Kategori: Når livet er godt

Californien dag 9 – a fairytale…and a broken heart

DAG 9 – sidste hele dag i Californien…

Vågnede kl 4!!! Desperat! Sidste dag sammen med Frisøren. Vi skal til LA, køre kl 10. Hvordan fanden får jeg sagt til familien at jeg hellere vil sove hos ham den sidste dag…

Jeg skrev til Frisøren kl 8 og spurgte om ikke han også syntes jeg skulle sove hos ham – dumt spørgsmål, fik jeg retur.

Jeg står op kl 6 efter at have vendt og drejet mig i 2 timer, og begynder at pakke – ekspres pakke! Shit jeg havde alligevel fået købt en del ting, men får heldigvis lige plads til det hele i kufferten – men den er godt nok tung.

Jeg smutter ned i køkkenet efter jeg har været i bad og gjort alt klart til afsked. Kl. er 9 – der er helt stille. Hvor fanden er de henne! Pænt vigtigt at jeg får sagt til dem at jeg faktisk siger farvel om en time.

Endelig dukkede de op. Og jeg siger at jeg tænker jeg ligeså godt kan sove hos Frisøren, så de ikke skal holde døren åben til jeg kommer, plus Mor A skulle også rejse dagen efter, et par timer før mig, og så ville vi undgå en masse stress ift at skulle sige farvel der og blablabla, jeg rullede den ene forklaring ud efter den anden.

Begge to syntes det lød fint, og så havde vi heller ikke en bagkant ift at skulle skynde os tilbage fra LA inden en bestemt tid. Men Jason skulle jo nok ikke lige vide noget om det, sagde Mor A… Arhmen altså!

 

Far H har en rutine med at sidde udenfor i solen og drikke sin morgenkaffe og læse avisen og ryge en cigaret. Jeg satte mig ud til ham, mens jeg alligevel ventede på Frisøren. Jeg var jo pakket. Og endelig åbnede han op og fortalte om ulykken og hvordan han havde det med at være reduceret til et liv i kørestol. Han fortalte at han som regel vågnede og havde glemt at det var sket, indtil han selvfølgelig prøvede at bevæge sig. Plus at han havde en mærkelig følelse af at se sig på sig selv udefra, altså som om han stod ved siden af sig selv og så hvordan han i kørestolen interagerede med andre mennesker. Han vidste godt det var en realitet og at det aldrig blev anderledes. Men at det var ret crazy hele denne situation. Jeg når lige at skulle til at spørge mere ind til det hele, da Mor A kommer gående ud, snakkende om et eller andet praktisk, og straks slår Far H over og siger i sjov ’speaking of crazy’  og så var emnet lukket, forseglet som en kiste. Lidt irriteret jeg lige blev der, må jeg nok indrømme, men visse ting er man jo også bare nødt til at prøve at acceptere at man ikke får lov at blande sig i.

 

Jeg får et sug i maven, da Frisøren lidt efter drejer sin bil ind foran huset og kommer op og joiner os på terrassen. Vi får taget en masse afskedsbilleder, sagt farvel og jeg vinker uafbrudt til Far H, der er trillet hen til kanten af terrassen for at vinke farvel. Sørgeligt allerede at skulle sige farvel til dem igen. Jeg har følt mig som en naturlig del af familien igen – og det er meget ambivalent at skulle forlade dem.

Så snart vi er kommet ned af vejen, og de ikke kan se bilen længere, holder Frisøren hurtigt ind til siden og hiver mig over til sig, så vi kan kysse hinanden. Hele dagen har vi foran os – 24 timer udelukkende i hinandens selskab. Jeg smiler over hele hovedet ved tanken. Og Frisøren konstaterer også at han ved at det bliver amazing. Jeg er blevet ret vild med det ord… amazing… for det beskriver virkelig hele denne ferie, og især Frisøren.

Det er en 2 timers køretur til LA. Som vi bruger på at snakke om alt mellem himmel og jord. Vi ankommer først til Malibu Beach, det er ved at være frokost tid og Frisøren finder en hyggelig restaurant hvor vi kan få noget frokost, inden vi går ned mod stranden.

Nede på stranden sætter vi os på stranden og kigger på surferne. På et tidspunkt er der to havmåger der kommer gevaldigt op og slås lige ved siden af et par pæne kvinder i bikini, der sidder lidt foran os. De rejser sig og skynder sig lidt bagud for at komme væk fra de meget aggressive fugle. Og så er det jo at vi er i Amerika og her snakker alle jo med hinanden, så vi falder selvfølgelig også i snak med dem, eftersom de kom helt om til os. Det er også ganske hyggeligt. Det aller sjoveste var dog Frisørens umiddelbare reaktion på deres tilstedeværelse, nemlig at gribe ekstra godt fast i mit lår, som hans hånd hvilede på. Han trækker mig helt tæt til sig mens vi snakker med dem. Da der er fundet en vinder i fuglenes kamp og kvinderne kan returnere til deres håndklæder, siger jeg grinende til ham, om han var nervøs for at de der kvinder ville snuppe ham fra mig? Han har så ikke helt selv lagt mærke til sin egen reaktion, men får hurtigt konstateret at ‘well, just so there’s no doubt where I belong’.  Fuck hvor er jeg vild med den mand! Vi kysser en del, naturligvis, hvilket resulterer i at manden får stiv pik, der midt på stranden…og vi er nødt til at stoppe, hvis vi skal kunne komme videre i dagens program. Da den er faldet til halv størrelse, siger han at SÅ nu kan vi godt rejse os. Jeg kigger ned og ser at hans pik stadig er meget tydelig et stykke ned af benet på ham. ØH NEJ, vi kan ikke rejse os op med den der krabat i halvstiv tilstand – alt for tydeligt! Alligevel har jeg svært ved at lade den være…der er lidt lang tid til vi er hjemme i hans seng. Frustrerende på meget højt plan!


Vi kører videre til Santa Monica. Øj hvor er der bare hyggeligt ude på den Pier der går ud derfra. Dér er der også sæler der svømmer rundt i havet, samt nogle karruseller og en masse turister.

Derfra kører vi til Venice Beach, går langs strandpromenaden og ser den flotteste solnedgang. Jeg går og smiler – jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har følt mig så happy. Helt igennem glad og lykkelig! Vi går ind på en sportsbar og får et par Coronaer, jeg sidder med ryggen til Frisøren, helt op af ham mens han holder om mig, mens vi bare sidder og følger med i livet i baren og folkenes begejstring for Football’en i alle fjernsynene, der hænger med få meters mellemrum. Lykkelig.


Det er blevet mørkt nu og vi begiver os mod Hollywood. Ser hele The Strip, og hvad der ellers er at se inden vi beslutter os for at vende bilen hjemad ved 22 tiden. Der er jo desværre også 2 timers køretur hjem igen.

På vejen hjem falder jeg i søvn i bilen. Frisøren lægger sin skjorte over mig og slukker musikken for ikke at vække mig. Hvilket er virkelig sødt af ham, for jeg ved jo han elsker musik. Jeg siger han skal tænde den igen. Det meste af turen hjem har jeg en hånd i nakken på ham. Eller rettere fingrene glidende gennem hans silkebløde hår. Jeg vil aldrig glemme følelsen af hans hår og hud på mine fingrer, så jeg suger alle indtrykkene af ham til mig.  Vi snakker ikke så meget på vejen hjem, det er meget tydeligt at vi begge godt ved at tiden er ved at løbe ud. Det er gået så stærkt. Så vi sidder bare og holder fast i hinanden. Hans hånd på mit lår og min enten i hans hår eller på hans arm. Jeg får nævnt en enkelt gang at det stinker at jeg skal hjem, hvorefter han svarer at han prøver ikke at tænke så meget på det. Twenty one Pilots spiller i radioen, de er noget større her end derhjemme, så nu har jeg også musik der kommer til at minde mig om ham.

Hjemme hos ham ender vi ret hurtigt i sengen. For fanden hvor er det god sex med ham. Også selvom jeg lige skal tage et par dybe vejrtrækninger inden jeg bare glider ned over hans kæmpe pik. Han dirrer fuldstændig ved alt hvad jeg gør ved ham, det er fantastisk at se. Som om han er gået fuldstændig ind i en osteklokke og han ikke længere er herre over sin krop. Jeg er nødt til at tage hans hænder og placere dem på min røv, da jeg rider ham. Hans blik er helt fjernt og jeg kan mærke at det ikke kommer til at tage lang tid inden jeg kommer. Hvilket er ret vildt! For jeg kommer nærmest aldrig så tidligt med en ny sexpartner, og det her er kun anden gang vi sover sammen. Altså vi har jo haft sex langt flere gange, men stadig ret vildt. Jeg får den lækreste længste orgasme og Frisøren får sin lidt efter.  ‘That was earth shaking’ siger han i mit øre da vi lidt efter er ved at falde i søvn helt viklet ind i hinanden.  Fuck hvor vil jeg gerne finde pauseknappen!

 

Næste morgen vågner vi begge tidligt, har mere fantastisk sex inden vi begge gør os klar til at han skal køre mig til togstationen.

På togstationen får vi sagt farvel. Det er svært at slippe. Han holder mit hoved i sine hænder, kigger mig dybt i øjnene med sine brune lækre øjne og siger ‘we will meet again – I know it!! and it will be amazing!’ 

 

Turen hjem er forfærdelig! Jeg græder flere gange i det skjulte, både i toget og i flyveren. Og da damen i check-in skranken for tredje gang siger at jeg er nødt til at tage mere ud af min tunge kuffert og putte i håndbagagen, fordi den vejer for meget, er jeg da også lige ved at bryde fuldstændig sammen foran hende. Please ikke gør det sværere for mig end det allerede er, at skulle forlade dette land.

Frisøren og jeg sms’er helt op til jeg går om bord i flyveren. Og da jeg lander i Kbh, tikker der den ene sms ind efter den anden, fra ham, om at han savner mig…

 

 

Californien dag 8 – selvpleje og lidt drama…igenigen

DAG 8 – dag 4 med Frisøren

Jeg blev naturligvis vækket med et knald…eller det var vist egentlig mig der vækkede Frisøren med et knald.

Bagefter tog vi hver i sær et bad, ham først, og mens han stod og smurte sig ind i diverse cremer og ordnede sit hår, lå jeg i sengen og kiggede på ham. Han er meget anderledes end de mænd jeg normalt ville kigge efter. Han er ikke helt så høj, men høj nok til at jeg godt kan have hæle på. Ikke helt så muskuløs, men markeret nok, til at jeg synes at han er lækker. Og så er han minimalist. Ikke at jeg nogensinde har overvejet om sådan noget betød noget for mig – det tror jeg egentlig ikke det gør. Jeg tog ihvertfald mig selv i, at tænke at det var cool nok, at manden nærmest kun har et halvt skab fyldt med tøj. At han aldrig går med boxershorts, eller andre former for undertøj – det er generende synes han. Det eneste han virkelig går op i, er surfing, hans hår, naturligt nok, og hans hud. Hvad den mand dog ikke kommer på sin krop af cremer og ting i håret. Og ja jeg indrømmer! Manden har det blødeste hår jeg nogensinde har mærket og ditto hud!

Jeg chokerede ham da også voldsomt, da jeg forsigtigt fortalte at jeg aldrig brugte creme. Manden kiggede fuldstændig forrykt på mig. ‘Heller ikke fugtighedscreme i ansigtet’ spurgte han. Øh nej… ‘Well you better get starting – cause you wont keep looking that young!’  Jeg smilede og fortalte at jeg glemmer det og iøvrigt også synes jeg bliver meget fedtet af det, hvis jeg en sjælden gang kommer noget i hovedet. Frisøren lignede en der overhovedet ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke allerede lignede en rynket rosin. Jamen du har jo ingen rynker sagde han. Nej, eller tjoh…jeg tror der er ved at komme en her svarede jeg grinende. Måske er det i virkeligheden FORDI jeg aldrig har smurt mig med noget, at jeg ikke har nogle rynker – har du tænkt på det? Men den mulighed var vist ikke rigtig plausibel i hans verden.

Dødsstødet kom, da jeg så også fortalte at jeg fjerner min make up med ganske almindelig håndsæbe. ‘Wow you are low maintenance… and just about every mans dreamgirl!’ 

Jeg tog et bad og var færdig før han var. Hvilket udløste at jeg jo lige var nødt til at forføre ham endnu en gang. Hele hans soveværelse osede af sex, eller Passion, som han sagde.

Mor A skrev ved 10 tiden og spurgte om jeg ville med ud og shoppe i noget der hedder CostCo, som er lidt i stil med vores Metro og Inco, altså der hvor man handler stort ind. Det ville jeg gerne – Frisøren skulle nemlig alligevel arbejde.

Jeg tog en Uber hjem til huset og hverken Mor A eller Far H spurgte til min aften med Frisøren, eller kommenterede at jeg havde sovet hos ham.

I CostCo var der en nydelig mand der henvendte sig til os om et eller andet ligegyldigt og straks var Mor A på, ift at han da så enormt sød ud og skubbede lidt til mig med sin albue. Ja det gjorde han sagde jeg, og tænkte – altså først sætter du mig op med Frisøren og nu er du straks videre med at finde en ny til mig…

Size is everything! 
Efter CostCo tog vi til The Nail Nazi, som de kalder hende der laver deres negle, og jeg fik min allerførste Pedicure nogensinde. Jeg måtte selvfølgelig lige sende et billede af det til Frisøren og spørge om ikke han var stolt af mig. Selvpleje på højt plan i min verden. Mor A begyndte selvfølgelig straks at fortælle Nail Nazi om mig og Frisøren. Altså skal alting bare sladres om herovre? Nail Nazi spurgte Mor A om vi så var blevet kærester og om han skulle besøge mig i Danmark. Halloooooo – jeg sidder liiige her ved siden af!! Hun svarede så, at nej selvfølgelig var vi ikke det, jeg skulle jo hjem om et par dage. Her var det så jeg afbrød og fortalte at jeg havde tænkt mig at efterlade alle mine ting her, og istedet pakke Frisøren i kufferten og tage ham med hjem. SÅ blev der stille HA!

The Nail Nazi…og mine stænger 😉
Mor A’s veninde, der havde været med aftenen forinden, var også med. Og efter at vi alle havde fået ordnet fødder, skulle vi ud til et sted der hedder Beauty Supplies, som er et sted hvor frisører, kosmetikere osv kan handle deres produkter. Veninden havde rabatkort dertil, ligeledes havde Frisøren, men han var jo på arbejde, så han havde bare givet mig en liste over ting, han mente jeg ikke kunne leve uden, når nu jeg er så dårlig til at passe på mig selv. Han kunne lige så godt have bedt mig om at gå i en VVS butik og egenhændigt finde samtlige rør og samlinger til et nyt badeværelse, så lost var jeg. Jeg købte dog den shampoo og balsam han havde sagt jeg skulle købe, plus et eller andet leave-in-product, men den ansigtscreme han mente jeg absolut skulle have for ikke at udvikle rynker overnight, havde de ikke. Og da ekspedienten begyndte at spørge mere ind til mit behov og jeg lignede et større og større spørgsmålstegn, endte hun til sidst med at konkludere at jeg vist ikke behøvede at starte med at bruge ansigtscreme. Næstefter hun selvfølgelig lige skulle begribe, at jeg aldrig bruger creme ‘Really ? – Never ??’ Wow…you have no wrinkles!!’ konstaterede hun efter at have nidstirret mig længere tid end hvad der ville betegnes som acceptabelt gloen på et andet menneske. Når man kan forundre mennesker på denne måde, er det helt okay, så må de gerne stirre.

Efterfølgende kørte vi veninden hjem og sad lidt i deres have og fik Lemonade inden turen gik helt hjemad. Jeg kan godt være lidt misundelig på størrelsen af deres huse – alting er sgu så skide stort herovre. I deres have havde de både en udendørs bar, en Jacuzzi og adskillige små hyggelige borde/stole setups rundt omkring. Og jeg fik da også den ene røverhistorie efter den anden om alle de fester de havde holdt der.

 

Jeg havde faktisk spurgt Jason om ikke han ville bruge denne dag sammen med mig. Han havde nemlig sagt at han gerne ville holde en dag fri fra arbejde, hvor vi så kunne lave noget sammen. Men da jeg havde spurgt ham et par dage før, om ikke han kunne idag, så for det første svarede han helt vildt sent og det eneste han skrev var: No thanks I’m good. Hope u had a fun time here. 

Jeg blev selvfølgelig vildt sur. Manden havde brændt mig af til morgenmad dagen før – og generelt var det bare mega svært for ham at få presset mig ind i hans kalender, og så fik jeg sådan en besked. Så jeg svarede at jeg jo altså ikke bare sad og ventede på at han spontant lige syntes at han kunne ses – jeg var der ligesom for at opleve noget mens jeg var der. Så fik jeg en endnu vredere besked retur, om at han havde haft great sacrifice ved at prøve at få set mig og så havde jeg bare travlt med at se alle mulige andre mennesker. Samt at han troede at han kendte mig og nok havde kreeret denne her person i sit hoved, og så viste det sig at han slet ikke kendte mig alligevel. Jeg var simpelthen SÅ skuffet. For var der noget han ikke havde gjort, så var det at gøre noget ekstra for at vi kunne ses. Plus vi har kendt hinanden siden vi var 16 og skrevet sammen lige siden – så var der noget der var sikkert, så var det da at han kendte mig.

Jeg fortalte Mor A og Far H om det, og de himlede straks op. Og var 100% på min side. Sagde med det samme at det er det han gør. Han siger en masse ting han gerne vil, og så brænder han folk af når tiden så kommer. Og han siger ALDRIG undskyld, for i hans verden er der aldrig noget der er hans skyld. Okay tænkte jeg…så kommer vi nok ikke til at se hinanden, og vores venskab er nok også slut, for det her havde jeg ikke tænkt mig at give mig på. Til sidst skrev jeg dog alligevel en ganske sød besked til ham, om ikke godt han ville stoppe med at være skør og bruge dagen sammen med mig. Han svarede ikke.

Jeg spiste sammen med Mor A og Far H den aften. Og ramte sengen tidligt – det kunne godt mærkes at den foregående nats udskejelser ikke havde indeholdt særlig meget søvn.

Og desuden skulle jeg være udhvilet til dagen efter hvor Frisøren og jeg skulle bruge hele dagen sammen i Los Angeles – fuck hvor jeg glædede mig – og samtidig meget bevidst om at ferien og tiden med Frisøren og familien, lakkede mod enden… 

Californien dag 7 – Surfing, regnvejr, tripledate og amazing sex

DAG 7

Til morgen gik jeg bare og ventede lidt på at Frisøren skulle hente mig kl 10. Mor A havde åbenbart ikke rigtig forstået at jeg rent faktisk havde besluttet mig for at mødes med ham idag også. Så da Far H spurgte hvad jeg havde lyst til at lave denne dag, fik jeg forsigtigt sagt at jeg skulle ud og surfe med Frisøren ved 10 tiden….medmindre Mor A havde andre planer… Hun stoppede helt op og så noget bekymret ud. Shit tænkte jeg, nu er det hun siger at vi egentlig skal noget andet.  Men istedet siger hun; Jeg tror ikke jeg siger noget til Jason om det. Jeg kigger mærkeligt på hende og spørger hvorfor han ikke må vide det, hvorefter hun siger ‘jamen så du ham slet ikke da jeg oprindeligt fortalte at du skulle på date med Frisøren – det mente han bestemt ikke var en god idé’.  Hmm…nej det så jeg vidst ikke.

Nå, men Far H afslutter med at sige at jeg kan gøre præcis hvad jeg har lyst til, for det er jo min ferie.  Oh yes please.

Frisøren hentede mig ved 10 tiden og vi kørte hjem til ham for at hente surfboards og wetsuits. Han havde tilfældigvis lige en jeg kunne passe.

Det var faktisk ikk så godt vejr, altså det var varmt, men det småregnede ind imellem, men det gjorde faktisk ikke noget.

Forinden havde jeg forklaret Frisøren at jeg faktisk led lidt af havskræk. Dengang jeg boede der som 16 årig, blev jeg overrasket af en kæææmpe bølge og blev hvirvlet rundt nede under vandet, som i en anden vasketrumle, i hvad der føltes som en evighed. Siden da har jeg ikke været særlig stor fan af bølger. Frisøren sagde at han nok skulle passe på mig og jeg kunne føle mig tryg sammen med ham. Ja det havde jeg jo allerede følt dagen før bag på hans Harley.

Vi kom ned til stranden og så skulle vi i de der wetsuits… Jeg kæmpe mig prustende i min iført min bikini indenunder. Midt i min asen og masen opdagede jeg at Frisøren var nøgen i sin – Hov siger jeg – har du ikke noget badetøj indenunder? Nej da, svarer han grinende. Ok Så – sæt da lige mine tanker i selvsving why don’t ya.

Vi kommer i vandet og forbi bølgerne og op og sidde på hver vores board. Det er faktisk ikke det nemmeste at holde balancen på sådan et bræt. Der er det altså langt nemmere på et padleboard! Frisøren forklarer mig hvordan jeg skal gøre når der kommer en bølge, og jeg kæmper selvfølgelig allerede mod en stigende angst for at blive hevet under vandet igen.

Jeg mander mig op da den næste store bølge lægger an mod land og Frisøren skubber mig afsted samtidig med jeg padler på livet løs. Jeg kommer op på knæene og i det jeg prøver at komme helt op at stå, mister jeg selvfølgelig balancen og styrter i havet… Og bliver endnu engang hvirvlet rundt under overfladen. Jeg overlevede selvfølgelig (Duhhh) men er ikke helt så hooked på at prøve igen, så jeg træner istedet balance på det skide bræt, siddende, til stor underholdning for Frisøren. Forestil jer typen der sidder og fægter med armene for at holde balancen og lige så snart den er der – Whup! så flippede brættet rundt. Det var mig! x 100!!  Efter en times tid, hvor Frisøren selvfølgelig havde brilleret på adskillige bølger, så konstaterede han, at det var flere år siden, at han havde moret sig SÅ meget på en regnvejrsdag.  Godt man ikke er bleg for at grine af sig selv…

Undervejs opgiver jeg og lægger mig istedet på maven på brættet – det går en lille smule nemmere med balancen på den led. Frisøren glider hen ved siden af mig og lægger sin hånd solidt på min lænd. Du føles meget varm, siger han, og med mit mest overbevisende ansigtsudtryk svarer jeg at jeg altså ikke har tisset i dragten, hvis det var det han troede (selvom jeg virkelig skulle!). Han griner og lader sin hånd hvile på min lænd – det føles ganske dejligt.

Efterfølgende skulle jeg jo ud af den der dragt igen!! igen til stor underholdning for Frisøren! Jeg kan kun anbefale våddragts dates med en der har humor, for man er edderdælme ikke sit allermest attraktive selv når man kæmper med sådan en satan.

Han var iøvrigt en gentleman der også, lige så snart jeg lagde an til at skifte min bikini top ud med min bh, vendte han ryggen til, også selvom jeg egentlig havde helt styr på det inden under min top.

Bagefter kørte vi hen et sted han kendte og fik mexikansk mad, man kunne kunne kun sidde udenfor, og der begyndte det for alvor at regne. Der var heldigvis en parasol vi kunne sidde under, men i virkeligheden var det jo en solkinsparasol, så langsomt kunne vi godt mærke at det småregnede ned igennem den også. Men udsigten var fantastisk, maden var også fin, og Frisøren vandt mere og mere indpas hos mig.

Regnvejr og overskyet, men det betød ingenting!

 
Efterfølgende kørte vi lige hjem forbi ham med tingene. Der var stadig en del timer til vi skulle mødes med mine amerikanske forældre og deres venner på en ‘tripledate’, så Frisøren hev en champagne ud af køleskabet og satte musik på. Snakken gik om alt fra musik til dramaet der havde foregået de foregående dage. Vi ender ovre i en af hans sofaer og får rykket tættere og tættere sammen, da døren ind til et af værelserne pludselig går op og ud kommer hans 18 årige datter, som vi iøvrigt lige akkurat havde siddet og talt om. Nøj hvor var jeg glad for at vi ikke var i gang med at udforske second base uvidende om at hun var i huset.

Hun stiller sig op og begynder at snakke om sit arbejde og sin chef, som hun ikke lige kan med for tiden, og Frisøren får sagt noget så dumt som, om det mon kan være fordi hun har sin menstruation, at hun er lidt mere følsom… !! Både datteren og jeg går nærmest til angreb – mig lidt mere i sjov end datteren, men come on! Manden er 46 år, burde han ikke på nuværende tidspunkt have udfordret den del så rigeligt hos det modsatte køn?! Hvis man vil vifte med en rød klud, så ja, så er det den helt rigtige, men er der noget kvinder kan stå sammen om, så er det da netop at mænd ikke skal komme med sjove kommentarer om PMS.

Nå, men mens hun står og snakker videre, bevæger Frisøren langsomt sin ene fod over på min under sofabordet. Vi er meget høflige og holder samtalen gående med hende. Men så snart hun går ind på sit værelse igen og jeg vender mig om mod ham, griber han fat i min nakke og trækker mig hen til sig…og kysser mig! Længe! Da vi holder en pause, siger jeg grinende at det sgu da var meget heldigt at vi ikke først havde opdaget hende, hvis vi var havnet inde i sengen. Frisøren kigger lidende på mig – han ville gerne være endt inde i sengen! uanset konsekvensen af hende i naboværelset.

 

Jeg blir kørt hjem lidt efter så vi hver især lige kunne gøre os klar til middagen om aftenen. Jeg ved selvfølgelig ikke hvordan man dresser up i usa, så jeg tager bare sorte jeans på, støvletter og en hvid nedringet t-shirt, der vist nok er en lille smule gennemsigtig. Frisøren havde flottet sig og taget en skjorte på, jeans…og klipklappere. Well…it is California.

Middagen er mega hyggelig! Jeg er vild med det andet par der er med. Kvinden spørger mig lynhurtigt da vi får sat os, om Frisøren så vil komme til Danmark og besøge mig… øh what?? Altså vi er jo mega hemmelige…troede vi selv, så jeg skynder mig at snakke om noget andet. Men som aftenen skrider frem og Frisøren nærmest har rykket sin stol så tæt over til min, så man skulle tro at Far H, der sad på den anden side, stank værre end en fiskebutik, så var vi vist ikke så hemmelige mere. Plus Frisøren havde det med at vende sig mod mig og sende mig de mest kærlige øjne, der længe har kigget på mig.

Forinden middagen, havde Frisøren og jeg talt om hvordan vi dog fik sagt at vi ikke skulle med hjem, når alle de andre skulle hjem, vi skulle da videre ud i byen. Men Frisøren får klaret det så ganske fint. Mens jeg er på toilettet lige da vi havde betalt regningen, så havde Frisøren på ægte gammeldags manér spurgt om lov til at tage mig med ud resten af aftenen. Han fik selvfølgelig godkendelse. Så han bestiller en Uber og vi tager først hen på en meget fancy bar og får bestilt nogle margaritaer. Vi får indhentet alle de kys vi føler vi har skulle holde tilbage under middagen og han bliver ved med at stirre på min t-shirt efterfulgt af sætningen ‘you’re killing me with that shirt!*  

Bagefter tager han mig med hen og spille pool – han vinder alle tre spil, meeeen jeg er ikke langt bagud og han er faktisk lidt imponeret! Heldigvis! Og jeg er ovenikøbet ved at være liiidt fuld i Coronaer. Coronaer hørte sig ligesom lidt mere til når man spiller pool end margaritaer. Vi bliver mere og mere flirtende og kyssende og har formentlig virkelig lignet nogle, hvor andre mennesker udefra uden tvivl har tænkt get a room!!

Vi bestiller en ny Uber og kører hjem til ham. På vejen køber vi lige lidt flere Coronaer og så går vi ellers hjem og sætter musik på og snakker og kysser.

Pludselig spørger Frisøren om ikk jeg vil høre hans yndlingssang. Jo da! Hvorefter manden sætter Blurred Lines på med Robin Thicke. Og så danser han!!! Jeg er helt paf! og samtidig storgrinende. Manden kan danse! Han svinger mig rundt. Og jeg er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at det her virkelig er hans yndlingssang. Den sang har fået en helt ny betydning nu!

 

Så er det vi havner inde i hans seng. Og ja hans datter er i rummet ved siden af. Jeg tror vi prøver at være stille, men ærligt…jeg kan faktisk ikke rigtig huske lige den del. Til gengæld får jeg ret hurtigt afkræftet den teori, som Natalie og jeg efterhånden ellers syntes vi havde fået bekræftet op til flere gange…nemlig at længden på en mands tommelfinger, eller generelt størrelsen på deres hænder, også sagde noget om størrelsen på deres pik… I det her tilfælde var det Way Off! Frisøren har ikke de største hænder (eller fødder), men veludrustet – jo tak, den ros skal han sgu ha’!

Vi finder lynhurtigt rytmen i at være sammen – det hele klikker bare. Bortset fra, når jeg lige skal ride ham og må sætte mig meeeeget langsomt ned over ham – shit hvor var han stor, eller omkredsen var stor, længden var vist lidt over middel! Jeg ender da også med at bløde lidt fordi han får revet mig i stykker. Derudover viser han sig at være typen der kan komme, holde en pause, for så at præstere den stiveste pik een gang til…og igen og igen. Vi knalder on/off hele den nat. Samtidig med at Frisøren utallige gange fortæller mig ‘I love being with you, you are absolutely amazing!* 

Midt i en af pauserne får jeg i min lykkesrus skrevet til Natalie om at vi har sex, at det er fantastisk og at manden har en kæmpe pik. Hun svarer at hun er herre misundelig på pikken og at jeg skal passe på med ikke at blive forelsket i ham… sidstnævnte fortæller jeg Frisøren da han kommer tilbage fra badeværelset, vi kigger begge på hinanden og nærmest i kor konstaterer

…too late… 

 

 

 

 

Californien dag 6 – Harley ride, Shopping og lidt mere drama…er det muligt?

(læs her om Forhistorien, Dag 1, Dag 2, Dag 3, Dag 4, Dag 5

DAG 6

Satte uret idag, just in case, ville gerne have god tid til at gøre mig klar til morgenmad med Jason, så jeg ikke igen endte ud i, at sidde overfor ham med fedtet hår og ingen makeup.

En halv time før han skal hente mig, skriver han, at han er nødt til at aflyse, fordi han lige havde nogle ting han skulle ordne i sit hus…

Undskyld mig!! Jeg er her kun i kort tid og så skal du ordne ting i dit hus?! Nøj jeg var skuffet! Jeg vidste jo nok godt at det handlede om Crazy der gjorde livet surt for ham, og han så ikke lige kunne overskue konsekvensen af at skulle ud og spise morgenmad med mig. Man kan virkelig gå glip af mange ting her i livet, fordi andre mennesker mener de har ret til at bestemme over en. Jeg taler jo desværre af erfaring med Morten. Jeg sagde dælme nej til mange ting for at undgå ballade med ham.

Jeg venter en halv times tid inden jeg svarer ham, for ikke at komme til at lyde virkelig pissed. Det eneste jeg skriver retur er: Serously…?

Ja jeg var skuffet, helt vildt, men ikke sur, jeg vidste jo godt hvilke dilemmaer han stod i hver eneste dag med Crazy.

Han skriver så først igen, som jeg er på vej ud af døren med Lisa. Vi er på vej til havnen for at padleboarde igen og Jason spørger om vi er taget afsted. Jeg svarer ham ikke. Istedet har jeg lavet en aftale med Frisøren efter padleboarding. Vi skal ud og køre på hans Harley.

Da Lisa og jeg kommer ud i bilen, udbryder hun med det samme at hun er SÅ ked af at hendes mand havde været så åndssvag aftenen forinden ift festen og Frisøren. Ja det var da pisse irriterende at Frisøren ikke kunne komme med, men jeg var egentlig mere bekymret for om Lisa nu også var helt okay med at jeg gik ud med Frisøren – det var hun heldigvis.

Vi ankommer til havnen og så ligger der kæmpe store sæler rundt omkring på havnen. Vi padler forbi dem adskillige gange, og da vi får padlet os ud på åbent hav, ser vi en hel flok delfiner også. Meget fascinerende!


Da vi kommer tilbage til deres truck, spørger Lisa’s mand om vi skal tage ud og spise frokost igen, jeg takker pænt nej tak og skynder mig at skrive en besked til Frisøren om hvor vi skal mødes. Vi aftaler at han henter mig hjemme hos familien, for så kan jeg også lige nå at få lidt mere Harley venligt tøj på.

Jeg er ikke i tvivl da han ankommer – ligesom resten af nabolaget nok heller ikke kunne undgå at høre larmen fra Harleyen. Han kommer igen ind og henter mig, og Mor A snakker og snakker. Til sidst griber Frisøren mig i hånden og slæber mig ud af døren og siger til Mor A at vi er lidt pressede med tiden, fordi han skal arbejde om eftermiddagen.

Mor A tager lige et par billeder af os da vi gør klar til at køre og da han sætter Harleyen i gang, må jeg gribe godt fast om hans mave og bryst for ikke at føle jeg røg af. Frisøren er egentlig ikke særlig muskuløs, hvad jeg indtil videre havde set. Han er slank og en lille smule markeret fordi han surfer, men ellers havde jeg egentlig ikke lagt mærke til hans krop. Men siddende der bagpå hans Harley, med hænderne i et solidt greb om ham, kan jeg tydeligt mærke samtlige af hans mavemuskler under hans t-shirt. Stonehard vaskebræt.

Hver gang vi holder for rødt, flytter han sin ene hånd fra styret og ned på mit lår. Han holder godt fast! Og en enkelt gang vender han sig om og siger: ‘damn you feel good woman!’   Jeg smiler inde bag min hjelm.

Vi kører til en naboby og spiser frokost på en restaurant/bar. Det er som igår – SÅ hyggeligt og vi griner hele tiden, og de lidt dybere blikke på hinanden øges gradvist.

Da vi skal kører tilbage og lige inden jeg skubber hjelmen ned over hovedet, går han frem mod mig og kysser mig. Denne gang vender jeg ikke siden til. Vi smiler begge til hinanden og får vendt Harleyen hjemad igen. På hjemturen holder vi begge ekstra godt fast i hinanden. Puha han føles dejlig at holde om.

Frisørens Harley. Vi spiste ovre under den blå markise.

Da jeg kommer hjem til huset er jeg helt vildt rastløs. Frisøren skulle arbejde og Mor A og Far H har ikke lige nogle planer for os den aften, så jeg låner Mor A’s Infinity sportsbil og kører til det lokale Mall og shopper.

Jeg er først hjemme igen ved 21:30 tiden. Mor A sidder i sofaen og ser The Voice. Jeg sætter mig ved siden af hende og så begynder hun at snakke igen. Hun fortæller at hun selvfølgelig havde lagt billederne af Frisøren og jeg på hans Harley, på facebook, ligesom hun lægger alt andet på facebook. Resultatet af det, havde så været en storm af beskeder og opkald fra hendes veninder og tidligere kollegaer – dem som jeg havde hygget mig helt vildt med og drukket Long Island Ice Tea med et par aftener forinden. De var åbenbart ‘PISSED’! ifølge Mor A. Altså over at Frisøren og jeg havde været ude igen… Jeg begyndte at udfritte hende om hvorfor de var pissed, og prøvede at spørge om det handlede om, at de følte jeg tog en af deres egne… Men Mor A kunne ikke rigtig selv forklare hvorfor de reagerede sådan. All that drama!

Midt i snakken modtog jeg en besked fra Frisøren: ‘Can you come out to play tomorrow?’   Hele mit indre smilede!

Ovenpå det nyopståede drama tog jeg mod til mig og sagde til Mor A, at Frisøren lige havde skrevet om jeg ville med ud og surfe dagen efter. Og så var det dælme hende der himlede op. ‘Arhmen altså – ved han ikke at du rejser igen?’ spurgte hun.

Nå, men vi skal jo ud til Taco Tuesday imorgen aften… Siger hun så. ‘Jeg ringer og spørger om ikke han vil med også….

Yeah!!

Californien Dag 5 – date med Frisøren og lidt mere drama

(læs her om Forhistorien, Dag 1, Dag 2, Dag 3 og Dag 4)


Dag 5

Denne dag sov jeg for første gang længe, siden var kommet for 4 dage siden. Eller … løgn! Jeg vågnede faktisk kl 4 og kunne ikke sove mere, det er det samme der altid sker når jeg har drukket, så vågner jeg herre tidligt, ligger og vender og drejer, nogle gange kræver det desværre også lige at jeg besøger toilettet og får kastet op, inden jeg kan falde til ro igen. Det var dog heldigvis ikke tilfældet idag, faldt i søvn igen ved 7 tiden og stod så op kl 11.

Frisøren ville hente mig kl 12. Men det var overskyet, så jeg var lidt spændt på om vi så overhovedet skulle mødes eller om vi måske ville finde på noget andet at lave..

Jeg gik ned og spiste lidt morgenmad og overvejede om jeg skulle tage et bad. For altså, hvis vi skulle på stranden skulle jeg jo ikke dulles op vel…? og jeg ville alligevel blive sandet til på stranden.

Nå jeg besluttede alligevel lige at tage et bad, men barberede ikke ben, så tæt ville han jo ikke komme på mig. Og jeg havde også fjernet alle hår med min epilator før afrejse, så det var alligevel nærmest bare dun jeg havde på benene. Tog min kedelige denim nederdel på og en gul top, bikini indenunder – så var jeg klar på stranden. Ingen makeup, andet end den tattoverede eyeliner (det kan altså godt anbefales…si’r det bare). Selvom det var overskyet, så var det stadig møg varmt, så hvis det blev stranden skulle han ikke høre et ondt ord fra mig! Jeg var ikke nervøs eller spændt på nogen måde, glædede mig bare til at prøve at være ude med en jeg ikke kendte herovre i forvejen, uden hele familien var med også.

I det han parkerer sin amerikaner truck udenfor huset, siger Mor A: ‘Let him come up to the house  and pick you up in here, he has to say Hi to us all – thats how we do it here – he’s gotta behave like its a proper date’ 

Okay siger jeg og føler mig meget 16 årig igen. Min date skal lige ind og siges god for af mor og far og storesøster Lisa.  Han kender dem jo heldigvis i forvejen, så han tager det helt cool og vi får lige snakket lidt alle sammen, og så følger han mig ud til bilen, og spørger om vi ikke skal starte med noget frokost, når nu solen lader vente på sig. Han holder meget galant bildøren for mig.. og jeg prøver lidt akavet at svinge mig ind på det høje sæde uden at få spredt benene i min lille nederdel.

Vi kører hen til et mexikanersted og sætter os ved siden af hinanden i baren på to høje barstole. Vi bestiller hver vores Margarita og snakken flyder overraskende godt. Vi griner helt vildt meget over alt muligt, men får da også snakket seriøst ind imellem. På et tidspunkt siger han at han er meget overrasket over hvor meget nede på jorden jeg er kontra Californiske piger…dejlig kompliment svarer jeg retur, for jeg synes virkelig ind imellem, at de californiske piger kan være meget…for meget. Som timerne går, får vi både mad og Margaritaerne skiftes ud med Corona’er og han begynder så småt at skubbe til mig med enten sit ben eller sin arm, når jeg laver sjov med ham på ægte dansk ironi humor style. Stranden er for længst udelukket og jeg ærgrer mig alligevel lidt over jeg ikke barberede ben, når nu han gentagne gange lader sit ben ramme mit… Always be prepared! må være mit nye motto! I det mindste havde jeg ikke fedtet hår…

Da klokken nærmer sig 15:30 og vi skal til at køre mig tilbage til den velkomstfest som familien holder for mig, er vi begge helt vildt triste over at vi ikke bare kunne fortsætte daten. Frisøren skynder sig at ringe til Mor A for at høre om han ikke bare kan komme med til festen! Jeg er helt med på at han da skal med – selvfølgelig skal han da det. Men hun tager ikke tlf, så han lægger en besked og så vi kører hjem til ham, så han lige kan skifte tøj, just in case at han kan komme med. Hjemme hos sig, viser han mig stolt, at han har en stor Harley Davidson motorcykel stående i garagen. ‘Wanna go for a ride some day?’ spørger han. Hell yeah!! svarer jeg.

Vi kører mod huset og jeg smutter ind for at spørge Mor A om Frisøren kan komme med til festen. Han venter i bilen. Men ak altså! Endnu et drama er opstået mens Frisøren og jeg har været væk. Frisøren er jo oprindeligt Lisa’s ekskæreste tilbage for 15 år siden. De to er gode venner nu og hun har intet imod at han og jeg skulle ud…. Men hendes nye mand derimod…! Han havde issues! Arhmen altså Come on! Så Lisa’s mand havde ytret at hvis Frisøren skulle med til festen, så ville han ikke komme. Og han ville jo ikke ødelægge festen for mig, så det var selvfølgelig bedre at han blev væk. Jezuz fucking christ – altså bliver folk aldrig voksne?! Så Lisa var nødt til at ringe og spørge om jeg var blevet afleveret, og Frisøren kørt, for de (manden) ville først komme når han var kørt.

Måtte sige til Frisøren at han ikke kan komme med, men måske hvis det sluttede tidligt, kunne vi mødes igen senere på aftenen. Det ville han rigtig gerne. Han prøver at kysse mig farvel, men jeg får lige drejet hovedet en anelse, så det i stedet bliver en blanding af et kindkys og et tantekys… hov, var det ikke lidt hurtigt …og enormt fjollet sådan at ville kysse en pige der bor på den anden side af kloden? jeg havde jo lissom ikke tænkt at der skulle være noget med ham her… jeg skal jo for helvede rejse igen. Venskab er helt klart mit udgangspunkt! Ingen kyssen.

 

Der kommer omkring 20 mennesker til festen. Både mennesker jeg kendte og folk jeg ikke havde mødt før. Jason kom også med sine unger. Han havde et meget flirtende blik i øjnene hele aftenen hver gang han kiggede på mig, jeg var meget draget mod ham lige der. Mor A fortæller forsamlingen om min date med Frisøren, og en af pigerne, som også var med ude og spise sushi på Dag 2, faktisk hende med tysker kæresten, spørger lynhurtigt om vi havde kemi… Jeg bliver fuldstændig overrasket over hendes direkte spørgsmål og prøver ihærdigt på ikke at afsløre for meget i mit smil og vender samtalen over på, at det jo er lidt ligemeget eftersom jeg skal hjem om en uges tid. Jason bliver lidt mærkelig i hovedet hver gang sladderen falder på Frisøren. Og det var også lidt akavet hele tiden at skulle bekræfte dem i, at jo!  jeg synes også Frisøren ser ganske godt ud.

Jason siger at han vil hente mig til morgenmad dagen efter og så ville han efterfølgende tage med ud og padleboarde sammen med mig, Lisa og hendes mand. Fedt tænkte jeg! Endelig noget tid med ham, og måske han var faldet lidt mere til ro i mit selskab efter denne her fest, så han ikke ville være så akavet omkring mig. Samtidig gik jeg i indre panik over at skulle være i bikini foran ham… hvad nu hvis jeg kropsmæssigt slet ikke levede op til den fantasi vi havde skabt omkring hinanden gennem de sidste par års flirten over messenger… Ikke at jeg havde ændret mening ift at jeg ikke ville være sammen med ham, men derfor måtte han jo gerne synes at jeg var lækker og at han gik glip af noget. Helt basal kvindelogik ikk?!

 

Er desværre nødt til at skrive en besked til Frisøren om, at festen trækker ud, og at jeg også er mega træt, og om vi kan lave en aftale en anden dag.

Det kan vi selvfølgelig, han vil rigtig gerne se mig igen.

Jeg smiler over hele hovedet og har samme ord kørende på repeat inde i hovedet…

shit shit shit shit shit shit shit shit shit shit  !!!

 

Californien dag 4 – Long Island Ice Tea

(Forhistorien, DAG 1, DAG 2 og DAG 3)

DAG 4

Starter morgenen som dagen før, med at tale i tlf med Natalie. Jeg fortæller hende bla om alt dramaet med Jason og hans crazy ex og at jeg for første gang i en evighed bare nyder at være et sted, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at tænke på mænd, eller bare så meget som overveje at flirte med nogen – jeg har helt ro i maven. Jeg skal bare nyde at være sammen med familien og lave præcis alle de ting jeg selv har lyst til uden hensyntagen til nogen andre – det er virkelig en lækker følelse!

Formiddagen stod på padleboarding med Lisa og hendes mand i en af lagunaerne. Jeg havde aldrig prøvet det før og ville virkelig gerne prøve det, også for at være bare lidt aktiv mens jeg er afsted. Det var fedt! Jeg skal helt sikker have sådan et til næste sommer i DK!

Så det der er faktisk mig på et padleboard i lagunen.
Bagefter kørte vi ud og spiste lidt frokost. Eller lidt og lidt… efter amerikanske standarder så findes der jo ikke små portioner. På den led er jeg glad for jeg ikke bor der, for jeg ville blive SÅ fed på ingen tid. Det ville virkelig kræve meget af mig at holde vægten derovre. Og jeg synes det er hårdt nok i forvejen hjemme i DK.

Da vi kommer hjem fortæller Mor A at helvede er brudt ud!! Crazy har fundet ud at at Jason og jeg havde været ude aftenen før, så han var også flippet, for han troede at nogen havde fortalt hende det, eller at hans børn havde, eftersom jeg allerede har mødt dem adskillige gange. Men børnene ved tilsyneladende godt at de skal holde deres mund, fordi deres mor bliver jaloux over sådan nogle ting. Stakkels børn, at de skal forholde sig til sådan nogle ting. Igen priser jeg mig lykkelig for at jeg ikke er en del af alt Jasons drama…eller lige der var jeg lidt…

Nå, men en anden lille anekdote hun kaster ud, da hun fortæller om den velkomstfest de har tænkt sig at holde for mig dagen efter er, at festen starter ved 16 tiden, og så kan jeg lige nå ud på date med frisøren ved 12 tiden….og stadig nå hjem til festen.

Øh what?! Udbryder jeg. ‘Wasn’t that just a joke???

Nejnej hun har skam arrangeret en date for mig mens jeg er der. ‘Han vil bare tage dig med på stranden – du ville jo gerne på stranden ikk? Og vi har ikke rigtig tid til at tage med pga planlægningen af festen.’

‘Men hvis ikke du vil, kan du bare undskylde dig med at du skal noget andet’ siger hun så.

Jeg tænker lidt… Næh siger jeg, jeg kan da godt gå ud med ham, det er da meget sjovt, men jeg troede altså virkelig bare at det hele var en stor joke! Jeg troede sgu da ikke at han mente det og at du så ville arrangere en date med ham på mine vegne.

Mor A er helt færdig af grin! Og synes tydeligvis at det er noget af det sjoveste hun længe har oplevet.

 

Samme aften skal jeg med Mor A til fødselsdagsfest hos en af hendes tidligere kollegaer, der er vi nok også omkring 8-10 kvinder. De laver Long Island Iced tea og vi bliver alle sammen mere eller mindre godt stegte – shit de var stærke. Der var så meget sprut i, så de var gennemsigtige!

Vi spiller kort, og snakker og griner. Og den helt store sladder historie er selvfølgelig at jeg skal ud med Frisøren dagen efter. De kender ham åbenbart også og de synes alle sammen det er hysterisk morsomt, og jeg synes da også det er lidt skægt, fordi jeg overhovedet ikke havde overvejet at både Frisøren og Mor A rent faktisk mente det. Heldigvis synes jeg det er sjovt at møde nye mennesker, så jeg tager det som en oplevelse. Og han var jo heller ikke helt grim at kigge på….

 

Den aften er det den flotteste fuldmåne! Vi er hjemme sent, og jeg har drukket 2 ½ liter Long Island…

 

 

Californien dag 3 – Blacklistet

(Læs her om Forhistorien, Dag 1 og Dag 2)

DAG 3

Jeg vågner tidligt, allerede kl 5 amerikansk tid, og kan ikke sove mere. Ringer til Natalie og vi snakker en times tid via messenger. Jeg får kun lige lagt på, så banker det på min dør.

Det er Jason !! (OMG)

Øh ØH HOLD ON får jeg råbt ud. Og skynder mig at smide nattrøjen og hoppe i noget tøj. En nederdel og en top. Putter en elastik i mit hår, som står ud til alle sider, og som iøvrigt ser viiirkelig fedtet ud, og ja makeup kan jeg ikke nå at lægge (heldigvis har jeg fået tattoveret en eyeliner i juli, så ligner ikke fuldstændig lort….men tæt nok på, synes jeg, når nu jeg skal se Jason for første gang i 20 år)

Jeg åbner døren, og han er væk. Så længe var jeg sgu da heller ikke om det?! Jeg går rundt i alle rummene ovenpå og leder efter ham, men så kommer han ind af hoveddøren igen og kigger op på balkonen hvor jeg står. Meget amerikansk løber jeg begejstret ned af trappen og vi giver hinanden et kæmpe langt kram. Nøj han føltes dejlig tæt på.

Wanna go for breakfast? siger han. Øh ja! Så vi tager ud og spiser morgenmad på det hyggeligste sted og får snakket lidt. Jeg har stadig bare kastet mit fedtede hår i en elastik og uden makeup, tænker at det er godt at han kender mig så godt, så han forhåbentlig kan se igennem fingrer med det, her på vores første dag sammen.

Billedet er fra stedet hvor vi spiste morgenmad – det var SÅ hyggelige omgivelser! 
Han fortæller en del om sin ekskæreste og mor til hans to børn, som han stadig bor sammen med og som nu går under navnet ‘Crazy’. Og efterhånden som jeg får flere og flere historier fra både ham og familien, begynder jeg godt at kunne se, at hun er langt mere skør, end jeg havde troet ud fra det han og jeg ellers havde skrevet om gennem de sidste par år.

Familien har simpelthen fået et polititilhold på hende, fordi hun åbenbart har for vane at crashe familien, når hun bliver sur, ved at sparke døren ind, og lave kæmpe scener foran alle inkl børnene. Hun har været anholdt adskillige gange, blandt andet fordi hun engang angreb Jason med en kniv. Hun har været på Rehab i halvanden måned pga alkohol i starten af 2016, og selvom Jason og hende ikke har været sammen i flere år, nægter hun at flytte ud af hans hus. Jason tør så ikke smide hende ud, fordi han er bange for hvad hun kan finde på ift børnene og at hun kan finde på at smadre ALT i huset inden hun forsvinder.

Hvilket så egentlig forklarer meget godt, hvorfor Jason altid skriver til mig om aftenen, hvor han er ude og drikke… det er hans eneste flugt væk fra hende.

Puha pludselig er dansk drama slet ikke så slemt, når det bliver holdt op imod amerikansk drama… de forstår lige at løfte niveauet lidt på den front også.

Mens Jason er på job skriver vi lidt sammen om, hvordan det er at se hinanden igen. Han skriver at han er lidt bange og nervøs, men at han også havde syntes at det var rigtig dejligt at kramme med mig. Det er nu meget sødt.

Da jeg kommer tilbage til huset, sidder Mor A med sin tlf og griner. Hun fortæller at hun har fået en besked fra Frisøren:

‘So my date last night didn’t go that well, so if your hot little european friend wants to go out, I would like to hang out with her’

Jeg griner bare og får sagt noget i stil med at det da var meget sødt sagt af ham. Og ja, selvfølgelig er jeg da lidt smigret.

Til frokost tager Mor A, Lisa og hendes 3 mdr gamle babydreng, og jeg ud for at udnytte happyhour på en mexikansk restaurant. Tequila og dermed Margaritas er i højsædet i denne her by. Mor A snakker nærmest ikke om andet når vi er ude og køre. Om hvilke steder der har Happyhour hvornår. Lisa arbejder normalt i Victorias Secret som butikschef og får dermed 40% rabat, det får vi, eller nok mest mig, også lige udnyttet til fulde. Næsten synd det kun er migselv der får glæde af det qua mit løfte om ingen mænd resten af året.

Jason og jeg mødes igen om aftenen og går ud for at få nogle øl på hans stamværtshus. Hvad jeg dog ikke havde tænkt på, var at medbringe billede ID. Så da bartenderen kigger på mig, da jeg bestiller en øl, og beder om ID, begynder jeg at smågrine. Is this a joke…? Men nej, det var det ikke. Alle, ALLE, skal vise ID, hvis bartenderen tænker at der er grund til at man måske kunne være for ung til at måtte drikke. En mandlig bargæst i stolen ved siden af mig, prøver lidt kækt at sige at det både er en kompliment og en fornærmelse på samme tid. Jeg er faktisk ikke så smigret lige i denne situation… Jason prøver at redde situationen ved at sige at jeg er et år ældre end ham, var selvfølgelig lige nødt til at rette ham til at det altså kun var en måned! Vigtig detalje, som desværre ikke ændrer bar managerens mening.

Så, bottom line – jeg får ingen øl!

Jason drikker ud og siger at vi istedet kan gå ud til udendørsbaren. Jeg har total noia nu og tænker at ham barmanageren vil følge efter os. Men Jason er rolig. Vi bestiller to øl derude og bliver ikke spurgt om ID.

Men i det samme kom barmanageren alligevel… Shit han blev tosset, sviner Jason til og jeg blev lynhurtigt blacklistet…  BLACKLISTET!!! På en bar i Californien! Arhmen altså …

…vi går videre til den næste bar og dér lykkes det – wuhu! Vi får to fadøl og sætter os udenfor og får snakket lidt. Han er stadig lidt akavet omkring mig. Snakken flyder ikke helt så let, og jeg mistænker ham faktisk for at være lidt fuld allerede inden vi overhovedet skulle mødes.

Han afslutter aftenen ved at sige at han skal hjem og lige sige godnat til børnene. Crazy når da også at ringe et par gange mens vi er ude. Han tager den ikke. Hun ved nemlig ikke at jeg er kommet til usa, for den oplysning er han ret sikker på, heller ikke falder i god jord hos hende. Arhmen altså come oooon din vatpik, får jeg lige tænkt! Jeg har overnikøbet været med henne og hente hans børn på deres skole tidligere på dagen, det er jo bare et spørgsmål om tid inden hun finder ud af det. Hemmeligheder der bliver opdaget på en uhensigtsmæssig måde, er altid værre end hvis han bare ville tage sig sammen og fortælle Crazy Ex, at han har en gammel veninde på besøg i landet… det her kan kun ende galt!

Men !! Shiiit hvor er jeg bare glad for at det ikke er mit drama. Og samtidig virkelig ked af det på hans vegne, for det virker ikke som om det er noget han kommer ud af lige foreløbig. Der skal vist højere magter ind over. Jeg kan ikke lade være med at føle at det er så spild af liv, begge deres liv. Ingen kan komme videre og børnene må lide forfærdeligt under det.

Det ‘heldige’ i at han er i sådan en situation er, at jeg fuldstændig har mistet lysten til at han bare skulle ‘prøves’. Jeg skal ikke rodes ind i et drama i et andet land. Og jeg synes mildest talt det er meget lidt attraktivt at han ikke formår at sige fra. Han lader hele farcen fortsætte. Jeg gjorde det selv med Morten, dengang vi var sammen. Men måske man først rigtig kan se sin egen rolle, når man får det hele på afstand… Og der er jo som regel også altid to sider af samme historie, og jeg kan ikke lade være med at fundere over hans rolle, siden hun er drevet helt derud…

 

%d bloggers like this: