Kategori: MÆND!!

Dagens Drama #5 – del 2

De var fra FILF’en… roserne

Han testede mig, da han skrev at nogen var kommet ham i forkøbet. Testede om jeg ville afsløre, at der kunne være andre der kunne finde på at sende blomster til mig. Den faldt jeg heldigvis ikke i – mest af alt fordi der rent faktisk ikke er nogen der kunne være i nærheden af, at ville sende mig blomster lige pt.

Og ganske som jeg forudså, måtte der følge en samtale.

FILF’en ringede. Han ville bare lige høre til nogle småting, bla om jeg stadig ville have ham med til min housewarming om nogle uger. Jeg sagde at det kunne da være hyggeligt hvis han kom, men at det var op til ham. Han spurgte om jeg havde fortalt nogen, at vi ikke længere var sammen. Ja… svarede jeg. Min far, Louise, Natalie, Luna og Ida ved det. Han blev helt befibbet, og hver andet ord bestod pludselig af ordet ‘altså’. Han syntes jeg var svær at tolke. Jeg forstod slet ikke hvad han mente, for jeg har ikke på noget tidspunkt, denne gang, givet udtryk for at jeg havde fortrudt min beslutning om at vi skulle stoppe. Jamen du sagde jo, at du ikke havde været særlig glad efter vi stoppede, så jeg forstår ikke hvorfor du så har meldt ud til alle, at vi ikke er sammen mere. Jeg var paf i omkring 4 sekunder… mener du der efter vi stoppede første gang??? FILF’en responderede med den mest rodede sætning fyldt med altså og jamen og øhmm… Jeg måtte igen fortælle ham, at jeg syntes vi var for forskellige og jeg ikke kunne finde tilbage til det vi havde i starten. Endnu en sætning fulgte, som ikke gav mening, men som han dog til sidst fik afsluttet med at han ikke havde mere at sige og et ha’ det godt.

Så var det jeg faldt i søvn på sofaen og vågnede et par timer senere til igen kilometer lange sms’er fra ham. For selvfølgelig havde han da mere at sige, han er bare ikke i stand til at sætte ord på det, medmindre det er på sms.Denne gang provokerede han mig tilstrækkeligt til at jeg svarede igen, i samme stil som han havde lagt for dagen. Mudderkastning er nok et fint lille ord, til at beskrive hvad de beskeder indeholdt. SÅ utjekket! Jeg hader mudderkastning. Virkelig hader! Og jeg har virkelig prøvet at undgå det ville ende ud i det og har også direkte fortalt FILF’en at jeg ikke gad synke så dybt. For siden hvornår er der nogensinde nogen der har fået noget positivt ud af det. Det kan umuligt give nogen mennesker en lykkefølelse, at synke så dybt, så man sviner et andet menneske til på så personligt et niveau…

Nå, men han lukkede galde ud, samtidig med han skrev, at han ikke var sur på mig – den mand er simpelthen en stor fornægtelse af egne følelser. Og jeg gav igen af samme skuffe. Hvorefter FILF’en takkede for min ærlighed (WTF) ændrede kurs og skrev, at han ville elske at være kæreste med mig, fordi jeg er sådan en fantastisk kvinde. Så kom jeg til at sende ham en lille sviner til. Så har der været tyst lige siden… Jeg håber det forbliver sådan.

Dagens Drama #4

Jeg har i dag modtaget den længste sms, jeg i mit liv nogensinde har fået…fra FILF’en!! Dvs fra en mand…en mand!! ….come on altså!

Den omhandler mest af alt, alt det jeg har gjort galt i vores forhold. Han har selvfølgelig ingen skyld i at det endte som det gjorde – selvsagt.

Jeg fik sms’en mens jeg var på arbejde – kunne slet ikke overskue at svare… så gik der en time, så modtog jeg en tilføjelse, hvor han skriver, at forrige roman naturligvis ikke var en kritik af mig… øh… who the fuck then?

Jeg svarede stadig ikke…

Senere kommer der endnu en sms fra ham, hvor han skriver, at jeg kan læse en af hans noter (wtf?!) som han havde skrevet i sin tlf den 5.maj. Den er så også en halv kilometer lang og omhandler denne her pige, som han forelskede sig i, men som nu er forsvundet og som han stadig leder efter, men aldrig mere ved om han kan finde igen.

Jeg er helt paf !  (og der skal alligevel en del til!)

Overvejede bare at sende en thumbs up retur, men måske alligevel lidt for provokerende ?

Har endelig lige taget mig sammen til at svare, det er jo heller ikke helt fair bare sådan at lade ‘manden’ hænge der i flere timer, uden nogen form for respons.

Mit svar siger i det store hele bare at jeg har brede skuldre og at jeg håber han har fået afløb for det hele, jeg påtager mig gerne skylden, hvis han får det bedre af det.

Så nu afventer jeg …mon det er det sidste jeg hører fra ham… (indsæt Dødens Gab melodien her)

90’er festen

Så jeg var jo til 90’er fest i lørdags !

Jeg blev SÅ fuld, men heldigvis ikke lige så stiv som Louise (kommer lige i tanke om, jeg helt har glemt at spørge om hun egentlig kom til skade i det styrt hun lavede foran flæskestegssandwichboden – ej hvor er jeg en dårlig veninde! Nå, men jeg kan da huske jeg hjalp hende op – point til mig)

Vi mødte Nutellapusheren, som var så sød og give os armbånd til fri-bar området, ovenikøbet helt uden forventninger om tilbagebetaling i naturalier – jeg var så lettet! Han opførte sig faktisk helt sobert – meget uvant. Så rendte vi ind i nogle jeg kender fra gammel tid. Den gang var de lidt nogle banditter…de kom fast hver weekend i den bar jeg hvor jeg arbejdede. Nu var de lidt mere voksne, lignede stadig nogle banditter, men de var sjove, så vi blev hængene.

Bandit 1 havde faktisk inviteret mig ud tilbage engang i oktober/november, men dengang sagde jeg at han skulle spørge igen i 2017, jeg havde jo stadig Frisøren meget skarpt i hukommelsen og kunne ikke lige overskue en ny. Han glemte det lidt, og det gjorde jeg også, og vi har faktisk først for nylig skrevet lidt sammen igen, så det lå måske lidt i kortene at vi skulle snakke sammen til 90’er festen.

Det ender istedet med at jeg snakker med bandit 2 og 3, og bandit 1 snakker med Louise.

På et tidspunkt hvor jeg er alene med B2, jeg ved ikke hvor de andre B’er og Louise blev af, så kysser B2 mig fandeme – helt uden varsel! Nå okay, jaja det kunne han da godt finde ud – det ros skal han da have. Og så snakker vi videre som om intet var hændt og det skete heller ikke igen. B2 fortæller så også at han jo faktisk har kæreste. Jaja okay, det var jo bare et kys uden betydning.

Senere bliver B2 lidt kåd og kaster en drinks op i luften, der er ikke særlig meget i, men vi mærker da allesammen lige at vi får drys med gin og lemon på os – fjollet ting at gøre! Hvad der så er endnu mere fjollet er, at Louise føler sig så forurettet over at have fået drinks på sig, så hun vælger at kaste et helt glas vand på B2… På det her tidspunkt er solen gået ned, så B2 har ikke rigtig mulighed for at blive tør igen… og han bliver rasende. Som i rasende helt tilbage til ligesom dengang, de virkelig var banditter i baren og jeg gentagne gange måtte gå imellem, for at de ikke kom op og slås.

De ja vu – Så stod jeg pludselig der igen med B2. Hans øjne flakkede psykopatisk fra side til side – han var seriøst klar til at slå Louise i gulvet…græsset…

Så den næste times tid måtte jeg sørge for at B2 havde fokus på mig, og ikke Louise. Måtte gentagne gange sige til ham, at det kunne godt være vi ikke havde set hinanden i 15 år, men jeg kunne sagtens genkende når han blev psykotisk, og det skulle han fucking bare lægge fra sig med det samme. Jeg endte med at slæbe ham med i tisse køen – han fik pænt lov at holde mig med selskab i hele den tid, det tog før jeg kunne komme på toilettet, før fik han heller ikke lov til at tisse.

Da vi kom tilbage til B1 og B3 og Louise, fakede Louise og jeg at vi lige skulle have vores ting med fordi vi skulle skifte til varmere tøj. Og så smuttede vi. Louise fortalte så også at B1 havde bagt så meget på hende og samtidig sagt at hun ikke skulle sige noget til mig. Gad vide hvad sådan en mand regner med – vi er bedste veninder og har været det siden vi var 5, som om vi nogensinde ville holde sådan noget hemmeligt for hinanden. Mænd!

Louise’s søde mand kom og hentede os – på det tidspunkt var Louise så stiv og ked af det pga hele situationen med vandet, så hun hulkede hele vejen hjem i bilen. Jeg blev sat af der hvor jeg 12 timer tidligere havde parkeret min cykel, med dertilhørende cykelhjelm – jaja sig ikke jeg ikke var forberedt på at et styrt måske kunne komme på tale. Jeg slingrede hele vejen hjem – total gymnasiestyle sprit stiv på cykel. Godt jeg bor i en lille by, så ALLE sover når man laver sådan noget lort her.

Fik gået tur med Birthe OG samlet hendes lort op – eddermame heldigt jeg ikke væltede ned i lorten, da jeg skulle samle den op! Hvad sker der iøvrigt for, at man altid føler sig endnu mere stiv, når først man kommer hjem? Jeg syntes sgu ikke jeg var SÅ stiv henne til festen…

Får sat mig på en stol udenfor og skriver en semisviner besked til B1, hvorefter B1 opfører sig helt uforstående overfor min besked, og helt vildt gerne vil snakke, fordi der er jo altid 2 sider af samme sag… jaja bare ikke i en sag hvor du bager hæmningsløst på min veninde og så nu stadig tror du har en chance hos mig – forget it.

‘Hvem ligger du og knepper for tiden?!!’

Samtale med Morten over telefon

Morten : synes du ikk der er noget du mangler at fortælle mig?

Mig: hmm…det ved jeg ikk, er der?

Morten: hvem ligger du og knepper for tiden?!? 

(Jeg har fået kæreste!!!! Det er FILF’en. Og ja – eftersom jeg kender Morten og hvordan hans reaktion ville blive, så nej, så gad jeg ikke rigtig indvie ham i det)

Mig: gider du godt tale ordentlig til mig!!

Morten: jeg synes det er ret ufedt at få at vide af helt fremmede mennesker ovre på skolen at du er sammen med en far fra Ida’s klasse. Hvorfor løj du da jeg spurgte om du så nogen da jeg gav dig roser på Valentines Day?

(Morten havde efterladt er bundt røde roser på mit dørtrin på Valentines dag, og han var den sidste i hele verden jeg ville have gættet på de var fra – ja det var faktisk ikke engang med i overvejelserne at de kunne være fra ham)

Mig: du spurgte ikke – du spurgte om der var mange kandidater til hvem de kunne have været fra, så svarede jeg ja, men at jeg troede de var fra Luna. Og hvorfor skulle vildt fremmede fortælle dig om hvem jeg ser, hvem var det det fortalte det?

(Luna er mor til en pige i henholdvis Magnus’ parallel klasse og en dreng som Alexander går i børnehave med – vi fandt hinanden sidste sommer da vi var SoccerMoms flere gange om ugen – hun er et af de sjoveste og mest betænksomme menneske jeg kender)

Morten: Nå! Jamen så har det jo bare at holde mellem jer! For ellers skal børnene jo gå og glo på hinanden de næste 8 år! Og jeg ved sgu da ikke hvem hun var – hun sagde bare at HELE klassen talte om det. (Mon dog)

(Samme udtalelse kom han med dengang jeg kom sammen med A – for børnenes skyld skulle det forhold holde resten af mit liv)

Mig: jamen jeg kan jo sige det samme om dit forhold, selvom du påstår I ikke er kærester, på trods af at hun er med til alt og I altid er sammen. Så hvem er hun mor til hende der sagde det? Og det er sådan set ikke hemmeligt at vi ses, vi har bare undladt at sende en ‘allemail’ ud på forældreintra.

(Mangler stadig at fortælle om den absurde historie der følger med, med Mortens nye kæreste)

Morten: ja jeg kan sgu da ikke huske hvem hun er mor til !

(De eneste der stadig henter børn på skolen er dem med børn i mindre klasser – det snævrer det ned til undertegnede, en mor, som jeg snakkede med i weekenden og hun anede ingenting om FILF’en og jeg, og så selvfølgelig FILF’en og hans ekskone. Hvilken Morten iøvrigt udemærket godt ved hvem er, da de to har børnene i samme uge. Han trak bare blondinekortet for at slippe for at fortælle hvem der havde sagt det)

Morten: Det må jo være seriøst siden børnene ved til det?!

Mig: Tjah det er det vel også.

Morten: Nå, jamen så ha’ det godt!!

Mig (lidt for glad måske): Jamen i lige måde da!

 

Det er næsten 5 år siden Morten og jeg gik fra hinanden. Han mener tilsyneladende stadig han kan tillade sig at kontrollere hvad jeg foretager mig. Jeg var SÅ ovenpå i den samtale, helt upåvirket af hans forsøg på at bestemme og diktere. Det føltes godt!

 

Når man når sin grænse

Så her i uge 30 havde hverken Chefen eller jeg nogle børn hjemme fordi de var på ferie hos deres respektive anden forælder. Hvilket endte i, at vi fik set hinanden stort set hver dag i den uge. Det var mega hyggeligt! Og jeg havde nok en lille forventning om, at manden forhåbentlig snart ville åbne munden og fortælle mig bare et eller andet om, hvad han egentlig gik og tænkte om han og jeg…os. Det skete ikke. Vi har ikke talt om noget som helst vedrørende hvad han og jeg er, siden dengang han var ved at droppe mig for fake-mig på Dating.dk. Men vi har hygget os, grint en hel del og det har været ukompliceret og lækkert.

Men jeg kunne godt mærke jeg begyndte at trænge til bare en lille smule mere. Ikke noget offentligt på facebook eller introduktion af familie og venner, (selvom alle i hans familie og omgangskreds udemærket godt vidste hvem jeg var) men jeg gad virkelig VIRKELIG gerne at manden ikke fik ticks hver gang vi kom lidt for tæt på hinanden ude i offentligheden. Jeg ville bare gerne kunne holde ham i hånden når vi gik til og fra en restaurant eller var i biffen. Jeg begyndte desperat at holde fast i de små berøringer han ’tilfældigvis’ alligevel viste mig når vi var ude. Helt åndssvagt!

Så da vi nåede til lørdag formiddag skulle Chefen til polterabend og spørger om jeg gider køre ham der hen hvor han skal mødes med alle de andre. Straks tænkte jeg at det godt nok blev spændende hvordan han havde tænkt sig at tackle den konfrontation. Så da jeg kørte bilen front ind foran en hel gruppe af mænd, der alle stirrede direkte ind i bilen, siger Chefen anstrengt og halvtgrinende til mig: ‘du kan godt se jeg har virkelig svært ved at kysse dig farvel lige nu ikk?’ i et par sekunder er han helt desperat og prøver på ‘bedste’ Deadpool (the movie) maner at give mig en high-five, som jeg ikke møder. Han kysser mig hurtigere end nogensinde og flyver ud af bilen og jeg skynder mig at køre væk.

30 sekunder senere får jeg den første undskyldning fra ham. Jeg svarer ikke. Han forsøger desperat at få mig til at afsløre om jeg er rasende. 3 timer senere svarer jeg ham fast besluttet på, at manden er nødt til at give mig noget jeg kan bruge til noget, ellers må det slutte. Vi skriver lidt sammen i løbet af aftenen og natten. Han skriver han tænker på mig hele tiden. Jeg skriver at jeg gerne vil ham, men hvis han vil have mig, så skal han ud af busken nu. Han drikker sig i hegnet – hvilket han normalt aldrig gør. Og jeg prøver at holde fokus på den patient jeg passer den nat.

Vi snakker sammen næste dag. Han kan ikke forklare hvad det er der kolliderer i hans hoved når vi er ude og hvorfor han ikke bare kan holde mig i hånden eller kysse mig, for det er ikke fordi han ikke har lyst. Jeg siger til ham, at det nok handler om, at han ikke er klar og/eller at jeg ikke er den rette. At jeg ikke har mere at sige til ham og i det jeg siger til ham at nu lægger jeg på, siger manden kraftstejlme at jeg er dejlig.  Jeg lader bemærkningen hænge i luften, inden jeg lægger på uden at kommentere yderligere.

Vi er stadig venner på fb og han liker alt jeg lægger op.

Det har taget mig til nu – dvs ca 10 dages tid, ikke konstant at tjekke hvor meget han er online derinde. Jeg har slettet min profil på sexklubben – for jeg ville da først blive fuldstændig sindssyg hvis jeg kunne tjekke at han pludselig begyndte at være enormt meget online derinde – den ville sgu ramme mig hårdt…

Derudover har jeg afreageret de sidste 5 dage af sidste uge, ved at kysse mig igennem Smukfest’s lækre mænd….og Natalie. Samtidig har det krævet en del, at undertrykke trangen til at skrive til ham og spørge om han da slet ikke savner mig…

Jeg savner ham… det er pisse irriterende!

 

all is fair in love and war

For at følge med i det her cirkus, så vil jeg anbefale at læse forhistorien her.

Så jeg ignorerer Chefens besked om ‘alt er okay’ og svarer som om at det er det. Og prøver sammen med Louise, at gennemtænke samtlige scenarier der kan udspille sig, afhængigt af hvordan jeg konfronterer Chefen, eller måske slet ikke konfronterer ham, for jeg gider jo sådan set heller ikke være den der bitre forsmåede kælling, jeg ville fremstå som, hvis jeg kaster al min viden om hans skriveri aftenen før på Dating med ‘Camilla’, i hovedet på ham. Og jeg vil jo gerne være ‘the upper dog’ i en evt. afslutning mellem ham og jeg. Det gør det sgu bare så meget nemmere at komme videre bagefter.

Men! Kvindelist er jo et ældgammelt begreb, så jeg tænker at han da bestemt ikke skal være i tvivl om, at jeg kommer til at være helt okay lige gyldigt hvad. Så jeg trykker lidt på hans jalousi knapper heeeele dagen. Sådan ganske diskret. Sender billeder af vores drinks, hvor… ups… der stod da vist lige en lækker bartender i baggrunden. Fortæller henkastet at vi er de eneste kvinder på en fancy cocktailbar…plus at jeg vist også er ved at være en lille smule fuld…for så ikke ar svare ham i nogle timer. all is fair in love and war, right?.

Chefen skriver så at han pludselig har set at jeg har haft ringet via facebook. (vi plejede at ringe via Viper) Ja svarer jeg, men det er nogle dage siden, den gik ikke igennem, for det kræver åbenbart at vi er venner derinde, så never mind 😉 

Og på den måde fik vi så taget hul på samtalen om ‘ham og mig’. For han spørger om det da er forbudt at vi er venner derinde? Hvortil jeg svarer at jeg bare troede at facebook kom efter ‘lurerdelen’.  Om han var færdig med at lure på os? For jeg var rigtig glad for ham og ville gerne vide hvad han tænkte om os. Han skriver i lige måde, at jeg er super dejlig, om jeg er fuld og om det mon er det rette medie at have denne dialog over?

Og her er det så at Louise og jeg ender på en mega hyggelig udendørs bar, som også havde vandpiber. Så der sidder vi og drikker, griner over absolut alt og ryger vandpibe til sent ud på natten inden jeg får fokus nok til at sende et svar retur til ham. ‘nej sikkert ikke, jeg er bare uforstående overfor hvor længe du har brug for, for at vide at du ikke vil dele mig med andre… er iøvrigt en lille smule fuld nu (hvilket var en kæmpe underdrivelsetænker på dig…

Næste morgen er nok den mest overraskende morgen jeg har oplevet. For det første så skriver Chefen i sin godmorgen besked, at det er helt fair det jeg skriver, og hvad jeg gerne vil have fra ham? Plus en masse interesserede spørgsmål til vores aften. Øhh what? Inden jeg svarer, tjekker jeg lige Dating, og han har igen skrevet til ‘camilla’ derinde. Men min underkæbe røg da lige ned på brystet, da jeg ser at denne gang har han skrevet sådan her til hende: Jeg har været lidt i refleksion. At skrive med en anden end hende jeg ser for sjov, påvirker noget i mig. Det skal jeg lige mærke efter hvad er. Det er jeg nødt til lige at afklare. Derfor trækker jeg mig her. 

Hans dating profil var slettet.

Og på facebook ser jeg, at han har sendt en venneanmodning.

WTF!?! udbryder jeg højlydt til en tømmermandsramt Louise, samtidig med jeg får sat mig lidt for hurtigt op i sengen. Jeg var bestemt heller ikke gået helt fri selv.

Det meste af den dag skriver Chefen og jeg sammen om alt mellem himmel og jord, han spammer mig med billeder af hvad han laver, spiser og ovenikøbet også selfies, dem plejer han ellers at være rimelig nærig med. Først hen af eftermiddagen får jeg sammenfattet et svar til ham, om hvad jeg vil ha’ fra ham. ‘I bund og grund så ønsker jeg bare at du ikke aktivt søger efter en kæreste ved siden af hvad vi end er. Jeg har stadig ikke brug for at vi sætter et label på, men jeg vil vide at jeg er den eneste kvinde der har dit fokus, ellers er jeg nødt til at trække mig, da jeg ikke bliver mindre glad for dig som dagene går.’ 

Jeg vidste selvfølgelig godt at han jo sådan set allerede havde opfyldt præcis hvad jeg ønskede. Men det vidste han naturligvis ikke at jeg vidste, og jeg trængte virkelig til at høre det fra hestens egen mund.

Han svarer at det er helt fair og at han faktisk havde slettet sin Dating profil samme morgen. Jeg spørger selvfølgelig meget overrasket ind til hvad der havde fået ham til at slette den. Og her er det Chefen endnu engang overrasker stort, da han så fortæller mig, at han havde fået en henvendelse derinde 2 dage før, som han havde besvaret, men at han havde fået det rigtig dårligt over det, og med det samme havde kunne mærke at havde det været omvendt, så ville han ikke bryde sig om det. Plus at han kunne mærke at han var nødt til at have fokus på mig uden udefrakommende distraktioner. Han undlod selvfølgelig at fortælle, at han i sit svage øjeblik, umiddelbart var klar på at droppe mig for en fremmed kvinde efter blot 18 beskeder, men lad nu det ligge.

Jeg har hele tiden følt at Chefen har været meget ærlig omkring alting i sit liv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at han ville overraske mig så voldsomt. Tror faktisk aldrig noget andet menneske har overrasket mig så positivt i hele mit liv før. Han kunne have løjet både for ‘Camilla’ om mig og overfor mig om ‘Camilla’ OG være sluppet afsted med det, hvis man selvfølgelig ser bort fra at jeg var ‘Camilla’.

Jeg er bare så vant til at mennesker lyver….

Jeg kan stadig ikke helt forstå hele den rutschebanetur af følelser jeg har været på, ja og Louise også, som uønsket passager. Nogle gange trækker man virkelig det korte strå som veninde.

Der er nu gået et par dage siden hele denne her farce udspillede sig. Og jeg er kommet frem til, at det nok er bedst at jeg aldrig aldrig fortæller Chefen at jeg var ‘Camilla’, jeg går overhovedet ikke ind for at lyve, men han vil få verdens dårligste samvittighed hvis han vidste, at jeg vidste hvad han havde skrevet inde på Dating.dk til ‘Camilla’. 

Og hvis han før var 100% på ift mig, så er han det nu 220%. Han skulle bare lige have lidt hjælp til at regne ud hvad jeg allerede vidste.

join my rollercoaster ride

Jeg er lige hjemvendt fra en uge i sydens sol sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Eller…og dog! For det var sgu lidt svært at ignorere Chefen. For manden skrev og ringede hver dag hvilket jeg selvfølgelig var rigtig glad for. Så var der ikke noget forandret bare fordi jeg var ude og rejse. Men selvom han havde så meget fokus på mig, så var han tiltagende mere og mere online inde på Dating.dk hver aften. Og en aften hvor Louise og jeg nok havde drukket lige rigelig Tapas, overtalte hun mig til at skrive til ham fra min undercover profil derinde. For hvad helvede lavede han dog derinde? Og om det var undercover-mig han skrev med eller andre kvinder, ændrede jo ikke på, hvis han besvarede min besked, at han alligevel viste sig at være fuld af lort. Og jeg ville endelig vide hvor jeg stod ift ham og hans ‘luren på hvad vi er’.

Oprindeligt oprettede jeg jo profilen fordi jeg var så pisse nysgerrig på hvad A havde skrevet han søgte en time efter han og jeg var endeligt gået fra hinanden…eller efter en af de utallige gange jeg forsøgte at få ham til at forstå at vi var slut. Han var faktisk temmelig meget ligesom en irriterende bussemand. Impossible to get rid off. Jeg har ikke selv aktivt søgt efter nogen derinde. Jeg havde jo gang i hele det der eventyr med sex klubben og skulle så absolut ikke have nogen ny fast mand i mit liv igen lige foreløbig. Alt uden følelser var det eneste der var velkomment på det tidspunkt.

Jeg havde faktisk prøvet at lure Chefen til at skrive til min profil for en måneds tid siden, ved at lægge et billede på, af en af mine veninder. Et billede hvor hun virkelig ser godt ud, men som uden tvivl ville skuffe i virkeligheden. (Hun havde selvfølgelig godkendt det inden). Derudover er hun min diametrale modsætning, sådan rent personligheds mæssigt, så skulle Chefen ved et tilfælde rende ind i hende en dag, så behøvede jeg ikke være nervøs for at han ville være interesseret i hende.  Teksten i profilen var all me, fuldstændig som jeg ville skrive den, hvis jeg reelt søgte seriøst. Det virkede den dag –  Chefen var inde og lure på min profil. Jeg fjernede så billedet igen efter 2 dage. Efterfølgende har Chefen besøgt min profil adskillige gange…og hver gang har det efterladt et kæmpe sug i min mave. For hvorfor?

Nå, trods min brandert fik jeg skrevet en ganske rolig besked til ham derinde, og helt uden stavefejl. Noget i stil med at han så sød ud, og om han ville uddybe hvad han søgte.

Han svarede med det samme efter han havde læst beskeden den næste aften…

Et kort svar: Jeg søger noget der kan udvikle sig til en kæreste

Av Av Av for et firdobbelt hestespark lige i mellemgulvet!

Jeg begyndte jo straks at prøve at finde på forklaringer på hvorfor han havde skrevet sådan, ingen af forklaringerne hang sammen med hans opførsel overfor mig. Jeg vidste at han var vild med mig. Men måske manglede der bare liiige det sidste ift til mig…? ARGH!

Jeg var nødt til at svare ham og få en dialog i gang med ham. Jeg svarede kækt tilbage og da jeg sendte og den opdaterede, kom der samtidig en lang besked mere fra ham. En besked hvor han uddyber hvem han er og spørger ind til undercover-me, som jeg har kaldt Camilla. Han vil rigtig gerne se hende.

Og der var det jeg løb tør for forklaringer… Han var opsøgende… til trods for alt hvad han havde sagt til mig.

Camilla’  sender det billede der havde været på en måned inden og får vinklet samtalen over på om han har haft held med at være på Dating.dk. Han skriver at hun er den første han har skrevet med siden start februar (hvor han og jeg var på vores første date) hvilket stemmer overens med hvad han har fortalt mig. At han bare havde luret rundt derinde. Samt at han havde lagt mærke til det billede hun havde lagt på en måned før, og han syntes hun var mega lækker og havde ledt efter det adskillige gange på profilen. Og nu hvor hun skrev, så tog han chancen og håbede på det var den samme profil/kvinde. Men at han iøvrigt var helt vild med ‘Camilla’s’ profil tekst; der lå meget glimt i øjet og menneske bag’   Ja for helvede dit kæmpe fjols – det er sgu da fordi det er fucking MIG der har skrevet det.  Og du er mega vild med mig, du har bare ikke selv fattet det endnu!

‘Camilla’ spørger ham om han så slet ikke ser nogen lige nu. Manden er så hudløst ærlig og fortæller hende om mig. (Det havde han jo sådan set ikke behøvet). Eller… han fortæller at han ser en for sjov. At vi har helt klare aftaler om at vi kun ses for sjov, og at jeg godt ved at han er på Dating.dk. Kæmpe motherfuckersvin! Vi havde tværtimod begge erkendt at det bestemt ikke længere bare var for sjov! Idiot! ‘Camilla’ skriver, at hun før har brændt nallerne på mænd der havde uafsluttede forhold bag sig, og at han lød lidt kompliceret. Manden svarer at han heller ikke vil spille på to heste på een gang, (hvad fanden er det så lige du har gang i?!) for det er ikke fair, men om hun ikke kunne overtales til at mødes med ham til en kaffe eller en gåtur. Men også, at hvis hun er utryg ved at han så ‘mig’, så kunne han vende tilbage når han havde lukket det andet (altså mig!) og håbe på at hun stadig var interesseret. ‘Camilla’ svarer at hun kan ses lørdag, men at hun har en date fredag også, som hun lige skal se hvad er. Derudover sender hun ham endnu et billede hvor hun er i fuld figur og iøvrigt overhovedet ikke ligner det første billede. Manden skriver fandeme stadig at hun ser sød ud. Hvor desperat er han lige for at finde alt andet end mig?!!

18 beskeder frem og tilbage og så er manden klar til at lukke ‘ham og mig’ ned pga et pretty face. For det var jo stadig mig i teksten og beskederne. Shit hvor var jeg såret… Hvorfor fanden bruger manden så så freakin meget tid på MIG? Hvis det er en man bare ‘leger med’, så ringer og skriver man når man er liderlig – ikk? Sgu ikke hvert eneste ledige øjeblik man har. Og man snakker slet ikke om sine børn, og hvad man skal have til aftensmad!

Samtidig med Chefens samtale med ‘Camilla’  testede jeg om han var blevet anderledes overfor mig. Jeg sendte ham et lækkert lidt kinky billede af min lækre solbrune mave, hvor man lige kunne se lidt af mine bryster også  – han opførte sig helt normalt og syntes jeg var så lækker. Idiot!

Den nat sov jeg sammenlagt 1 time. Min hjerne kørte på højtryk for hvordan jeg skulle håndtere Chefen. Skulle jeg tage skærmdumps af samtalen og sende til ham og afslutte med et stort og rungende FUCK YOU?! Skulle jeg lade som om jeg havde single veninder der havde set han var online derinde hele tiden og konfrontere ham med det? What the fuck to do!?!

Et eller andet var jeg nødt til at gøre. Either way, så skulle jeg være den der sluttede det – ikke ham! Tænk at han viste sig bare at være fuldstændig lige som alle de andre grådige mænd. Hvorfor er det så umuligt at finde en mand, der har nok i een kvinde. Jaja jeg ved godt mit aller første advarselstegn burde blinke i orange neon over mit hovet, når man lige tænker lidt over hvor jeg har mødt Chefen. Er det mon for sent at blive nonne…Cølibat må eddermame være vejen frem!

Louise pressede på for at jeg skulle sove på det, for man fortrød næsten altid følelsesmæssige udbrud senere hen. Hun er sgu ikke så dum endda.

Så jeg gik i tænkeboks og det eneste jeg gjorde næste morgen, var at give Chefen den kolde skulder. Jeg skrev at vi skulle et andet sted hen, hvor der måske ikke var Wifi, så han måtte have en god weekend. Ingen smileys. Ingen søde ord. Havde dog lige tilføjet at jeg ikke havde sovet særlig godt fordi jeg havde ligget og funderet over livet. meget dramatisk I know, men han skulle bestemt føle at det nok handlede om ham.

Responsen kom hurtigt: ‘er alt okay?’ 

Idiot Idiot Idiot

Samtidig havde han sendt en godmorgen besked til ‘Camilla’ inde på Dating og skrevet at hun kunne vende tilbage hvis hendes date den aften ikke viste sig at være noget, så kunne de tage den derfra…

 

Jeg er ked af at måtte lave en ‘lille’ cliffhanger her – men jeg har stadig rejseefterveer, og hvis jeg overhovedet skal give mening på skrift, så må fortsættelsen følge imorgen…

Stay tuned as they say

 

 

%d bloggers like this: