg lige ser Chefen eller Louise. Hun kom ud for en voldsom bilulykke for ca 3 uger siden. Så voldsom så hun svævede mellem liv og død den første halvanden uge efter ulykken. Sjældent har jeg oplevet at føle glæde det ene øjeblik hvor hun virkede til at få det bedre, til at føle alt blive revet væk igen det næste øjeblik når hun endnu en gang røg afsted til en ny akut skanning pga forværring. Hun er heldigvis i bedring nu, jeg hentede hende ovenikøbet i onsdags da hun blev udskrevet. Sikken lettelse, men wow en følelsesmæssig rutschebanetur det har været at sidde på sidelinien, mens Natalie kæmpede for sit liv. Hun skal stadig tage den med ro det næste laaaange stykke tid, men hun lever, og det er vi mange der er ovenud lykkelige for.

Det mest iøjenfaldende jeg syntes jeg oplevede midt i min ensomhed uden Natalie enten fysisk eller telefonisk tilgængelig hele tiden, var at livet går videre. Mens hun kæmpede for livet, og jeg kæmpede med mit enorme afsavn og hulrum, var der stadig et arbejde der skulle passes, hvilket jeg også gjorde – nogle dage dog mere grådlabil end andre. Børn der skulle hentes og bringes og laves mad til. Birthe der skulle luftes. Selskabelige arrangementer i skole og børnehave jeg selvfølgelig skulle deltage i. Alle mine, pludselig små og ubetydelige, problemer, og alle andres problemer, fik pludselig en helt ny dimension af fuldstændig ligegyldighed. Her 3 ugers tid efter Natalies ulykke, prøver jeg virkelig at holde fast i at lade de små problemer passere, men netop fordi livet har den der tendens til bare at gå videre, så begynder man langsomt igen at tage det hele for givet, og igen lade de små problemer fylde. Måske er det overlevelse. Jeg ved det ikke. Men man kan jo heller ikke rende rundt og spekulere på om i dag er ens sidste dag her. Hvis man gjorde det, ville de færreste nok formå at komme igennem en dag uden følgeskab af total paranoia.

Men een ting står dog helt klart ovenpå alt det her. Livet er fandens skrøbeligt og de dårlige ting sker ikke altid kun for naboen…nogle gange rammer ulykken smask ned i midten af ens eget liv.

Så livet skal leves – fuldt ud! Cause you never know what tomorrow brings.

<3

gravid, (præ!!)overgangsalder eller bare en umulig krop

Okay jeg ved godt det ikke var særlig pænt gjort med min lille ‘Aberdabei’ som jeg afsluttede forrige indlæg med…

Sandheden er, at jeg faktisk ikke ved en skid…!

Jeg har taget 3 graviditets test – de to første var negative. Den sidste lavede omvendt tricket og farvede feltet lyserødt kontra hvidt, og den streg der normalt bliver lyserød og indikerer at man er gravid, forblev hvidhvidhvid. Jeg er træt som et helt alderdomshjem, har mere eller mindre haft forstoppelse i 3 uger, men derudover har jeg absolut ingen graviditets symptomer – og jeg burde vide det, for jeg har været gravid 10 gange! 3 er naturligvis blevet til små indimellem lidt for velfungerende mennesker, så har jeg tabt 5 (hvoraf to af dem blev til mens jeg havde kobberspiral), fået en frivillig abort, der iøvrigt endte helt galt, og haft en graviditet uden for livmoderen fordi jeg havde hormonspiral, som endte med kemobehandling.

Sidstnævnte vil formentlig være tilfældet denne gang også, eftersom jeg igen har hormonspiral. Jeg understreger lige: HVIS jeg vel og mærke er gravid! Men måske er jeg bare enormt heldig så spiralen NU har valgt at jeg skal være en af de der særligt udvalgte der helt slipper for at have menstruation – shit hvor ville det bare være the bomb!! Alternativet er, at hvis jeg er gravid på en hormonspiral IGEN, som lægerne iøvrigt omtaler som en medicinsk sterilisering, så bliver jeg med garanti ikke deres favorit hormonspiralsbruger, for jeg trækker da gevaldigt procentsatsen ned for hvor sikker sådan en fætter er. Og så må jeg vist også hellere begynde at acceptere at der måske burde slås kirurgisk knude på mit understel. Total luksusproblem i dagens Danmark – som 37 årig – at have vindrueklase-æggestokke som en 17 årig (citat fra meget erfaren gammelsmølfe læge der scannede mig sidst jeg stod i denne situation for halvandet år siden).

Måske jeg bare bliver bombarderet med den voldsommeste dobbelt menstruation næste måned.

Eller som kære Leckileaks var så sød at pointere, så er jeg måske på vej i (præ) overgangsalder!! Yesyes jeg takker for den kommentar – SÅ uheldig har jeg eddermame ikke lov at være…vel?

Jeg kunne selvfølgelig gå til lægen og få hende til at gennemtjekke mig – synes bare liiige der skal komme lidt flere symptomer på af enten den ene eller anden slags, før jeg aflægger hende et visit. Ellers finder hun alligevel frem til præcis det samme jeg selv har gjort. Og så har vi bare spildt hinandens tid.

Har selvfølgelig ikke sagt noget til Chefen om det. Det ville passe med at den dag vi kom til at knalde uden gummi første gang, der skulle jeg så være blevet ‘gravid’. Shit et traume den mand ville få, sådan som han går med livrem og seler ift sikker sex. Jeg kom godt nok til at joke med det over en sms for nylig…reelt var det noget med noget kvalme pga overspisning af slik, som jeg så fik kørt over i noget morgenkvalme, jeg synes selv jeg var ekstremt sjov, men som han tog meget bogstaveligt og gik totalt i panik! Note to self; undlad jokes om graviditet. Endnu mere når det rent faktisk kan vise sig at være reelt – det er sgu lidt svært at være 100% overbevisende når manden inderligt beder om et svar på, at det selvfølgelig ikke kan lade sig gøre… ‘nejnej jeg har jo spiral – lægerne siger det svarer til en medicinsk sterilisation’ 

Nå.

To be continued. As they say.

%d bloggers like this: