Kategori: Tanker

Ligeglad

Er hvad Luna er. Helt ligeglad.

Der gik nogle dage og så svarede hun på min besked. Et fuldstændig ligegyldig formelt og koldt svar.

Jeg prøvede flere gange at skrive hvad hun betød for mig, men hun valgte istedet bare at kaste med mudder retur. Ubegrundet og uholdbart mudder i mine øjne.

Fx havde jeg en dårlig dag tilbage i november. Hun inviterede mig over, så jeg ikke skulle være alene, men kæresten ville være der og jeg sagde at jeg ikke lige var i humør til at socialisere med nye mennesker, jeg havde bare brug for hende. Mudderet her bestod i, at hun så påstod jeg for evigt ikke ville møde hendes nye kæreste og derfor ikke havde inviteret igen. Sådan noget pis!

Så mente hun at det var mig der ikke ville tale i tlf når kæresten var der og her har hun for så vidt også ret. For at tale med Luna når kæresten var i nærheden, så fik jeg kun ja, nej og mmm svar tilbage. Jeg påpegede det hver gang vi talte sammen og hun erkendte også at hun havde svært ved at være helt sig selv når han var der. Og jeg duer virkelig ikke til at føre monolog hver eneste gang vi skulle snakke sammen.

Nå men istedet for at gribe de ting jeg rent faktisk skrev til hende af kærlighed og afsavn, greb hun kun det hun følte sig ramt på og prøvede at vende det hele om mod mig. Jeg skrev flere gange at det gjorde ondt at hun bare kunne være så ligeglad med at jeg ikke var en del af hendes liv mere, når det ikke forholdt sig sådan omvendt. Hvorefter hun fortsatte mudderkastningen.

Til sidst opgav jeg. Skrev jeg elskede hende og håbede hun fik alt hvad hun ønskede sig med sin kæreste.

Så kom der det første tilnærmelsesvise svar med anelsen af noget jeg måske vil kalde medmenneskelighed – og alligevel ikke. Hun skrev, at fra hendes side havde vores venskab aldrig været falsk og hun ikke har ville gøre mig ondt. Stadig helt uden at gribe nogle af de følelsesladede ting jeg skriver til hende.

….men netop fordi hun har ageret som hun har de sidste mange mdr og hendes reaktion på min udmelding nu, så jo! så har vores venskab ikke været andet end falsk. For havde det betydet noget for hende overhovedet, så havde hun gerne ville bevare det. Og det er hun tydeligvis ikke interesseret i. Hun er iskold og fuldstændig ligeglad. Og overhovedet ikke et menneske jeg kan genkende længere.

Personligt ville jeg selv have fået så dårlig samvittighed at jeg med det samme havde foreslået vi skulle mødes og få snakket ud. Jeg ville rette op på min fejl. Ikke vende pilen den anden vej uden nogen form for tankevirksomhed ift egen ageren.

Jeg så Luna på skolen idag og jeg skal lige vænne mig til ikke at blive glad og have lyst til at råbe hej når jeg ser hende. Men heldigvis for bloggen her og jer der kommenterer, det har været så rart med jeres input! Og har virkelig hjulpet mig til at få closure efter at have hældt mine tanker ud herinde.

Så tak til jer! <3 og endeligt farvel til Luna.

Life goes on – right 😉

Ynkelig

Jeg undskylder lige på forhånd for virkeligt depri indlæg.

Kender I det når man er inde i en ynkelig periode ?

Jeg er det ihvertfald i øjeblikket. Hvis man tror på månepåvirkning, så vil nogen påstå at det har med den at gøre, og i så fald glæder jeg mig til den der måne skifter fokus.

Jeg tog mig sammen til at skrive en hjertekvalt besked til Luna om hvor skuffet og ked af det jeg er over at hun har ekskluderet mig fra hendes liv, og spurgt ind til hvad jeg har gjort eller hvad det ellers er der har gjort at hun har valgt at ekskludere mig som hun har. Intet svar. Jeg må prøve at lukke den og fokusere på at hun åbenbart aldrig har været den hun har udgivet sig for. For et normalt velfungerende menneske ville ikke opføre sig sådan overfor en hun påstod hun elskede. Ergo må alt have været en løgn. Så på den front virkelig meget selvynk fordi jeg føler mig så dum over at jeg troede jeg betød noget.

Og så er der den evindelige Chef som selvfølgelig nu er min allerbedste mandlige ven. Han siger nogle ting ind imellem – eller faktisk hver dag, hvor jeg ikke ved om han mener det på en måde hvor han er begyndt at ændre mening om ham og jeg, eller om det bare virkelig er venskabeligt ment fordi han tænker jeg har brug for det.

Fx sendte jeg ham et screenshot af en masse besked anmodninger jeg havde ignoreret og spurgte ham om jeg burde svare nogle af dem, det ville jo være det høflige at gøre. Hvorefter han konstaterede at han blev jaloux, at ingen af dem var gode nok til mig, at han heller ikke var det, men at han ville kæmpe for det hver dag.

Øhhhh….?

Dagen før Valentines dag havde han ledt og ledt efter min adresse så han kunne sende mig blomster, men eftersom jeg har hemmelig adresse, måtte han kapitulere og bede om den direkte… fik jeg blomster? Nej selvfølgelig ikke. Jeg er så træt af sætningen: det er tanken der tæller. NEJ det er fucking ej! Handlinger tæller!

Chefen og jeg havde jo lavet en joke om at vi skulle giftes når han ramte 45, hvis vi begge stadig var singler. Da jeg så havde den date med Natalies storebror for et par uger siden, ændrede Chefen det pludselig. Hvorfor vente helt til jeg bliver 45, skal vi ikke bare gifte os til sommer?’ Måske han kunne mærke at præcis den date rent faktisk betød noget for mig, og derfor lige måtte tydeliggøre sin egen plads i mit liv.

Jeg har sagt til ham, at han må se at komme ind i kampen.

Så har jeg en anden kammerat Buster, gift men ved at blive skilt. Vi datede for 100 år siden før jeg startede med Morten.. eller – løgn! Jeg datede dem begge nogenlunde samtidig og valgte Morten frem for Buster. (Buster har selvfølgelig et rigtigt navn – men det her er hans kælenavn). Det valg har jeg ofte spekuleret over at jeg valgte som jeg gjorde, jeg havde nok haft en væsentlig anden baggrund havde jeg valgt modsat, men sådan kan man jo ikke gå og fundere over what could have been.

Nå, men han har på sms lige givet mig en kompliment. Faktisk flere.

Og det eneste jeg i øjeblikket hører når nogen siger noget sødt til mig er blablabla.

Jeg er holdt op med at tro på at mennesker siger noget sødt og gør noget godt for andre uden at det i bund og grund er for egen vinding skyld. (Det bunder selvfølgelig nok virkelig meget i hele situationen med Luna, der påvirker mig på alt for mange områder)

Jeg er idag virkelig fanget i den tanke at jeg aldrig bliver nogens endestation. Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet, der er nok noget bedre ved næste swipe. Der er ingen der gider kæmpe for nogen mere, alle søger bare videre til den næste der gider give et quickfix på selvtillidskontoen.

Hvilket apropos – måske var det jeg burde gøre… oprette tinder igen. Få et quickfix. Få månen på plads igen, for det her er da den mest opslidende og deprimerende følelse ever !

Jeg får en unægtelig trang til at lave en Maude; JensChristian – jeg går i seng!

Dumpet

Jeg føler mig dumpet, om det er rigtigt eller ej, finder jeg nok aldrig ud af. Men faktum er – jeg er blevet en veninde fattigere.

En af mine såkaldte bedste veninder Luna, som jeg også har nævnt herinde en del gange tidligere, har dumpet mig. Og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg har gjort hende… andet end jeg forestiller mig at jeg ikke faldt i hendes nye kærestes smag.

Alternativt så lider jeg tydeligvis af virkelig dårlige menneskekender egenskaber og føler mig, i den forbindelse, SÅ enormt udnyttet som tidsfordriv og værende veninden der tjente mere og dermed godt kunne og ville betale for Luna, nu hun var på SU, når vi fx var i byen eller ude andre steder. Alt sammen måske bare et udspekuleret og beregnende menneske som i virkeligheden bare ventede på en mand, der kunne gå all in på hende og hendes børn og selvfølgelig også økonomien og i ventetiden nøjedes med mig.

Begge dele gør faktisk lige ondt. For ligegyldigt hvad, følte jeg vi var bedste veninder. Og vupti, var vi det ikke mere.

Før Luna fik kæreste talte vi sammen næsten hver dag, også gerne flere gange dagligt. Vi vidste om alt hvad der foregik i hinandens liv. Vores børn går tilmed i klasse sammen – ikke engang de leger sammen privat mere. Hun kan dårligt nok hilse på mig når vi render ind i hinanden på skolen, og da slet ikke hvis kæresten er med. Iøvrigt en kæreste som jeg aldrig er blevet præsenteret for. Det i sig selv er også virkelig mærkeligt.

De mødte hinanden i efteråret og blev officielt kærester i november. Han flyttede ind nærmest samtidig. Og fra den ene dag til den anden kunne vi ikke snakke sammen når han var hos hende, så hun ringede kun hvis hun var i bilen alene eller oppe og handle. Og vi har, af samme årsag, heller ikke set hinanden siden hun startede med ham. Dette dog til trods for at hun påstår han bare kan passe hendes børn så vi kan ses. Men som jeg sagde til hende; jamen du skal jo også helst gerne have lyst til at ses.

I den tid jeg har kendt hende, har jeg altid ønsket for hende at hun fik en kæreste, for jeg vidste det betød meget for hende. Jeg havde bare virkelig ikke forestillet mig at det ville blive på bekostning af mig. At hun var typen der ofrede ‘bedste’ veninder til fordel for en mand. En mand som jeg forestiller mig må være usikker på hende, for jeg har simpelthen så svært ved at tro at hun helt selvstændigt bare har sagt at SH intet betyder, hende skærer jeg da bare ude af mit liv til fordel for dig. Men igen – måske kendte jeg hende slet ikke så godt som jeg troede.

Hun fortalte at han i starten havde været ved at sige noget negativt om mig, men hun havde stoppet ham og sagt, at han måtte sige meget, men ikke noget om mig. Men altså – enhver ved jo godt, at man bliver påvirket af dem man er sammen med mest og eftersom han ret hurtigt fik monopol på Luna, så kan jeg ikke andet end forestille mig at han er kommet igennem med sit budskab. Og det er sjovt nok uden nogensinde at have mødt mig rigtigt.

Jeg havde egentlig en ide om at jeg ville spørge hende om hvad pokker der foregår. Hvorfor hun er blevet den her person jeg slet ikke kan genkende længere. Eller hvad jeg har gjort siden hun opfører sig som hun gør. Men idag, hvor jeg hentede Alex hos hende fordi han havde været der til fødselsdag, er jeg nok nået frem til at jeg skal stoppe med at være ked af at have mistet en veninde, som tydeligvis er fuldstændig ligeglad og upåvirket over at have mistet mig i sit liv. Jeg skal stoppe med at bruge energi på det og på hende. Men det der gør det så svært, er selvfølgelig at jeg ikke forstår det… intet er meldt ud, intet er sagt. Vi taler ikke sammen længere, svarer ikke på mine beskeder eller snaps og ignorerer hvis jeg har tagget hende i noget på fb. Og selvom jeg fortalte om nogle vigtige ting i mit liv for lang tid siden, så har hun ikke en eneste gang fulgt op på hvordan det er gået. Hendes interesse for mig og mit liv er ikke eksisterende.

Jeg prøvede en enkelt gang at sige til hende at jeg savnede hende og ikke helt var klar til at vi slet ikke skulle snakke sammen, bare fordi hun havde fået kæreste, men hun undveg at svare på hvorfor vi ikke sås eller talte sammen mere. Og ja, jeg er med på at når man er forelsket så isolerer man sig lidt i en periode, hvilket er helt fair, men det her er så absurd, så jeg ikke længere kan forsvare at det kun handler om forelskelse.

Jeg er i bund og grund bare så skuffet og såret… og så grundlæggende træt af at spekulere på det.

Inbetween nattevagter

Jeg havde nattevagt i nat, en meget rolig en af slagsen. Så rolig så jeg flere gange var ved at dratte ned af min stol ved siden af baby. (Jeg er børnesygeplejerske) Jeg glædede mig helt åndssvagt til at komme hjem i seng.

Jeg låser mig ind derhjemme og konstaterer at Birthe har fået åbnet døren til køkkenet. Hun ligger og sover på sit selvindrettede bjerg af puder i sofaen. Imponerende hun ikke har væltet sin madspand og lavet tagselvbord sådan som hun plejer. Jeg roser hende til skyerne og belønner hende med en godbid inden vi går vores morgentur.

Da vi kommer retur og jeg tager mine støvler af i entréen lurer jeg over at Alex’s nyerhvervede julegave i form af et pengeskab ligger åbent på gulvet ved siden af der hvor jeg stiller mine støvler. Jeg skriver til Morten om de har været herhjemme til morgen inden skole. Selvom jeg ikke lige kunne komme på hvad Alex dog skulle bruge fra sit pengeskab som skulle med i skole.

Jeg åbner døren under trappen hvor vi har garderobe og hylder med alle mulige ting inde. Hmm alligevel travlt de har haft med at finde det de skulle finde tænker jeg, i det jeg ser diverse kasser væltet ned fra hylderne.

Og så faldt tiøren! Jeg bevæger mig hurtigt over til havedøren. Den står på klem. Jeg tager i håndtaget. Jeg kan ikke lukke den. Låsen er ødelagt.

Jeg har haft indbrud.

Kigger forurettet på Birthe; altså har du bare budt dem indenfor uden så meget som et eneste bjæf?

Jeg ringer til min far og fortæller om min opdagelse. Han er på vej. Jeg bevæger mig op af trappen med far i røret og hjertet i halsen. Mit badeværelse er endevendt. Jeg tænder lyset på Ida’s værelse og hviner op da hendes bluetooth lampe begynder at snakke; bluetooth activated… og lidt efter; Waiting for connection! Hvem fanden opfinder også højtalelamper der kan tale?? Fuck hvor blev jeg forskrækket!

To af skabene på hendes værelse er også åbne og ting hevet ud. Kurve som lå inde bag i skabet ligger på gulvet. Men min Kindletablet ligger hvor den plejer. Drengenes værelser er urørte med undtagelse af det plastik pengeskab jeg fandt i entréen, som iøvrigt stod lige ved siden af en iPad. Som stadig ligger hvor den lå. Lige som den sprit nye sorte iPad på Magnus’ hvide bord også stadig ligger på sin plads.

Mærkeligt.

Jeg går tilbage til det rodede badeværelse og skynder mig at åbne det skab de ikke har ladet stå åbent og ser at den kurv, hvor jeg har mine dyreste smykker liggende, stadig er der, med indhold. What ? Det ville have været de nemmeste 100.000 kr de kunne have snuppet i den kurv alene.

Til gengæld ser jeg at de har taget mine parfumer – selvfølgelig ikke dem allesammen, bare mine yndlings. Derudover har de taget nogle sølvsmykker, som ikke var noget særligt værd, men ladet mine diamant øreringe ligge.

Min Macbook som jeg havde haft liggende på spisebordet ved det store vindue ud til haven, er også væk. Men den har nærmest også skreget tag mig tag mig, sådan som jeg havde ladet den ligge frit fremme.

Min lille B&O højtaler har de ladet være, sammen med designerlampen lige ved siden af. Kontanterne i skuffen er der og min fars dyre Hilti maskiner i køkkenprojekt rummet er der også stadig.

Altså sikke en flok amatører. De har tydeligvis ikke vidst hvad der havde værdi.

Min far kom, jeg ringede til politiet, forsikringen og låsesmeden. Og endte med først at sove kl 15:30. Op igen kl 17:30 og køre Ida til sleepover hos en veninde.

På nattevagt igen kl 23. Det var en laaaaang nat.

Jeg troede jeg ville føle det meget værre, at der havde været nogen i mit hjem, men det var faktisk ikke helt så slemt som jeg frygtede. Måske det var fordi de ikke havde lavet decideret hærværk, (bortset fra havedøren) eller fordi det ikke havde virket voldsomt det de havde rodet igennem. Men altså … sodavand’ene er flyttet fra baghaven til køkkenet i disse dage…

Nå, men i bedste far-beskytter stil er min far nu ved at omdanne mit hus til FortKnox, som en mindre kopi af hans eget hus.

Alle dørene får ekstra rammer, så man ikke kan komme til med værktøj og bryde låsen op. Så kommer der ekstra låse på. Alarm. Og overvågning. (Og peberspray i en skuffe…schhhh…)

Og jeg har sat en hængelås på havelågen – og følte mig allerede med den handling, langt mere beskyttet mod indbrud igen.

Men jeg kan ikke helt lade være med at tænke hvilke billeder jeg havde liggende på den Mac… kan de mon komme ind i den selvom der er kode på…?

Sommerfugle i min mave

Okay! Så selvom jeg faktisk havde besluttet mig for, IKKE at ville have noget at gøre med mænd det næste stykke tid, så er det som om de der mænd ikke helt er klar over jeg har taget sådan en drastisk beslutning. Jeg bliver stadig jævnligt kontaktet via messenger af mænd, der tilfældigt ser min profil og så skriver. Og ja, så er jeg jo høflig og svare…hvis altså jeg tænker de ser søde ud.

Nå, men seneste besked kom faktisk overraskende bag på mig. Det var nemlig min bedste veninde Natalie’s storebror der skrev. Ikke at det er så nyt, ind imellem skriver vi lidt sammen om hvordan vi hver i sær har det. Vi har også tilbragt nogle smukfester sammen, hvor vi da også har kysset til den ene for et par år siden. Dog ikke sidste år, selvom han prøvede, så havde jeg jo en lidt sippet uge, og ville absolut kun være sammen med en, hvis det betød noget… (arhmen altså…på en festival!) Og lige med ham, havde det betydet noget. Men fordi Natalie har været så nervøs for, at jeg ville såre hendes bror, har jeg gjort alt hvad jeg kunne for at holde igen ift ham. Også fordi man jo aldrig rigtig ved hvordan det kan påvirke et venskab, hvis man pludselig begynder at date en bror til sin veninde, og er der noget jeg ikke ønsker, så er det at Natalies og mit venskab går i stykker – jeg er sikker på jeg ville dø af kedsomhed uden hende i mit liv. Men hun har også flere gange sagt at hun ikke vil stå i vejen, hvis det er det vi vil… årh svært altså!

Nå, men hendes storebror skrev igår aftes efter han var kommet hjem fra arbejde. Har du det godt? Er du stadig single? Jeg har det godt, hvad med dig, og ja det har jeg været længe, hvorfor? Skal vi virkelig vente helt til Smukfest (i august) før vi skal se hinanden igen? …nej…? Må jeg så ikke ringe til dig en af de nærmeste dage og invitere dig ud og spise? Jo det må du da meget gerne, så længe du inviterer mig ud på fredag, der har jeg nemlig ingen planer. Aftale.

Og sådan gik det til at jeg jo så har gået og smilet for mig selv HELE dagen idag. Jeg glæder mig rigtig meget til han ringer og til vi endelig skal på en date.

Problemet er lidt, at både han og jeg fortæller Natalie stort set alt, men dette her vil vi gerne holde lidt for os selv, indtil vi på helt egen hånd, har lært hinanden lidt bedre at kende uden alkohol i blodet og uden Natalie prøver at påvirke os. Og det har været fucking svært at lade være med at fortælle hende, hvor vildt glad og spændt jeg er over at jeg skal på date på fredag, med en der rent faktisk giver mig lidt sommerfugle i maven.

Og ikke nok med det, så har sommerfuglene fået ekstra liv, hver gang Natalie har sendt mig snaps og billeder af opsætningen af sit nye køkken, som hendes bror selvfølgelig hjælper med at sætte op. Han er simpelthen så sød når hun filmer ham og han ikke ved det. Det er straks værre når han opdager det, og bliver sur på hende…og sjovt nok hjælper det ikke, at hun på filmen så fortæller ham; Jamen det er bare til SHdet kommer ikke på facebook. Jeg er ret sikker på, jeg heller ikke ville synes det var fedt, at der blev sendt film af mig til en jeg godt kunne lide, heller ikke selvom det er helt uskyldige film, som egentlig handler om tilblivelsen af et køkken.. mit fokus lå måske bare lige liiidt uden for feltet.

Han ringede torsdag…: Hej, jeg vil høre om jeg må invitere dig ud imorgen? jeg henter dig kl 18:30. Først cocktails, så middag, og så kører jeg dig hjem igen.

 

Jeg har selvfølgelig fortalt Natalie om dette her på nuværende tidspunkt, så nu bliver hun heldigvis ikke helt overrasket over at læse om det her. Hun fik det dog først at vide efter daten..som vi selvfølgelig allerede har været på.

 

Karma

Så jeg har været lidt stille den sidste tid, og det er der naturligvis et par årsager til. For det første så har januar bare stået på ekstremt mange dagvagter, og er der noget jeg dør langsomt af, så er det dagvagter, især når jeg pludselig har 4 eller mere i træk. Jaja! jeg ved udemærket godt at helt normalt velfungerende mennesker fungerer så ganske fint i et 8-16 job 5 dage om ugen, bare ikke mig. Jeg elsker at have fri om dagen og nyde mit eget selskab. Gøre præcis hvad jeg har lyst til, om det er træning eller tage en moffe på sofaen, eller mødes med en veninde til kaffe, så er det min tid. Men når jeg kun arbejder om dagen, så er jeg tvunget til at handle sammen med resten af Danmark direkte fra arbejde, jeg kommer hjem til børn der allerede er hjemme fra skole som, inden jeg overhovedet når at tage overtøjet af, har 1000 fortællinger fra deres dag, gerne på samme tid, samtidig med de ret hurtigt konstaterer at de egentlig er ret sultne, og hvornår jeg har tænkt mig at lave mad. Imellem det og aftensmaden er der jo som regel et barn eller to der skal til en fritidsaktivitet, og de skal dælme også hentes hjem igen. Så er der vasketøjet og madpakkerne… Og Birthe, som selvfølgelig også kræver lidt opmærksomhed, selvom hun faktisk er den nemmeste og mest taknemmelige i min lille flok af mini habitants.

Så alt ovenstående har naturligvis medført, at jeg kl 22 er tom for energi og tankevirksomhed – som i HELT tom. Jeg kan sidde og stirre på tv’et og ikke ane hvad jeg ser, og være så træt så jeg nogle gange er nødt til at tage en lur på sofaen, inden jeg har styrke til at gå op i seng. Yes I know, så sørgeligt.

Nå! men idag har jeg fri! Ingen dagvagt, ingen vagt overhovedet. Jeg tager selvfølgelig revanche fra imorgen hvor jeg lige nupper en arbejdsweekend på 43 timer fordelt på aften og nattetimerne. Men det er jo først imorgen…

Så lige nu nyder jeg i den grad stilheden herhjemme. (hvis altså lige jeg filtrerer Birthes snorken fra)

Mit næste problem har været, at jeg har 3 veninder som kender til bloggen her. Og det jeg har haft på hjerte det sidste stykke tid, har omhandlet noget ift de 2 af dem. Og så nytter det jo ikke rigtig at jeg hælder mit hjerte ud her, og de så læser om det, når nu noget af det måske ikke helt skal fortælles til dem endnu.

Jeg valgte jo faktisk at være undercover blogger netop for at undgå sådan nogle problemer, så nu straffes jeg selvfølgelig for, i sin tid, at have fortalt om bloggen. KARMA.

Nå men nu er det heldigvis sådan så den ene veninde Natalie endelig er informeret om hvad der fyldte, som jeg ikke lige kunne fortælle hende om på det aktuelle tidspunkt, så nu er jeg ved at få hul på skriveriet igen – og det føles sgu meget rart!

Jeg håber I stadig er derude 🙂

Hvad jeg lærte i December

  • At holde mig til Bootcamp kostplanen var noget mere udfordrende i december (meget mærkeligt ikk?)

  • At jeg var nødt til at droppe 30-årig byggeleder, selvom sexen var god, så vil jeg faktisk også gerne kunne snakke helt normalt sammen.
  • Og også 33 årig coach …der var noget med højden der generede
  • Karma ville det, at knalde med to mænd på kort tid, naturligvis resulterede i svamp…
  • At jeg en enkelt dag bevægede mig ind på sugardating, for hvis jeg alligevel kun skal have sex, kunne det jo lige så godt være med en hvor der fulgte lidt ekstra goder med.
  • Var overrasket over udvalget af pæne mænd derinde.
  • Hoppede dog ud igen da der var en russer der tilbød mig 1000 € for en aften med ham. Dinner, conversation, and his hotelroom. Ja okay, hvad havde jeg egentlig regnet med?!
  • Jeg så Bt’s overskrift for mig: enlig mor til 3 fundet død på hotelværelse efter sugardating date med ukendt mand.
  • At jeg faktisk vægtede mine trænings fremskridt højere end at drikke til julefrokost (WTFUUUCK!)
  • At jeg savner at være kronisk øm pga bootcamp’en (endnu mere WTF!)
  • At jeg havde glemt hvor pisse irriterende det egentlig er at bygge om. Jeg har snart opgivet at komme det altoverskyggende hvide støv til livs.
  • Selv hunden Birthe har skiftet farve fra rød til dusty
  • Jeg havde fødselsdag – og det gør kun liiidt ondt at sige at jeg nu er 39 år
  • At min aldrende krop og jeg er lidt uenige om niveauet af træning
  • Har kapituleret og købt knæstøttebind… et til hvert knæ.
  • At jeg er begyndt at overveje hvornår på dagen jeg skal træne, efter at have flirtet med ret så lækkert mandfolk i Fitness World, i håb om at rende ind i ham igen.
  • Ikke at jeg ved hvad jeg skal gøre hvis jeg ser ham igen… (SH står i virkeligheden for Scared Hkylling)
  • jeg var til sådan noget korttrækning hos en bekendt som er clairvoyant – hvilket bekræftede at jeg altså er lidt tiltrukket af den spirituelle verden
  • Nå ja! Og så blev jeg virkelig irriteret over at de igen igen, har sat prisen op på Smukfest billetterne – 2700 kr! Arhmen altså!
  • Så… formentlig sidste gang at jeg skal med – synes sgu det er for mange penge efterhånden.
%d bloggers like this: