Kategori: Tanker

2. date med Byggelederen

På anden date med byggelederen kørte jeg til hans hus i nordsjælland. (Jaja jeg ved udemærket godt, at chancen for man overgiver sig til sex er 98% større end når man er ude i offentligheden… men altså… so be it) (og iøvrigt!! hvordan fuck kan han allerede have et hus som 30 årig, som han iøvrigt købte som 26 årig, altså mit hoved forstår det overhovedet ikke… jeg tror jeg har glemt hvor voksen jeg selv var som 30 årig… der fik jeg faktisk mit andet barn… okay jeg prøver at holde kæft nu med hvor overraskende jeg synes det er, at han ikke er et barn i hovedet)

Nå, det var selvfølgelig en lille smule akavet de første par timer, eftersom vi stadig ikke havde kysset. Hen af aftenen blev det dog heldigvis ændret, da han hev mig ned til sig i sofaen, og vupti – meget mere afslappende stemning. Iøvrigt kyssede han helt vildt godt med meeeega bløde lækre læber og uden at være angribende med sin tunge og mundvand. Puha inden jeg så mig om, var jeg pænt tændt og havde absolut intet imod hans undersøgende hænder der gik på opdagelse overalt på min krop.

Byggelederen havde iøvrigt været snedig. Han havde tændt op i sin brændeovn og ovenpå sat et glas med kokosolie. Så da han hev mig ind i sin seng og havde pillet alt tøjet af mig, hentede han olien og gav mig en timelang fullbody massage. Det har jeg sgu aldrig prøvet første gang jeg har været sammen med en. Så man kan vist godt sige, at der nærmest ikke er den del på min krop, han ikke har været.

Vi havde selvfølgelig sex…x mange! Han er lige som en af de der tumling figurer som istedet for ben, har sådan en rund bund de står på, så de aldrig kan vælte, de bouncer bare tilbage igen. Og der må jeg sige! Ung vinder klart her – for han er endnu ikke nået til det punkt hvor søvn vejer tungere end sex. Og at han så tilmed kan samtlige tricks i bogen, som virker på mig, så er der hermed dømt 1-0 til ung mand kontra ældre mand. Og når jeg snakker ældre mand, så hentyder jeg meget direkte til mine erfaringer med Filfen… (øj læste lige det indlæg igen, som jeg her henviser til – jezuz hvor havde jeg glemt hvor slemt det var med ham! Læs det – det er faktisk også lidt sjovt)

Nå…jeg kan vist desværre ikke komme udenom, at der også er en ulempe ved Byggelederen, og det er at han snorker… OG har søvnapnø – I ved, der hvor man holder pauser med at trække vejret mens man sover. Så selv i pauserne mellem sex, sov jeg stort set ikke. Enten fordi han snorkede så afsindigt højt, iøvrigt i samtlige stillinger jeg skubbede ham i, eller fordi når han ikke snorkede, så trak han ikke vejret, og så lå jeg semipanisk og tænkte; træk vejret trækvejrettrækvejret! Hvorefter han selvfølgelig trak vejret ind i et endnu voldsommere snork, som om han lige skulle indhente det minuts tid, hvor han ikke havde snorket, og som iøvrigt havde en ganske forskrækkende effekt på mig hver gang også.

Næste dag havde jeg dagvagt…jeg var sgu lidt sløv den dag. Seksuelt mere end tilfredsstillet…men viiirkelig sløv.

 

 

Lesson learned! 

Så konsekvensen af at skide i egen andedam blev jeg konfronteret med i går efter forældremøde på skolen.

FILF’en var heldigvis ikke med, det var hans stramtantede ekskone derimod, som har store issues med at hilse på mig. Fair nok…

Efter forældremødet følges jeg hjem med min nabo, som også var med til mødet, og da vi parkerer vores cykler foran hver vores hus, snakker vi om at lave en tagrensnings dag. Jeg tilføjer at det kunne være super, bare vi afslutter med vino! Selvfølgelig! Siger nabo. Du siger bare hvornår?  Lørdag ? Foreslår jeg med det samme. Årh der skal vi over til bip og båt (et andet forældrepar fra den klasse) men du kan da bare tage med?! Argh…jeg er ikke inviteret, så det ville være lidt mærkeligt tænker jeg. Hmm Aj hvor spøjst, siger nabo efterfulgt af en kort tænkepause… arhhh det er nok fordi din Eks kommer (her menes selvfølgelig FILF’en) Ja så tænker jeg bare jeg bliver hjemme, siger jeg og griner indforstået til nabo. 

Men altså… efterfølgende har jeg gået og tænkt lidt over den situation her. Og den stinker! Faktisk helt vildt! 

Jeg er selvfølgelig klar over at han sås med de mennesker længe før jeg gjorde, så selvfølglig bliver de ved med at invitere ham… det hele er fair nok… jeg fungerer bare liiiidt dårligt med at blive holdt udenfor, selvom jeg godt kan se at jeg ligger som jeg har redt. Men igen – jeg er faktisk heller ikke sikker på jeg gider bruge en aften tilnærmelsesvis i nærheden af Filf’en, så måske er det alligevel ok… 

…og note til selv til fremtids SH – lesson learned – do NOT shit where you eat! 

DHL

For små 2 år siden, fik jeg en diskus prolabs, og blev virkelig invalideret, kunne ikke gå den første uge pga smerter og føleforstyrrelser og det tog mig efterfølgende 3 mdrs genoptræning, sammen med alle seniorborgerne, hos kommunen, før jeg nogenlunde kunne begynde at fornemme, at jeg ville få livet tilbage til normal igen. Lægerne sagde til mig at jeg aldrig kom til at løbe igen. Ikke at lige præcis det var så stort et tab for mig, eftersom jeg virkelig hader at løbe, og jeg altid kun har kunne slæbe mig op på små 3 km, hvoraf jeg hele vejen konstant tænkte på, hvornår jeg snart kunne stoppe igen, samt om jeg mon hostede mine lunger op undervejs.

Men så for en måned siden kom min chef så og spurgte om ikke jeg skulle være med til at løbe DHL. Argh sagde jeg, jeg tror ikke jeg kan den dag! Men hun pressede på, og jeg endte med at sige ja, for jeg har jo ikke lavet andet end at styrke min ryg siden jeg fik diskus prolabsen, så det kunne jo meget vel være jeg kunne begynde på det der løb, uden der skete noget. Okayokay, jeg indrømmer…jeg synes også altid det ser SÅ hyggeligt når folk sidder og hygger bagefter løbet med øl og mad, så måske det trak lidt også. Nå! Så jeg startede med at træne op til DHL og det lykkedes mig dælme at nå de 5 km på en tid, der lå omkring de 35 min – hvilket jeg syntes var ganske fint, min rookiestatus taget i betragtning.

DHL dagen oprandt så i mandags for Rigshospitalet. Og jeg fucking løb de 5 km på 30 min. Jeg kunne jo næsten ikke få armene ned igen! Pisse stolt jeg er af mig selv, hvis jeg lige må have lov at være så fri! Men shit hvor er det nederen at skulle løbe den sidste kilometer i grill-os, lige på det værste stykke, hvor man i den grad har brug for helt ren ilt… og når jeg skriver man så mener jeg selvfølgelig undertegnede, for der var da helt sikkert nogen der lignede de ikke lavede andet end at løbe i al deres fritid. Og så var der dem, flertallet måske ovenikøbet, som jeg seriøst overvejede om der ikke burde være transportable respiratorer med til, til når de slæbte sig over målstregen. 

Faktisk var der en ting der var værre end grill-osen, og når nu jeg fortæller denne her lille hemmelighed til jer der følger med herinde, så har i edderfandeme bare at grine af det, for det prøver jeg virkelig at overbevise mig selv om at det er…altså sjovt..det jeg nu ømtåleligt vil fortælle…

Så hvordan starter jeg lige det her emne…

Øhm…. årh…. I kan godt fornemme det er lidt svært ikk?

 

Nå, here goes… jeg har skrevet om det her før faktisk.

Jeg havde….forberedt mig selv på, at jeg måske kunne risikere at lække lidt under sådan et anstrengende løb, selvom jeg faktisk næsten ikke har haft nogle tilfælde af utætheder når jeg har løbet på løbebånd, men altså helt ærlig! Jeg er så mega træt af, at fordi jeg har fået tre børn, så er det som om jeg har mistet forbindelsen til min blære når jeg anstrenger mig. Fx har jeg hostet voldsomt siden Skanderborg, og kommer sådan et host eller nys uventet, så småtisser jeg i trusserne. Så trusseindlæg er i høj kurs herhjemme lige pt.

Til løbet igår havde jeg så taget et normalt bind på, for tænk hvor pinligt det kunne være hvis jeg bare småtissede hele ruten rundt og mine bukser endte med at være helt våde af tis, og ikke af sved. 

Den første halvanden km kunne jeg slet ikke styre det, og jeg havde ovenikøbet lige tisset af OG ladet være med at drikke noget i flere timer op til – Arhmen come on – jeg hader min krop på det punkt! Efter de første 1500 meter var det som om jeg fik ok styr på det igen – eller måske var jer bare endelig tom, either way, jeg var lidt letter. Jeg løb og tænkte på, at ligesom når man har menstruation, så føles det altid værre end det reelt er, så jeg havde en klar forventning om, at det der bind havde virket efter hensigten… Det var først da jeg kom i mål og kunne slappe af og mærke efter, at jeg opdagede at det der skide bind jo kun havde virket lidt efter hensigten. Jeg var helt våd mellem benene – arhmen altså!! Dog ikke ned til knæene, meeeen en 15 cm var jeg nok. Jeg havde heldigvis sorte bukser på…meeen jeg syntes godt man kunne ane at de var lidt våde. 

Jeg hev min blå T-shirt godt ned over røven og håbede inderligt at alle dem der har løbet bagved mig og dem der har stået og kigget på os løbere, ikke har set det. Fuck hvor er det nederen altså! 

Heldigvis havde jeg en langærmet jeg bandt om livet så snart jeg var tilbage i teltet hos kollegaerne. 

Jeg forudser at når jeg bliver gammel, så ender jeg med at blive sådan en grå dame der sjattisser hele tiden, som på plejehjemmet altid render rundt med sådan en ammoniak odeur hængende omkring sig, jeg håber dælme jeg er så dement på det tidspunkt, så jeg ikke selv opfatter det. 

Lort altså … eller, tis også! 

Jeg knuselsker jeres kommentarer!

Nu er jeg lige lidt, for mig, utraditionel og laver et indlæg ud fra de kommentarer der er kommet til mit sidste indlæg.

For det første. Selvom det ikke lige virker sådan (undskyld), fordi jeg har været enormt længe om at svare på jeres søde kommentarer, så har jeg læst dem mange gange og I har fået mig til at tænke rigtig meget over alt det rod med Chefen, på den gode måde. Afklarede måde… bilder jeg mig selv ind.

N har kommenteret; Kan ikke lade være med at tænke på om der er stor forskel på de sociale kredse I færdes; om han har svært ved at se dig som en del af sin vennegruppe/familie og vice versa? Åhhh det ville faktisk være mega fedt hvis det forholdt sig sådan, og helst gerne begge veje, fordi så ville det være så meget nemmere ikke at kunne forestille sig sammen med ham. Men nej, han har hel normal vennekreds og familie, ligesom jeg selv har. Vi har præcis samme værdier ift hvilken slags mennesker vi lukker ind i vores liv. Jeg ved med sikkerhed at jeg ville passe perfekt ind i hans verden af venner og familie. Og han ville passe perfekt ind i min. Han er bare pisse irriterende!

Emma skriver; Der må være ét eller andet, der stopper ham, og jeg nægter simpelthen at tro på, at det er så skidemystisk, som han gør det til.
Og jeg må indrømme… At jeg tror ikke, at et venskab vil gavne jer. Ikke sådan rigtigt. Han bliver meget vel til den nye “the one that got away”. Den store tosse. Jeg er SÅ enig! Han er en kæmpe tosse! Jeg mistænker ham for at have issues, han ikke selv kan finde ud af at sætte ord på, eller som han ikke helt er klar over han har. Jeg har ikke planer om at udrede ham, det må han selv ligge og rode med, jeg synes jeg har haft min del af mænd med issues… Jeg håber lidt at han ender med følelsen, at det er mig der bliver hans ‘The one that got away’. Lige pt føler jeg mig ret afklaret ift ham og et venskab, men hvis jeg får noget i klemme, må jeg trække mig fra det og ham. Vi snakker og skriver stadig hver dag, og jeg ligger ikke skjul på, at jeg er på Tinder igen. Jeg opdagede en af hans nære venner på Tinder forleden og skrev til ham, at han godt kunne hilse sin ven og sige, at han lå i toppen af udvalget på Tinder. Det resulterede i totalt radiosilence hele dagen, lige indtil Chefen fik fri, så kom opkaldet, hvor han siger; Nu må du gerne sige til mig, at jeg opfører mig som en 15 årig, men du knalder simpelthen ikke med min ven. Ikke at jeg havde overvejet det inden…det er jo hans ven (okay en lille flygtig tanke…han var altså en steg), men selvfølgelig nej. Det handlede så for Chefen både om egne følelser ift mig, men også fordi han ikke mente, på trods af, at det var hans ven, at han ville være god nok til mig – jeg skulle have bedre. (Ja men du vil jo ikke have mig vel…spasser…) (Aj jeg er faktisk ikke sur på Chefen… selvom jeg lige kom med et lille opstød…han er svær at være sur på)

Amanda skriver: ...Apropos issues, kunne en anden mulighed også være, at han er en klassisk ‘mand med issues’, der er fyldt med flotte ord og kærlig opførsel, men kun lige indtil der skal ske mere, hvorfra han er sygt bange for enten at binde sig og potentielt gå glip af noget, eller bange for at binde sig og senere blive såret… Hmmm.. har mødt begge typer mænd med issues på min vej, og det er altså en udfordring. Har også set dem komme og tigge om at prøve et rigtigt forhold af, hvis man afbryder kontakten til dem, fordi de ikke kan tage sig sammen..  Jeg tror du har helt ret. Manden kæmper med noget. Jeg har prikket lidt til ham ift hans egen sårbarhed…han er ikke meget for at indrømme at der ligger noget der, men hans tidligere kæreste, som han stoppede med for 2 år siden, sårede ham en del ved at finde sammen med en af hans venner nærmest lige bagefter. Og jeg kan heller ikke udelukke, at han har et behov for at undersøge markedet for mulige kvinder…jeg ville jo være naiv, hvis jeg tænkte at det, at jeg har mødt ham via en sexklub, ikke spiller nogen rolle i hvem han er som person.

Seneste nyt på Chef fronten er, at jeg så småt er begyndt at date andre og Chefen ved en brøkdel af det…han siger han gerne vil vide om det, men jeg har lidt svært ved at dele det med ham…det virker altså lidt mærkeligt at fortælle ham om det.

Idag dog, skrev jeg til ham, fordi jeg lige var lidt frustreret over mænd på Tinder og Happn, at hvis vi stadig var alene, hver for sig, når vi var 50, om vi så ikke skulle flytte sammen og grine hver dag? Chefen ringede op og spurgte hvorfor vi skulle vente helt til vi var 50, om ikke vi kunne sige 45. Hans 45, ikke mine, da han er ældst. Og så skulle vi også giftes og have lækker sex resten af livet. Deal ! svarede jeg.

Bagefter skrev han til mig at der var 1692 dage til han blev 45. At jeg skulle love at blive overrasket når han friede og at jeg garanterede at ville svare ja til ham…

Nogle gange følge jeg lidt det er lidt ligesom filmen ‘my best friends wedding’ hele denne her historie med Chefen…

En hel dag med Chefen

Næste morgen fortæller Chefen, at han er nødt til at lave noget arbejde hjemmefra. Det er fint svarer jeg og tænker jeg hellere også må se at komme afsted, så jeg ikke overskrider en evt gæstfrihedskvote. Han tilføjer; men inden jeg skal arbejde, er jeg nok nødt til lige at kneppe dig igen! 

ØHHH ! JA TAK!

Bagefter vi har knaldet igen, siger jeg at jeg nok også hellere må se at trille hjem ad. Chefen skynder sig at sige at det arbejde han skal lave ikke burde tage så lang tid og om ikke jeg vil blive og have morgenmad. …og selvfølgelig vil jeg det.

Chefens arbejde ender dog med at tage liiidt længere tid end han først havde forestillet sig, så jeg ender med at stene tv, fb, IG og hvad der ellers måtte være, afbrudt ind imellem af Chefen der kommer over og giver mig kys og lange krammere.

Da vi når til frokosttid, ender han med at lave frokost til os, og vi aftaler at vi skal hen og træne bagefter. Vi ender med at køre til Amager for at træne. Opvarmningen bliver en mega lang gåtur i solen langs Amager Strandpark. 

Undervejs på turen spørger Chefen om han må stille mig et privat spørgsmål? Bruger du egentlig nogen form for prævention? Jeg griner! Hvor er det sjovt at mænd spørger om sådan noget efter de er kommet oppe i en (ovenikøbet TO gange inden for 8 timer!)  Ja selvfølgelig! Jeg skal sgu ikke have flere børn! Han siger at det er han glad for, for han vil heller ikke have flere børn. Jeg kigger forundret på ham; hvad blev der af at du ikke ville udelukke det, da du datede hende den skrukke? Arhmen han havde tænkt over det og kommet frem til at han ikke ville have flere børn alligevel. Han kunne godt lide sit liv som det var blevet nu, mere frit, nu hvor sønnen snart bliver 15 og nærmest aldrig er hjemme. Jeg undrede mig faktisk lidt over du ikke tog kondom på, du plejer at være så forsigtigt hvad angår sex? Chef; ja det er jeg også stadig, men det var jo dig og du sagde ikke noget, så tænkte at det var en tillidserklæring mellem os… prøvede ihærdigt at skjule mit kæmpe smil… 

Vi får styrketrænet bagefter og da vi skal til at gå i omklædningen spørger han, om ikke vi skal gå turen een gang til? Det er nu blevet sen eftermiddag da vi går turen igen. Vi holder ikke i hånd – men går så tæt så vi får skubbet til hinanden hele tiden.

Jeg har helt sikkert et levn fra sidst vi var sammen, hvor vi ikke holdt i hånden når vi var ude offentligt – jeg har svært ved at bryde det og prøve at tage hans hånd… tænk hvis han slipper den igen, eller siger at der er han ikke lige, hvor han er klar til det… puha det kan jeg slet ikke overskue, så hellere bare lade være.

Da vi siger farvel og kører i hver vores retning går der ikke mere end små 10 minutter, så har jeg ham i røret. Vi snakker hele vejen hjem og aftaler at tage på Bakken sammen lørdag – der er noget Danmarks Stærkeste Mand derude, som han gerne vil se, og gerne vil have mig med til…selvom han egentlig er lidt presset fordi han skal på ferie til Grønland dagen efter. Jeg er ikke så optimistisk på om det bliver til noget, men synes det er hyggeligt at han gerne vil have mit selskab … sådan ude i offentligheden… !

 

Hjemme hos Chefen

Så jeg ankommer til Chefen ved 19 tiden. Modtager et kæmpe langt og trygt kram. Hans lejlighed dufter af ham, lige som den gjorde sidste år. Jeg føler mig hjemme med det samme igen. Ligger mine nøgler og pung, hvor jeg førhen plejede at ligge det.

Han er overraskende frisk! På trods af at han lød til at være på nippet til at falde i søvn i tlf, har han på den tid det tog mig at køre til ham, nået hen og handle og købe Spangsberg flødeboller og sodavand. Jeg havde købt skolekridt med…hans yndlingsslik.

Vi kaster os i sofaen og snakker, måske lidt for ivrigt, om hvilken film vi skal se. Vi ender med at se The Shallows. Ved ikke om I har set den, men den handler om en pige der bliver angrebet af en haj og strander ude på en sten – den er pænt scary, og jeg ender flere gange helt oppe i hjørnet af sofaen med benene trukket helt op under mig, til dels pga filmen, men i den grad også fordi Chefen synes det er enormt sjovt at skræmme mig til døds undervejs.

Vi griner rigtig meget. Og ender tættere og tættere på hinanden. Han ender med at trække sofaen ud til sovesofa, så vi bedre kan være der. Der foregår rigtig meget kilden og prikken til hinanden, sådan fuldstændig som dengang man var 17 år, og ikke anede hvordan man skulle tage det første akavede skridt hen til den person man gerne ville være tættere på. Jeg gør ingenting, jeg lægger ikke op til andet end det. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal tolke ham, og beslutter mig for, at det faktisk også er okay hvis jeg ender med at skulle hjem og sove. Jeg har trods alt heller ikke haft sex i 2 mdr…måske det ovenikøbet ville klæde mig at holde en lille pause fra det…selvom jeg faktisk synes 2 mdr er lidt lang tid, ikke mindst fordi det aldrig var rigtig godt med FILF’en, så det føles som længere. Måske er det også bare bedst at vi holder os til det der venskab vi har gang i, og som vi fik beskrevet på sms til hinanden et par dage forinden, at det jo nok var det vi var…venner, hvor timingen bare ikke rigtig havde ramt os, så det kunne blive til andet…

 

The Shallows slutter og vi aftaler at se Vild med Mary, som skulle komme i tv. Der går 20 min inden den starter og i den tid ligger vi helt tæt op af hinanden og snakker. Han kigger mig meget intenst i øjnene flere gange…jeg tør ikke spørge hvad han tænker. Han spørger til gengæld mig rigtig ofte. Hvilket er lidt sjovt…for det gjorde han også sidste år. Det havde jeg glemt alt om. Og jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig rigtig ved hvad jeg skal svare når han spørger. JAJA jeg kunne selvfølgelig bare være ærlig og prøve at fortælle lidt følelsessandheder, hvilket jeg faktisk generelt også er fan af, men når han spørger mig, så er det sjovt nok når jeg tænker på ligegyldige ting…og jeg er håbløs til at opdigte noget on the spot, når han fanger mig off guard, hvis han vil have dybe ting ud af mig, så skal han have indstillet sin radar lidt bedre, og spørge på de rigtige tidspunkter.

Vild med Mary starter og han ligger foran mig, så jeg er nødt til at kravle lidt højere op i sofaen…han er jo ikke ligefrem nogen lille mand, jeg bare sådan lige kan ligge bagved og samtidig have en forventning om, at kunne se noget som helst på det 55 tommer tv der står i den anden ende af stuen.

Ind imellem blunder han hen. Jeg ligger mig lidt tættere på ham så jeg kan dufte ham. Når reklamerne kommer på, vågner han op, og vi fortsætter med at snakke og prikke til hinanden.

Jeg spørger om ikke vi kan bytte plads så jeg kan ligge foran, når nu han alligevel falder i søvn, så snart filmen starter. Vi bytter plads. Sådan lidt kikset kravlen henover hinanden. Mere kilden og prikken fingrer i siden på mig.

Jeg ender så med at få mega ondt i ryggen af at ligge på udtræksstykket på sovesofaen. Chefen er hurtig til at få fjernet alle rygpuderne bag sig, så han kan rykke sig længere ind og jeg kan rykke med…

I reklamepausen siger jeg til ham, at han selvfølgelig bare skal sige til når jeg skal køre hjem, hvis han gerne vil i seng og sove. Han smiler, men siger ikke noget.

Vild med Mary slutter og vi ligger lidt og kigger på hinanden…

Vil du sove her? spørger Chefen pludselig

Pause…

Øhm…kun hvis du ikke synes det er mærkeligt…? svarer jeg. Det synes han ikke.

…okay…

 

Sankt Hans

Før FILF’en, var jeg en kort periode på Tinder. Her matchede jeg med en mand, som jeg udemærket godt vidste hvem var, for vi havde en del fælles venner og vi havde været til bryllup sammen hos nogle af disse venner, samt en enkelt Sankt hans for nogle år siden hos de samme venner. 

Jeg skrev dengang på Tinder og spurgte om han vidste hvem jeg var, det gjorde han ikke. Okay okay – til brylluppet var han der med sin daværende kone og deres uge gamle søn – fair nok fokus ikke lige var på mig. 

Nå, men han har jo så i mellemtiden fået en datter… og er også blevet skilt. 

Og så var han med til Sankt Hans igår… 

Han smilede helt vildt til mig da jeg kom som en af de sidste. Men derudover så udviste han ikke den store interesse… indtil vi fik lavet en halv rundkreds rundt om bålet og jeg endte med at sidde i den ene ende af cirklen. Pludselig kom han gående med en stol i hånden og satte sig ved siden af mig. 

Han er pæn. Mørkebrunt meget tykt rodet hår, brune intense øjne og et sødt men også lidt flabet smil. Han er ikke så høj, men dog højere end mig, men jeg har jo brækket lilletåen, så alt andet end klipklappere kommer ikke på mine fødder for tiden – regnvejr eller ej, og så skal der jo ikke så meget til at nogen er højere end mine 170 cm. 

Nå, men jeg prøver at snakke lidt med ham, men han er lidt svær at bryde isen med til at starte med, lige indtil vi kommer frem til at vi begge skal til Smukfest, så lyser han helt op! Hvem skal du derover med spørger han. Jeg peger på Louise og hendes mand og fortæller om de resterende der også skal med. Louises mand piver lidt over at han er ene hane i hønsecampen, hvorefter den pæne mand fortæller at det forholder sig lige omvendt i deres 15 telts Camp – der er de KUN mænd, og han syntes da klart at vi skal komme over til dem når vi allesammen er derovre – oh Yes please! 

Den pæne mand omdøbes lige til Mr. Tesla, mere opfindsom er jeg desværre ikke, efter jeg fandt ud af at det var hans lækre hvide Tesla der holdt udenfor min venindes hus.  Hvilket, bortset fra det, overhovedet ikke hang sammen med hans tøjstil. Slidte Lewis bukser, endnu mere slidte converse og en blå strikket trøje der nok var 3 størrelser for stor. 

Nå, men sød det var han – og nu glæder jeg mig endnu mere til Smukfest! 

%d bloggers like this: