Kategori: MÆND!!

Dodgeball

Okay, som I måske kunne fornemme på det forrige indlæg så er jeg temmelig træt af datingverdenens mærkelige mænd. SÅ! Jeg tog en beslutning den 30/12 midt i badet til træning, at jeg lægger dating på hylden igen (altså…bare indtil jeg ændrer mening igen, naturligvis). Så jeg gik ind i det nye år og havde slettet samtlige datingapps…hvilket føltes virkelig godt! Så nu kan der uforstyrret være fokus på min træning, mine børn, mit arbejde og mit byggeprojekt i mit hus. Sidstnævnte er det dog mest håndværkerne der har styr på.

Aj jeg er faktisk stadig medlem af en af de der singlegrupper der eksisterer på facebook, men den har jeg tænkt mig at blive i, for det var fucking svært at blive medlem, det krævede både jeg stod som single og havde fødselsdag og by offentligt på min egen profil, og stadig måtte jeg ansøge 3 gange og vente 3 uger på jeg blev optaget! Siden burde hedde; Facebooks Fort Knox gruppe for singler!

Men altså…universet var ikke helt enige i, at jeg skulle holde pause fra virtuelle mænd, så det kan godt være jeg slettede dating apps’ne, men sjovt nok begyndte min messenger istedet bare at blive fyldt op med beskedanmodninger fra mænd, som jeg gætter på var tømmermændsliderlige, desperate og alene den 1. januar.

Great…!

Den ene var super lækker, altså så lækker, så jeg ret hurtigt tænkte; ‘du er vist en fake kammerat’! Ret hurtigt skrev han om han måtte sende mig et billede? ‘Ja da, så længe det ikke er et dicpick’!  ‘Jamen den er ellers virkelig stor’ Skrev han tilbage. ‘Jeg er pænt ligeglad med din pik – du kan sende mig et billede af dig selv (uden pik) fra i aften’? Hvilket sjovt nok resulterede i tavshed på linien. Og lidt efter var jeg blokeret. Virkelig flot fake mand.

Og så er der dem på +60 som ligner de er mere døde end levende, uden gnist tilbage i øjnene, med uregerligt skæg og hår, og en ølvom i en gammel slidt Metallica t-shirt, men som stadig mener de er guds gave til kvinder… jaja de kan jo kun få et nej, og ja selvfølgelig er jeg da også fan af, at man jo ikke får noget ud af ikke at prøve… men altså…

Så er der en kollega, som jeg synes er sød…og jeg tror også han synes jeg er sød…men vi kan godt blive enige om, at det der med at skide i egen baghave, har jeg ligesom eksperimenteret med dengang med FILF’en, og det gik ikke skide (haha) godt, vel?! Nej, så hellere undgå potentiel ballade på arbejdspladsen.

Så status på singletilværelsen her et par dage inde i 2018 er, at jeg befinder mig i et dodgeball spil, hvor jeg ihærdigt prøver at undgå at blive ramt af en (semipsykotisk) mandebold.

 

Nå ja, og godt nytår for pokker! Håber I kom godt ind i 2018! Er der nogen der har nogle sjove nytårsfortsæt??

 

S U K

Så det der datingshit, det kører bare skide godt!

Fx. Så skrev jeg sammen (en HEL dag og aften) med den her enormt humoristiske lækre fyr midt i 30’erne ved navn Tommy. Et godt stykke inde i samtalen afslørede han dog, at han var sygemeldt, og havde været det i 2 1/2 år pga slid og han var i gang…eller skulle til og i gang med at blive omskolet… Det lød til at have lidt lange udsigter, men altså nu havde jeg jo ligesom brugt hvad der lignede 20 timer på at kommunikere med manden, så ville det måske være pænt sigende om mig, hvis jeg valgte at sige; ‘Arhmen det var også skide hyggeligt – shit du virker sød og dejlig, men at du ikke har noget arbejde, har jeg det stramt med.’ SÅ! Vi aftalte inden vi gik i seng, at vi skulle mødes næste dag til kaffe. Så måtte jeg jo tage den derfra.

Næste morgen, hvor jeg alligevel var ude og træne sammen med Chefen i Tommys nærområde, skrev jeg Godmorgen til Tommy ….stilhed… kl 14 skrev han ‘godmorgen’ … Okay, manden er sygemeldt…han står op kl 14… (Jeg prøver lige at tæmme alle mine fordomme) Og så var der ellers tyst igen. Resten af døgnet. Jeg havde skrevet en enkelt besked mere til ham, ikke noget om om vi skulle mødes, som aftalt, men han svarede ikke. Ikke før et godt stykke op af næste dag. En kort besked, hvor han skrev noget i stil med, at han havde været svimmel dagen før pga alt den medicin (!?!) han tog pga smerter og havde været til lægen, efterfulgt af en masse smileys der grinte så tårerne spruttede. Så en ny besked; ‘nå men nok om det, har du en god dag?’ Jeg besvarede med et spørgsmålstegn. Som han så besvarede 10 timer senere med, at han jo bare ville forklare hvorfor han havde været stille på linien. Som om det var en forklaring. Så han blev slettet.

Der sker altså et eller andet med den ellers så gode kommunikation man kan have med en mand en hel dag, så snart der kommer en nats søvn i vejen. Det er som med så mange andre ting, at man ser klarere efter en god nats søvn. Men ift dating verdenen, så stinker det altså virkelig. Jeg føler mig lidt som Drew Barrymore i filmen ’50 first dates’. Bortset fra at jeg starter forfra med en ny mand pr vågen dag.

Aj så var der også Henrik, vi skrev sammen over et stykke tid, men han spurgte ikke een gang om vi skulle mødes. (Alarmklokke nr 1) Han var sjov men havde været single i 7 år (argh alarmklokke nr 2). Men havde ellers styr på sit liv. Boede i hus, som han sendte billeder af, havde arbejde og familie osv. Men så pludselig slog han over i at være lidt en fantast. (Alarmklokke nr 3) Der var ikke det han ikke skulle fra jul og 3 uger frem. Han skulle både rejse til spanien til sin søster, og til Østrig og stå på ski og så selvfølgelig lige en tur til Asien også. Okaayyyy…og du er sikker på du overhovedet har tid til at date…? Nå ja, han var iøvrigt også lige i gang med at lægge 250 m2 terrasse om sit hus. Hvor han iøvrigt egenhændigt skulle fjerne x antal kg ton jord. Hvilket var grunden til han ikke gad træne. Han trænede rigeligt med at bygge sit hus om. Og så var der hans arbejde, der var han selvfølgelig også chef og den eneste der kunne løse diverse opgaver. (4)

Af en eller anden årsag gik jeg ind i min veninde Luna’s og min messenger samtale og kiggede de billeder vi havde sendt frem og tilbage til hinanden og opdagede at vi for lang tid siden faktisk havde sendt billedet af Henrik til hinanden, fra en tidligere dating periode. Hvem der havde sendt det til hvem kunne jeg ikke huske, men jeg havde virkelig en mærkelig fornemmelse omkring ham. Luna bekræftede min fornemmelse. Henrik var nemlig en hun engang havde skrevet med også, og været på date med. På daten havde han spurgt hende, hvordan hun havde turde tage på date med ham, tænk hvis han var psykopat og kunne finde på at slå hende ihjel? Det havde hun syntes var en lidt mærkelig ting at sige. Ikke desto mindre havde de kysset, og hun havde så fundet ud af efterfølgende at hun ikke var interesseret alligevel.

Med det resultat at Henrik begyndte at stalke hende. På den der virkelig klamme måde, hvor han bare stod og holdt øje med hendes hus og kiggede ind af vinduerne. Hun endte med at få politi tilhold på ham. Og politiet kunne så afsløre, at Henrik slet ikke hed Henrik, han havde stjålet en anden mands identitet. SÅ…ham stoppede jeg stille og rolig bare med at svare… og det har han heldigvis virket til at være ligeglad med.

Så var der Byggelederen, ham så jeg lige en gang til inden jul og efter jeg havde været sammen med Coach’en, men har meddelt ham igår, at vi ikke skal ses mere. Det blev virkelig tydeligt, at vi havde rigtig god sex ja, men virkelig lidt at tale om. Han var ikke enig i den sidste del.

Så er der Christoffer, virker SÅ sød og dejlig og ikke mindst klar. …Vi har så børn stik modsat hinanden…

Sebastian …lækker håndværker… afslører pludselig at han ryger 80 smøger om dagen….

Jesper har sendt mig en flirt på Single.dk… han er 5 år yngre end mig og har passet samtlige af mine børn i børnehaven… Jeg overvejer stadig om jeg skal acceptere eller ej… ?

Hannibal, har jeg været sammen med da vi var meget unge, han var lidt kikset dengang, men sød og pæn (2 meter høj… og med en lille diller – didn’t see that coming) har nu inviteret mig ud ca en gang om ugen gennem et godt stykke tid. Point for vedholdenhed. Total kærestepotentiale…men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra mindet om den lille diller… Han påstår at han ikke er kikset mere, og kan en masse i sengen nu, som sjovt nok ikke har noget med selve sex delen at gøre… måske han har lært at kompensere…?

Det der er mest irriterende ved alt det her random online dating er, at det tager så hulens meget tid. Tid jeg kunne bruge på Bloggen her, for jeg har simpelthen så meget på hjerte, men som jeg virkelig føler jeg forsømmer, fordi min tlf konstant brummer med beskeder fra mænd der snupper mit fokus, og som alligevel er væk igen, så snart de har fået en god nats søvn og er kommet til fornuft.

S U K

 

Forresten! Skulle der sidde en og læse med, som har fundet en Henrik på Tinder, der matcher nogenlunde min beskrivelse, så send mig gerne en mail, så skal jeg nok bekræfte om det er ham eller ej…bare sådan så der ikke er flere der skal ud i politi tilhold eller hvad der end måtte følge med med ham.

Friendzone

Chefen og jeg har ENDELIG fået talt om hvad vi er og hvad vi ikke er. Det har været en lang proces. (halvandet år, for at være helt præcis)

Det startede med vi skrev om noget med sex, og så tænkte jeg, at nu må vi sgu få hul på bylden, jeg tager jo lissom til Smukfest lige om lidt. Så jeg spurgte ham, om han havde behov for vi lige fik defineret hvad vi er.

Han svarede at han stadig tænkte frem og tilbage. Jeg skrev jeg havde været på kaffedate dagen før, og det eneste jeg kunne tænke på, var hvor ekstremt kedelig denne her mand var, og hvor nemt Chefen og jeg har det sammen på alle planer.

Han bliver noget chokeret over jeg har været på date, og går endnu mere i tænkeboks. Han fortæller om alle de mennesker han snakker med om han og jeg. At han føler sig meget rodet når det kommer til mig. At han elsker at snakke, skrive og være sammen med mig. At jeg bringer ham så mange smil og good feeling, og at han kan sparre med mig om alt der er svært. At han synes vi kører meget i friendzone. At han ikke synes han har ret til at sige at jeg ikke må hygge mig på Skanderborg. Men at han havde fået ondt i maven over jeg havde været på date. At jeg er på lige fod med de andre få mennesker han har i sin indercirkel.

Han skriver at han er meget bevidst om, at han elsker mig.

Jeg spørger ham, hvad han fortæller de mennesker han taler med, om mig. Jeg havde regnet med hans svar ville være noget i stil med; Ja altså jeg synes du er sød og dejlig, men jeg ser dig slet ikke som andet end en ven. Istedet sendte han dette.

Ja jeg forstår sgu da heller ikke hvorfor du ikke klikker over, når du beskriver mig sådan der!

Blev pænt træt af ham! Og en lille smule ked af det… Han siger at det er inde i ham den er gal, ja no shit Sherlock, det er jeg så godt klar over det er, for jeg tænker da bestemt, at ethvert velfungerende menneske, som havde det sådan med et andet menneske, ville ikke kunne lade være med at give sig fuldt ud.

Nå, men fordøjer lige hans besked og svarer ham så. Fortæller at jeg har det på samme måde med ham, at han er unik for mig, at jeg har lyst til at ruske ham hårdt, så han måske kunne se hvad det egentlig er han har lige foran sig. Men at jeg stadig mener, at jeg ikke vil undvære ham i mit liv. Så skal vi kun være venner, så er det det vi er, og så må vi finde ud af hen ad vejen, hvordan vi hver især tackler når den anden møder en ny. For det er vi begge meget bevidste om, ikke vil blive det nemmeste i verden…

Må jeg godt have lov at være en lille smule frustreret???

Når The one that got away, faktisk godt må slippe væk

Så jeg gjorde noget godt for mig selv i går aftes!

Jeg slettede Houdini på samtlige medier og skrev efterfølgende en besked til ham om, at han aldrig nogensinde skulle kontakte mig igen, heller ikke om et år når han kedede sig igen, så skulle han bare stoppe sig selv for evigt. Fik dog også lige nævnt noget om, at jeg jo måtte konkludere at han var psykopat med et særligt drive for at såre mennesker han påstod betød noget for ham, for et normalt fungerende menneske ville aldrig behandle et andet menneske, sådan som han bevidst valgte at behandle mig.

Blev selvfølgelig mødt med tavshed…

…og dog! Houdini valgte nemlig efterfølgende at blokere mig på fb og slette mig på Tinder. Jeg skyndte mig så tilsvarende at ændre sletningen på IG til en blokering også.

Det var lidt svært lige til at starte med… han har jo altid hørt til kategorien ‘the one that got away’ men jeg kan godt mærke, at det var det helt rigtige for mig at gøre. Der er ingen grund til jeg på nogen måde stadig kan se ham på FB eller IG og nære et lille spinkelt håb om, at manden en dag får øjnene op for, at jeg selvfølgelig også er hans ‘the one that got away’. Det gavner ingen…eller det gavner ihverfald ikke mig.

Så idag har jeg faktisk ro i sjælen. Smukfest er lige om hjørnet. Jeg har lige, med verdens største overskud, mødt Mortens (luder) kæreste, hun virkede sød og jeg har absolut ingen følelser i klemme på den front, altså ift Morten – hvilken fantastisk følelse!

At bomben om kommunens underretning stadig ikke er sprunget på hans banehalvdel, det må håndteres når det sker. Jeg overvejer selv at springe den for ham…men lige nu nydes den sidste del af ferien uden forhåbentlig alt for mange flere bekymringer.

Houdini fik selvfølgelig lige ovenstående billede med som afslutning på min sviner sms … man er vel forurettet … 

Houdini

Må man gerne ind imellem få lyst til bare at råbe fuck jer allesammen! Altså ikke jer! Men alle de lorte mænd der ikke har nosser nok til overhovedet at høre under kategorien MÆND!

I forrige indlæg fik jeg lige nævnt lidt om et spøgelse fra fortiden, der var dukket op. Han har haft virkelig mange navne undervejs i vores 17 år lange on/off flirt – hans seneste og mest vedholdende navn er nu Houdini. Det er en enormt lang historie med ham. Og jeg pynter faktisk ikke på det, når jeg skriver 17 år… Det hele startede da jeg var 21 og havde overtaget 2/3 dele af min fars værtshus. Houdini var sælger fra Carlsberg. Ret hurtigt blev vi mere og mere glade for hinanden, og han kom ret ofte og besøgte mig i baren, mere end hvad der var normalt for en sælger. Som han selv siger, så sagde min far altid hvor jeg var, før han sagde Hej til ham, når han kom. Vi var ret vilde med hinanden og det var tydeligt for alle omkring os. Alle der kendte os begge, gik bare og ventede på vi officielt fandt sammen. Alligevel fik vi aldrig rigtig fundet ud af det sammen…altså vi kyssede ind imellem og jeg har også sovet hos ham, men mærkeligt nok knaldede vi aldrig. Rygtet gik pludselig på at han havde været hos sin chef og spørge om tilladelse til at date en kunde (mig) fordi han var blevet forelsket… Chefen havde sagt, at det måtte han selvfølgelig gerne, men så mistede han sit job… Han valgte jobbet, og vores flirt tog drastisk af i fart.

I de efterfølgende år var han altid med til vores fester og vi flirtede altid helt vildt. Til den ene fest, valgte han dog at gå hjem med en af mine ansatte… jeg græd absurd meget da jeg kom hjem den aften.

Så mødte jeg selvfølgelig Morten og vi fik børn og tiden gik. Morten og jeg gik fra hinanden i 2012 og i 2013 var jeg til min første Smukfest… Houdini var også med det år.

Om lørdagen fandt vi hinanden og var sammen hele den aften. Vi endte med at kysse på toppen af bakken ved Bøgescenen. Jeg husker det som det vildeste mest intense kys, jeg nogensinde har oplevet. Sådan et af de der kys, hvor man udelukker hele resten af verden og kun mærker alt ved hinanden. Vi sov sammen i telt den nat. Kyssede og pillede ved hinanden hele natten. Aftalte at vi skulle snakkes ved mandag om at ses igen. Mandag skriver vi sammen et par gange, og pludselig er der tavst fra hans side. Jeg er ret forundret og skriver flere gange til ham for at høre om han er okay…intet svar. Jeg opgiver. Ret trist over han endnu engang ikke tør tage chancen.

Sidste år i oktober får vi pludselig kontakt igen via fb. Vi skriver meget sammen, han fortæller om den fest han har i sin mave hver gang han tænker på mig og hvor meget han tænker på vores flirt der tilbage for 17 år siden. Vi aftaler at skulle mødes til kaffe. Jeg er ret spændt da vi når til den dag vi har aftalt. Op af formiddagen modtager jeg en besked fra ham om, at han er syg. Jeg svarer ham… intet svar! Kraftstejleme om ikke han laver en Houdini på mig igen – helt tavst fra hans side af. Mine beskeder til ham på messenger åbner han ikke engang.

Så for omkring en uges tid siden, så dukker han op på Tinder. Forinden er han begyndt at like og kommentere på mine opslag på IG…meget mærkeligt. På tinder swiper jeg ham til venstre (nej tak) men han bliver ved med at dukke op igen, og igen og igen – hvad fuck sker der for det?! Nå, men til sidst så kører jeg ham til højre… MATCH! WTF tænkte jeg straks. Der går ikke længe så skriver han til mig derinde. Vi skriver lidt kort frem og tilbage derinde – jeg skriver at han skylder mig en forklaring på hans Houdini tendens, og den siger han han også gerne vil give mig, bare ikke på skrift. Han nævner igen festen han har i sin mave pga mig.

Næste dag skriver han på sms. Og næste dag igen. Men der har jeg fået nok af hans forsøg på at charme mig igen. Jeg skriver til ham, at al hans charme preller af på mig, indtil han fysisk dukker op og taler med mig. Han vil gerne forklare skriver han. I tirsdags går han all in på at fortælle om at han godt ved hvor godt vi ville kunne få det sammen, han sender hjerter og smileys med hjertekys –  jeg kommenterer ikke på det, men holder mig til at svare på de andre ting, han skriver. Men jeg kan godt mærke han kommer under huden på mig igen. Til sidste skriver jeg til ham, at jeg skal til noget familie halløj i nærheden af ham onsdag (igår) og om han giver en kop kaffe når jeg kører retur. Han skriver ja.

Vi kommer til onsdag og vi skriver lidt sammen, han skriver han laver tag hos sin far og først er hjemme ved 21 tiden – fint vi ses der. Kl 19:30 skriver han at taget driller og at han og hans bror er nødt til at blive der og sove og arbejde videre på det imorgen. Jeg skriver jeg gerne vil have billedbeviser. Og så vendte Houdini stærkt tilbage med tavshed…igen…


Jeg blir så træt! Jeg ved jo godt jeg er mere værd end hans lort. Så hvorfor har den mand så meget magt over mig…hvorfor lader man overhovedet nogle mennesker have så meget magt over en? Er der nogle af jer, der også har Houdini’er i jeres liv? Hvad fuck er deres game?

Det eneste positive ved hans tilbagevenden, var at jeg fik Chefen lidt på afstand… endnu en mand der ikke kan nosse sig sammen til at finde ud af hvad han vil. Hvad er odds’ne for jeg render ind i to på een gang…

Så i dag søler jeg lidt i manglende tillid til mænd og til at der nogensinde dukker en op igen, hvor det hele er nemt, uden de store problemer og ikke mindst gengældt. Hvor puslespillet ikke føles så svært…

Chefen part 2

Sidste år havde Natalie og jeg en lidt vild periode. Der blev udforsket lidt af hvert…blandt andet sexklubber.

Tilhørende disse sexklubber er der selvfølgelig en hjemmeside hvor man har en profil, lidt a la scor.dk, bare meget mere vulgært og direkte.

Nå, men derinde møder jeg Chefen, altså på siden, ikke i klubben. Vi skulle jo faktisk bare mødes med det formål at se om vi kunne nyde hinanden seksuelt … det kunne vi!! Og det endte faktisk med vi blev ved med at se hinanden i 6 mdr.

Vi nåede aldrig til et punkt hvor vi ville introducere familie og venner. Men alligevel stak det mere og mere i mig hver gang vi var ude i offentligheden, fordi han ikke engang kunne holde mig i hånden eller være bare en lille smule kærlig. For når vi var hjemme privat, kunne han slet ikke lade være med at skulle røre ved mig hele tiden, så det hang slet ikke sammen for mig, at vi opførte os enormt meget som kæreste og ligeså snart vi kom uden for en dør, så kunne jeg få et dask på skulderen.

Det kulminerede i slutningen af Juli hvor vi havde været sammen non-stop i mere end en uge og jeg tænkte nu må han sgu da for helvede snart fortælle mig bare et eller andet om hvad han føler, og tænker om ham og mig. 

Det skete ikke. Jeg var pænt skuffet.

Dagen vi slutter, sker der det at han spørger om ikke jeg kan køre ham til en polterabend han skal til. Selvfølgelig siger jeg og tænker at det blir spændende, for så kommer jeg jo med ud til hans venner og det har han med garanti ikke gennemtænkt.

Det havde han heller ikke. Så da vi er ved at nærme os kan jeg mærke han går lidt i panik. Og da jeg parkerer foran 10 af hans venner, og han kigger panisk på mig samtidig med han giver mig verdens hurtigste tantekys og nærmest flyver ud af bilen, der tænkte jeg at det var slut. Jeg gad ikke gemmes væk længere.

30 sek efter han havde forladt min bil fik jeg den første undskyldning. Derefter kom der adskillige opkald. Jeg ignorerede dem alle. Senere blev jeg bombarderet med billeder af deres aften.

Han vidste udemærket godt han havde jokket big time i spinaten.

Dagen efter fik vi talt sammen og jeg stoppede det. Han var ikke klar på at vi skulle defineres, hvilket jeg egentlig heller ikke var, jeg ville bare gerne holde i hånd når vi var ude. Jeg græd det meste af aftenen og han drak sig i hegnet. Hvilket han ellers aldrig gjorde normalt. Han var afholdsmand fordi han gik så meget op i sin træning, så han ikke ville ødelægge det med alkohol.

Der går 3 mdr ca hvor vi kun har lidt sporadisk kontakt via sms. Efter jeg kom hjem fra Californien spurgte jeg ham om ikke han ville hjælpe med at strukturere min træning – det ville han meget gerne.

Og sådan startede vi stille og roligt med at opbygge et form for venskab igen. Dog med visse seksuelle undertoner ind imellem, eftersom vi begge stadig tænder på hinanden.

I takt med at det går dårligere og dårligere mellem FILF’en og jeg øges vores kommunikation. Og da jeg melder ud at FILF’en og jeg endelig er slut er det næsten på daglig basis at jeg hører fra Chefen igen. Dvs næsten 2 måneder nu, med en eller anden form for daglig kontakt.

Chefen selv havde været en del på Tinder dates, han fortæller at han føler han er klar til en kæreste men er også ved at være pænt træt af mærkelige kvinder. Det gjorde mig lidt glad når han fortalte om det. 

Men så pludselig for 3 uger siden spørger han mig om han må spørge mig om noget ift kvinder. Øh ja siger jeg og tænker hvad fanden kommer der nu…

Så fortæller han, at han havde datet en kvinde den gang han og jeg startede med at træne sammen tilbage i oktober. Hun havde stoppet med ham pga mig. Hun havde så vendt tilbage for omkring 2 mdr siden og de havde haft sex og hun havde meldt ud at hun ikke ville andet end det. Fint med ham. Så begynder han at date en anden kvinde, en ung en der vil have børn og hele molevitten, hende dater han i en uge, hvorefter den første kvinde pludselig kontakter ham og fortæller ham, at hun er smask forelsket i ham og vil det hele med ham. Han bliver så snot forvirret, og stopper med hende den skrukke, og går i tænkeboks i et par dage. Mere når han ikke fordi, hende den forelskede pludselig opdager han er på Tinder og flejner fuldstændig. Så Chefen mister stort set alt for hende den forelskede, fordi hendes anklager var så uberettiget.

Alt imens prøver jeg virkelig at holde den ‘nej jeg er overhovedet ikke chokeret’ maske gennem telefonen. Chefen spørger om det er okay at han fortæller mig de her ting… Jaja det er helt fint, lyver jeg. Det gjorde faktisk mere ondt end jeg selv lige var klar over det ville gøre…. Det er faktisk lidt hårdt at høre Chefen snakke om følelser for andre kvinder, når han ikke kunne vise mig de rigtige dengang…Okay jeg lyver…det er meget mere end hårdt – og det var ret heldigt han ikke stod foran mig, da han fortalte om de to andre kvinder, så havde jeg ikke kunne skjule den mavepuster det medførte at høre om dem.

Nå men han har jo så droppet begge kvinder og udbryder, at han er pænt træt af og SÅ færdig med KVINDER! Og ikke skal have noget med nogen at gøre det næste lange stykke tid. Fedt tænker jeg, så er jeg den der kvindeven, som til sidst alligevel får sneget mig ind på ham…jaja det skal nok lykkes! Vi aftaler at vi skal træne sammen i løbet af den kommende uge. Hvilket vi også gør, flere gange faktisk og samtidig bliver hans sms’er til mig bliver mere og mere direkte ift sex. Jeg tænker det er fint, jeg kan sagtens bare have et ukompliceret fuckbuddy forhold til ham. Mange ting ville blive løst på den måde = fast sex med lækker partner, ikke behøve bekymre sig om kæresteissues, ingen forventninger.

Hvorfor jeg vil have Chefen har jeg tænkt meget over… hvad er det han gør, som gør at jeg ikke kan slippe ham. Først og fremmest handler det vel om noget uforløst fra sidste år. Derudover så er han nok det mest positive menneske jeg kender og jeg har svært ved at få nok af ham, han har en meget smittende og tiltalende måde at være på. Når jeg er sammen med ham, er der intet i hele verden der ikke kan lade sig gøre.

 

Da jeg afleverer mit speciale i tirsdags er jeg helt kvæstet om aftenen, Jeg ligger på sofaen da Chefen ringer. Han er lige så kvæstet efter en hård arbejdsdag. Vi snakker lidt om hvad der er at stene i tv om aftenen, hvorefter han spørger om jeg vil komme hjem til ham og stene film sammen med ham… Øhhh jaaah… det vil jeg gerne… 

Jeg skynder mig at pakke træningstaske, for det tilfælde at jeg ender med at sove der, og vi kan tage hen og træne næste dag. Jeg skynder mig at barberer mig de mest nødvendige steder…for det tilfælde at jeg ender med at sove der… Skynder mig at skifte til noget tøj jeg ved han synes er lækkert på mig… og 30 min efter sidder jeg i min bil med Luna i røret… Jeg er lidt panikken….

hvad hvis jeg ender med at sove der????? 

 

 

Dagens Drama #7 

Så modtog denne SMS fra FILF’en den anden dag…


Og på hans fb havde han lagt dette op.


Jeg er jo ved at flyde over af nysgerrighed! …eller noget…

for gad vide om det er fordi jeg har tagget mig ind med min far på hospitalet, der bekræfter hans intuition om et eller andet. Eller måske min Update om alenetid med Ida på Halifax… uha den er svær at knække!

Eller måske er det i virkeligheden fordi Luna taggede mig i denne her


Og han så straks endelig har fået bekræftet at jeg kun var ude på at udnytte ham. (Ja det var ihvertfald ikke sexuelt!)

Hvad den mand ikke kan konkludere på – det er ikke småting!

%d bloggers like this: