Kategori: Tanker

Inbetween nattevagter

Jeg havde nattevagt i nat, en meget rolig en af slagsen. Så rolig så jeg flere gange var ved at dratte ned af min stol ved siden af baby. (Jeg er børnesygeplejerske) Jeg glædede mig helt åndssvagt til at komme hjem i seng.

Jeg låser mig ind derhjemme og konstaterer at Birthe har fået åbnet døren til køkkenet. Hun ligger og sover på sit selvindrettede bjerg af puder i sofaen. Imponerende hun ikke har væltet sin madspand og lavet tagselvbord sådan som hun plejer. Jeg roser hende til skyerne og belønner hende med en godbid inden vi går vores morgentur.

Da vi kommer retur og jeg tager mine støvler af i entréen lurer jeg over at Alex’s nyerhvervede julegave i form af et pengeskab ligger åbent på gulvet ved siden af der hvor jeg stiller mine støvler. Jeg skriver til Morten om de har været herhjemme til morgen inden skole. Selvom jeg ikke lige kunne komme på hvad Alex dog skulle bruge fra sit pengeskab som skulle med i skole.

Jeg åbner døren under trappen hvor vi har garderobe og hylder med alle mulige ting inde. Hmm alligevel travlt de har haft med at finde det de skulle finde tænker jeg, i det jeg ser diverse kasser væltet ned fra hylderne.

Og så faldt tiøren! Jeg bevæger mig hurtigt over til havedøren. Den står på klem. Jeg tager i håndtaget. Jeg kan ikke lukke den. Låsen er ødelagt.

Jeg har haft indbrud.

Kigger forurettet på Birthe; altså har du bare budt dem indenfor uden så meget som et eneste bjæf?

Jeg ringer til min far og fortæller om min opdagelse. Han er på vej. Jeg bevæger mig op af trappen med far i røret og hjertet i halsen. Mit badeværelse er endevendt. Jeg tænder lyset på Ida’s værelse og hviner op da hendes bluetooth lampe begynder at snakke; bluetooth activated… og lidt efter; Waiting for connection! Hvem fanden opfinder også højtalelamper der kan tale?? Fuck hvor blev jeg forskrækket!

To af skabene på hendes værelse er også åbne og ting hevet ud. Kurve som lå inde bag i skabet ligger på gulvet. Men min Kindletablet ligger hvor den plejer. Drengenes værelser er urørte med undtagelse af det plastik pengeskab jeg fandt i entréen, som iøvrigt stod lige ved siden af en iPad. Som stadig ligger hvor den lå. Lige som den sprit nye sorte iPad på Magnus’ hvide bord også stadig ligger på sin plads.

Mærkeligt.

Jeg går tilbage til det rodede badeværelse og skynder mig at åbne det skab de ikke har ladet stå åbent og ser at den kurv, hvor jeg har mine dyreste smykker liggende, stadig er der, med indhold. What ? Det ville have været de nemmeste 100.000 kr de kunne have snuppet i den kurv alene.

Til gengæld ser jeg at de har taget mine parfumer – selvfølgelig ikke dem allesammen, bare mine yndlings. Derudover har de taget nogle sølvsmykker, som ikke var noget særligt værd, men ladet mine diamant øreringe ligge.

Min Macbook som jeg havde haft liggende på spisebordet ved det store vindue ud til haven, er også væk. Men den har nærmest også skreget tag mig tag mig, sådan som jeg havde ladet den ligge frit fremme.

Min lille B&O højtaler har de ladet være, sammen med designerlampen lige ved siden af. Kontanterne i skuffen er der og min fars dyre Hilti maskiner i køkkenprojekt rummet er der også stadig.

Altså sikke en flok amatører. De har tydeligvis ikke vidst hvad der havde værdi.

Min far kom, jeg ringede til politiet, forsikringen og låsesmeden. Og endte med først at sove kl 15:30. Op igen kl 17:30 og køre Ida til sleepover hos en veninde.

På nattevagt igen kl 23. Det var en laaaaang nat.

Jeg troede jeg ville føle det meget værre, at der havde været nogen i mit hjem, men det var faktisk ikke helt så slemt som jeg frygtede. Måske det var fordi de ikke havde lavet decideret hærværk, (bortset fra havedøren) eller fordi det ikke havde virket voldsomt det de havde rodet igennem. Men altså … sodavand’ene er flyttet fra baghaven til køkkenet i disse dage…

Nå, men i bedste far-beskytter stil er min far nu ved at omdanne mit hus til FortKnox, som en mindre kopi af hans eget hus.

Alle dørene får ekstra rammer, så man ikke kan komme til med værktøj og bryde låsen op. Så kommer der ekstra låse på. Alarm. Og overvågning. (Og peberspray i en skuffe…schhhh…)

Og jeg har sat en hængelås på havelågen – og følte mig allerede med den handling, langt mere beskyttet mod indbrud igen.

Men jeg kan ikke helt lade være med at tænke hvilke billeder jeg havde liggende på den Mac… kan de mon komme ind i den selvom der er kode på…?

Sommerfugle i min mave

Okay! Så selvom jeg faktisk havde besluttet mig for, IKKE at ville have noget at gøre med mænd det næste stykke tid, så er det som om de der mænd ikke helt er klar over jeg har taget sådan en drastisk beslutning. Jeg bliver stadig jævnligt kontaktet via messenger af mænd, der tilfældigt ser min profil og så skriver. Og ja, så er jeg jo høflig og svare…hvis altså jeg tænker de ser søde ud.

Nå, men seneste besked kom faktisk overraskende bag på mig. Det var nemlig min bedste veninde Natalie’s storebror der skrev. Ikke at det er så nyt, ind imellem skriver vi lidt sammen om hvordan vi hver i sær har det. Vi har også tilbragt nogle smukfester sammen, hvor vi da også har kysset til den ene for et par år siden. Dog ikke sidste år, selvom han prøvede, så havde jeg jo en lidt sippet uge, og ville absolut kun være sammen med en, hvis det betød noget… (arhmen altså…på en festival!) Og lige med ham, havde det betydet noget. Men fordi Natalie har været så nervøs for, at jeg ville såre hendes bror, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde igen ift ham. Også fordi man jo aldrig rigtig ved hvordan det kan påvirke et venskab, hvis man pludselig begynder at date en bror til sin veninde, og er der noget jeg ikke ønsker, så er det at Natalies og mit venskab går i stykker – jeg er sikker på jeg ville dø af kedsomhed uden hende i mit liv. Men hun har også flere gange sagt at hun ikke vil stå i vejen, hvis det er det vi vil… årh svært altså!

Nå, men hendes storebror skrev igår aftes efter han var kommet hjem fra arbejde. Har du det godt? Er du stadig single? Jeg har det godt, hvad med dig, og ja det har jeg været længe, hvorfor? Skal vi virkelig vente helt til Smukfest (i august) før vi skal se hinanden igen? …nej…? Må jeg så ikke ringe til dig en af de nærmeste dage og invitere dig ud og spise? Jo det må du da meget gerne, så længe du inviterer mig ud på fredag, der har jeg nemlig ingen planer. Aftale.

Og sådan gik det til at jeg jo så har gået og smilet for mig selv HELE dagen idag. Jeg glæder mig rigtig meget til han ringer og til vi endelig skal på en date.

Problemet er lidt, at både han og jeg fortæller Natalie stort set alt, men dette her vil vi gerne holde lidt for os selv, indtil vi på helt egen hånd, har lært hinanden lidt bedre at kende uden alkohol i blodet og uden Natalie prøver at påvirke os. Og det har været fucking svært at lade være med at fortælle hende, hvor vildt glad og spændt jeg er over at jeg skal på date på fredag, med en der rent faktisk giver mig lidt sommerfugle i maven.

Og ikke nok med det, så har sommerfuglene fået ekstra liv, hver gang Natalie har sendt mig snaps og billeder af opsætningen af sit nye køkken, som hendes bror selvfølgelig hjælper med at sætte op. Han er simpelthen så sød når hun filmer ham og han ikke ved det. Det er straks værre når han opdager det, og bliver sur på hende…og sjovt nok hjælper det ikke, at hun på filmen så fortæller ham; Jamen det er bare til SHdet kommer ikke på facebook. Jeg er ret sikker på, jeg heller ikke ville synes det var fedt, at der blev sendt film af mig til en jeg godt kunne lide, heller ikke selvom det er helt uskyldige film, som egentlig handler om tilblivelsen af et køkken.. mit fokus lå måske bare lige liiidt uden for feltet.

Han ringede torsdag…: Hej, jeg vil høre om jeg må invitere dig ud imorgen? jeg henter dig kl 18:30. Først cocktails, så middag, og så kører jeg dig hjem igen.

 

Jeg har selvfølgelig fortalt Natalie om dette her på nuværende tidspunkt, så nu bliver hun heldigvis ikke helt overrasket over at læse om det her. Hun fik det dog først at vide efter daten..som vi selvfølgelig allerede har været på.

 

Karma

Så jeg har været lidt stille den sidste tid, og det er der naturligvis et par årsager til. For det første så har januar bare stået på ekstremt mange dagvagter, og er der noget jeg dør langsomt af, så er det dagvagter, især når jeg pludselig har 4 eller mere i træk. Jaja! jeg ved udemærket godt at helt normalt velfungerende mennesker fungerer så ganske fint i et 8-16 job 5 dage om ugen, bare ikke mig. Jeg elsker at have fri om dagen og nyde mit eget selskab. Gøre præcis hvad jeg har lyst til, om det er træning eller tage en moffe på sofaen, eller mødes med en veninde til kaffe, så er det min tid. Men når jeg kun arbejder om dagen, så er jeg tvunget til at handle sammen med resten af Danmark direkte fra arbejde, jeg kommer hjem til børn der allerede er hjemme fra skole som, inden jeg overhovedet når at tage overtøjet af, har 1000 fortællinger fra deres dag, gerne på samme tid, samtidig med de ret hurtigt konstaterer at de egentlig er ret sultne, og hvornår jeg har tænkt mig at lave mad. Imellem det og aftensmaden er der jo som regel et barn eller to der skal til en fritidsaktivitet, og de skal dælme også hentes hjem igen. Så er der vasketøjet og madpakkerne… Og Birthe, som selvfølgelig også kræver lidt opmærksomhed, selvom hun faktisk er den nemmeste og mest taknemmelige i min lille flok af mini habitants.

Så alt ovenstående har naturligvis medført, at jeg kl 22 er tom for energi og tankevirksomhed – som i HELT tom. Jeg kan sidde og stirre på tv’et og ikke ane hvad jeg ser, og være så træt så jeg nogle gange er nødt til at tage en lur på sofaen, inden jeg har styrke til at gå op i seng. Yes I know, så sørgeligt.

Nå! men idag har jeg fri! Ingen dagvagt, ingen vagt overhovedet. Jeg tager selvfølgelig revanche fra imorgen hvor jeg lige nupper en arbejdsweekend på 43 timer fordelt på aften og nattetimerne. Men det er jo først imorgen…

Så lige nu nyder jeg i den grad stilheden herhjemme. (hvis altså lige jeg filtrerer Birthes snorken fra)

Mit næste problem har været, at jeg har 3 veninder som kender til bloggen her. Og det jeg har haft på hjerte det sidste stykke tid, har omhandlet noget ift de 2 af dem. Og så nytter det jo ikke rigtig at jeg hælder mit hjerte ud her, og de så læser om det, når nu noget af det måske ikke helt skal fortælles til dem endnu.

Jeg valgte jo faktisk at være undercover blogger netop for at undgå sådan nogle problemer, så nu straffes jeg selvfølgelig for, i sin tid, at have fortalt om bloggen. KARMA.

Nå men nu er det heldigvis sådan så den ene veninde Natalie endelig er informeret om hvad der fyldte, som jeg ikke lige kunne fortælle hende om på det aktuelle tidspunkt, så nu er jeg ved at få hul på skriveriet igen – og det føles sgu meget rart!

Jeg håber I stadig er derude 🙂

Hvad jeg lærte i December

  • At holde mig til Bootcamp kostplanen var noget mere udfordrende i december (meget mærkeligt ikk?)

  • At jeg var nødt til at droppe 30-årig byggeleder, selvom sexen var god, så vil jeg faktisk også gerne kunne snakke helt normalt sammen.
  • Og også 33 årig coach …der var noget med højden der generede
  • Karma ville det, at knalde med to mænd på kort tid, naturligvis resulterede i svamp…
  • At jeg en enkelt dag bevægede mig ind på sugardating, for hvis jeg alligevel kun skal have sex, kunne det jo lige så godt være med en hvor der fulgte lidt ekstra goder med.
  • Var overrasket over udvalget af pæne mænd derinde.
  • Hoppede dog ud igen da der var en russer der tilbød mig 1000 € for en aften med ham. Dinner, conversation, and his hotelroom. Ja okay, hvad havde jeg egentlig regnet med?!
  • Jeg så Bt’s overskrift for mig: enlig mor til 3 fundet død på hotelværelse efter sugardating date med ukendt mand.
  • At jeg faktisk vægtede mine trænings fremskridt højere end at drikke til julefrokost (WTFUUUCK!)
  • At jeg savner at være kronisk øm pga bootcamp’en (endnu mere WTF!)
  • At jeg havde glemt hvor pisse irriterende det egentlig er at bygge om. Jeg har snart opgivet at komme det altoverskyggende hvide støv til livs.
  • Selv hunden Birthe har skiftet farve fra rød til dusty
  • Jeg havde fødselsdag – og det gør kun liiidt ondt at sige at jeg nu er 39 år
  • At min aldrende krop og jeg er lidt uenige om niveauet af træning
  • Har kapituleret og købt knæstøttebind… et til hvert knæ.
  • At jeg er begyndt at overveje hvornår på dagen jeg skal træne, efter at have flirtet med ret så lækkert mandfolk i Fitness World, i håb om at rende ind i ham igen.
  • Ikke at jeg ved hvad jeg skal gøre hvis jeg ser ham igen… (SH står i virkeligheden for Scared Hkylling)
  • jeg var til sådan noget korttrækning hos en bekendt som er clairvoyant – hvilket bekræftede at jeg altså er lidt tiltrukket af den spirituelle verden
  • Nå ja! Og så blev jeg virkelig irriteret over at de igen igen, har sat prisen op på Smukfest billetterne – 2700 kr! Arhmen altså!
  • Så… formentlig sidste gang at jeg skal med – synes sgu det er for mange penge efterhånden.

2. date med Byggelederen

På anden date med byggelederen kørte jeg til hans hus i nordsjælland. (Jaja jeg ved udemærket godt, at chancen for man overgiver sig til sex er 98% større end når man er ude i offentligheden… men altså… so be it) (og iøvrigt!! hvordan fuck kan han allerede have et hus som 30 årig, som han iøvrigt købte som 26 årig, altså mit hoved forstår det overhovedet ikke… jeg tror jeg har glemt hvor voksen jeg selv var som 30 årig… der fik jeg faktisk mit andet barn… okay jeg prøver at holde kæft nu med hvor overraskende jeg synes det er, at han ikke er et barn i hovedet)

Nå, det var selvfølgelig en lille smule akavet de første par timer, eftersom vi stadig ikke havde kysset. Hen af aftenen blev det dog heldigvis ændret, da han hev mig ned til sig i sofaen, og vupti – meget mere afslappende stemning. Iøvrigt kyssede han helt vildt godt med meeeega bløde lækre læber og uden at være angribende med sin tunge og mundvand. Puha inden jeg så mig om, var jeg pænt tændt og havde absolut intet imod hans undersøgende hænder der gik på opdagelse overalt på min krop.

Byggelederen havde iøvrigt været snedig. Han havde tændt op i sin brændeovn og ovenpå sat et glas med kokosolie. Så da han hev mig ind i sin seng og havde pillet alt tøjet af mig, hentede han olien og gav mig en timelang fullbody massage. Det har jeg sgu aldrig prøvet første gang jeg har været sammen med en. Så man kan vist godt sige, at der nærmest ikke er den del på min krop, han ikke har været.

Vi havde selvfølgelig sex…x mange! Han er lige som en af de der tumling figurer som istedet for ben, har sådan en rund bund de står på, så de aldrig kan vælte, de bouncer bare tilbage igen. Og der må jeg sige! Ung vinder klart her – for han er endnu ikke nået til det punkt hvor søvn vejer tungere end sex. Og at han så tilmed kan samtlige tricks i bogen, som virker på mig, så er der hermed dømt 1-0 til ung mand kontra ældre mand. Og når jeg snakker ældre mand, så hentyder jeg meget direkte til mine erfaringer med Filfen… (øj læste lige det indlæg igen, som jeg her henviser til – jezuz hvor havde jeg glemt hvor slemt det var med ham! Læs det – det er faktisk også lidt sjovt)

Nå…jeg kan vist desværre ikke komme udenom, at der også er en ulempe ved Byggelederen, og det er at han snorker… OG har søvnapnø – I ved, der hvor man holder pauser med at trække vejret mens man sover. Så selv i pauserne mellem sex, sov jeg stort set ikke. Enten fordi han snorkede så afsindigt højt, iøvrigt i samtlige stillinger jeg skubbede ham i, eller fordi når han ikke snorkede, så trak han ikke vejret, og så lå jeg semipanisk og tænkte; træk vejret trækvejrettrækvejret! Hvorefter han selvfølgelig trak vejret ind i et endnu voldsommere snork, som om han lige skulle indhente det minuts tid, hvor han ikke havde snorket, og som iøvrigt havde en ganske forskrækkende effekt på mig hver gang også.

Næste dag havde jeg dagvagt…jeg var sgu lidt sløv den dag. Seksuelt mere end tilfredsstillet…men viiirkelig sløv.

 

 

Lesson learned! 

Så konsekvensen af at skide i egen andedam blev jeg konfronteret med i går efter forældremøde på skolen.

FILF’en var heldigvis ikke med, det var hans stramtantede ekskone derimod, som har store issues med at hilse på mig. Fair nok…

Efter forældremødet følges jeg hjem med min nabo, som også var med til mødet, og da vi parkerer vores cykler foran hver vores hus, snakker vi om at lave en tagrensnings dag. Jeg tilføjer at det kunne være super, bare vi afslutter med vino! Selvfølgelig! Siger nabo. Du siger bare hvornår?  Lørdag ? Foreslår jeg med det samme. Årh der skal vi over til bip og båt (et andet forældrepar fra den klasse) men du kan da bare tage med?! Argh…jeg er ikke inviteret, så det ville være lidt mærkeligt tænker jeg. Hmm Aj hvor spøjst, siger nabo efterfulgt af en kort tænkepause… arhhh det er nok fordi din Eks kommer (her menes selvfølgelig FILF’en) Ja så tænker jeg bare jeg bliver hjemme, siger jeg og griner indforstået til nabo. 

Men altså… efterfølgende har jeg gået og tænkt lidt over den situation her. Og den stinker! Faktisk helt vildt! 

Jeg er selvfølgelig klar over at han sås med de mennesker længe før jeg gjorde, så selvfølglig bliver de ved med at invitere ham… det hele er fair nok… jeg fungerer bare liiiidt dårligt med at blive holdt udenfor, selvom jeg godt kan se at jeg ligger som jeg har redt. Men igen – jeg er faktisk heller ikke sikker på jeg gider bruge en aften tilnærmelsesvis i nærheden af Filf’en, så måske er det alligevel ok… 

…og note til selv til fremtids SH – lesson learned – do NOT shit where you eat! 

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

%d bloggers like this: