Kategori: Hverdagshurlumhej

Magneten Birthe

Hvis man gerne vil møde nye mennesker skal bare anskaffe sig en vuffer, der er ikke noget så magnetagtigt som en hund…det skulle da lige være en lille nyfødt baby…

På min morgentur med Birthe imorges, mødte jeg en anden kvinde der var ude og lufte sin lille hund. Da hun kommer imod mig tænker jeg godt at her er der nok et lidt mere excentrisk menneske eksemplar. Hendes tøj gav tilsammen en fin kombination af at have ramt hele regnbuens spektre af farver, dertil en fin hat, en meget blå Fjällräv og Dr. Martens støvler. Hun var som taget ud af 1970’erne.

Hun smilede stort til mig, da vores hunde begyndte at snuse hinanden an, og viste nogle tænder der ikke bar synderligt præg af at være en hyppig gæst hos tandlægen. Vi talte sammen i ca 5 min. På den tid nåede kvinden at fortælle mig om hvilke lækre naturstier der var i området til når hunden skulle luftes (som jeg ihærdigt prøvede at forklare hende at jeg allerede kendte eftersom jeg var vokset op i nærheden). Hun var forfatter, 44 år, havde arbejdet i en vuggestue, kunne dog ikke selv få børn, men passede gerne sine veninders, for hun elskede jo børn. Hun fortalte om alle de arrangementer man kunne komme med til i området. At hun ikke selv havde deltaget endnu, fordi hun ville helst afsted med nogen hun kendte, da hun led af social angst. Hun havde desuden diabetes, så hun levede sit liv efter et skema, så alt var opdelt i hvornår hun skulle spise. Og derfor var turene med hunden også planlagte, medmindre manden gik med den. At der engang havde været en ‘hundeklub’ hvor folk med hunde i området kunne mødes og gå ture sammen, men det var blevet droppet. MEN man kunne jo altid starte det op igen selv….?

Hele vejen igennem følte jeg denne her ensomme kvinde, der i den grad rakte ud efter at få stablet noget socialt på benene og gerne ville hverve mig til projektet… Hun stoppede dog sig selv, da hun hørte jeg havde fuldtidsarbejde, tre børn og hunden havde hun jo mødt. Så hun konstaterede hurtigt, at jeg da vist også havde hænderne fulde.

Der findes mange spøjse mennesker i verden…og man kan ikke hjælpe dem alle sammen…vel…? …selvom det måske bare handler om en hundelufterklub…

 

når man vil have fjernet en tatovering

Såehm jeg har jo denne her tatovering nede på fissen…eller skambenet er nok mere præcist. Det var en stjerne – en ret flot stjerne engang…dér for 17 år siden da den blev lavet og alting var helt stramt stadig.

Så skete der det at jeg valgte at få nogle børn, og især nr tre lavede virkelig store skader på både min mave og min tatovering. Mit maveskind blev helt mormor blødt agtigt med en masse strækmærker og mine mavemuskler gad sgu ikke rigtig finde tilbage til hinanden igen, lige meget hvor mange maveøvelser jeg lavede.

Tatoveringens tynde fine stjernestreger valgte flere steder at dele sig i to, så den mistede virkelig også noget at sin finesse.

Og så valgte jeg jo for næsten halvandet år siden, at få syet mine mavemuskler sammen og få fjernet så meget af mormorhuden som kunne lade sig gøre. Der røg næsten 1 kg! Hvilket var ret vildt, taget i betragtning af at jeg kun vejede 64 kg dengang.

Nå, men i den proces blev halvdelen af stjernen så også skåret væk. Min intention har hele tiden været at få resten af den fjernet med laser behandling. Men når man så får en kæreste, som egentlig er ligeglad, så får det lige pludselig ikke så stor betydning. For ikke at snakke om, at sådan en laser affære jo ikke er heeeelt omkostningsfri.

Men så opdagede jeg at Cosmo laser- og skønhedsklinik havde tilbud i januar på præcis fjernelse af tattoveringer. Arhmen SÅ var det jo bare afsted med mig. Og det var så i torsdags at jeg fik min første behandling. Og jeg må sige, jeg havde virkelig forventet at det gjorde 20 gange mere ondt end det gjorde. Men måske det også var fordi det var på så lille, men selvfølgelig ømfindigt, område, at jeg ikke syntes det var uudholdeligt. Det var overstået på to minutter – langt hurtigere end det tog at lave tatoveringen i sin tid. Arh okay, jeg indrømmer – det nev lidt da laseren skulle brænde den nederste spids på stjernen, som befandt sig et par mm over min fisserevne, der holdt jeg vejret i et par sekunder.

Til at starte med var området der havde fået med laseren helt hvidt og jeg kunne snildt forestille mig hvordan det kommer til at se ud, uden den halve stjerne under mit ar på maven. Det bliver så fint!

Efterfølgende er det selvfølgelig blevet rødt og skal smøres med den 690 kr dyre mirakel creme, de fik mig prakket på, men jeg kan allerede nu se en fin opheling og krydser fingrer for at jeg ikke skal have SÅ mange behandlinger for at få den fjernet. Det bliver trods alt 1300 kr hver gang…suk…

Men processen er i gang, og jeg er knap så nervøs for at vise mig selv frem nøgen til den lækre læge om en uge.

vagina girl code

den næste dør…

Såehm…. med frygt for at forarge jer alle sammen…så er der jo som tidligere nævnt dukket flere åbne døre op… Og her er hemmeligheden bag dør nr 2.

Natalie og jeg kyssede jo til sommerfesten med vores arbejde i september, ligesom vi kyssede med et par stykker mere af det kvindelige køn.

Det har så udviklet sig til, at vi er blevet enige om at udforske vores grænser lidt mere. Ikke med hinanden…endnu…Men via en sexklub.

Ingen af os, gider egentlig ikke rigtig, alle de der indledende datingforløb, hvor man skriver sammen i lang tid via en datingside, så snakker og/eller mødes man og opdager kemien alligevel ikke var der. Datinghelvede kan vi også kalde det!

Og egentlig havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg overhovedet havde lyst til at møde nye mennesker allerede efter mit brud med A, og ovenpå sådan en diskus prolabs havde jeg sørme heller ikke lige tænkt at sex var muligt før om 6 mdr. (Hvilket jeg i øvrigt var ved at få en mindre depression over).

Men så blev jeg, faktisk via Husaren, introduceret til denne hersens sexklub, som jeg ikke kan afsløre navnet på – for man kan åbenbart blive bandlyst fra at komme der, hvis man taler om den med andre mennesker. Altså med folk der ikke kommer der. For der kommer åbenbart også kendte mennesker der, som selvfølgelig ikke vil afsløres. Og det ville sgu være så ærgeligt at blive blacklistet allerede inden vi har været dernede. Jeg kan afsløre at den ligger i Kbh. Og Natalie og jeg har planer om at besøge den til januar. Må sgu lige have lidt mere styr på den ryg, inden jeg kaster mig op på korset haha.

Umiddelbart har vi bare planer om at lure klubben og ikke mindst menneskerne ud, den første gang. Men det i sig selv er jo også ekstremt grænseoverskridende!

Vi har oprettet hver vores profil på klubbens side, og er begge blevet fuldstændig spammet lige siden. Nogle af dem der skriver er selvfølgelig bare et ‘hej’ ligesom på en almindelig datingside – dem gider jeg jo ikke engang bruge tid på. Men så er der også dem, der formår at skrive så forførende, så jeg ville ønske jeg kunne mødes med dem i klubben med det samme. Det er simpelthen så frit et univers derinde. Intet er forkert at have lyst til – det er fantastisk! Og utroligt nok er størstedelen af dem der har skrevet, ufattelig lækre, både de mandlige og kvindelige af slagsens. Den havde jeg faktisk ikke helt set komme. Havde jo nok en fordom om, at størstedelen var gamle og måske gifte mænd der kom sådan et sted. De er der selvfølgelig også, men de er sgu hotte samtidig!

Jeg har i min profil skrevet at jeg er ‘Bi-nysgerrig’ og til mild dominans, hvilket jeg jo fornylig har fundet ud af, er mega frækt. Vidste det jo nok godt inderst inde, havde bare ikke mødt en mand der mestrede rollen endnu. Før Husaren. Morten havde det dog også i sig – han mestrede det bare ikke helt da vi var sammen. Har selvfølgelig også uddybet, at jeg IKKE er til tis-og-lort sex, den del har jeg stadig til gode at forstå hvordan det kan været frækt. Og spermcontainer er jeg heller ikke – for ligesom at udelukke de mænd, der tror at det hele handler om Duracell-sex indtil de kommer, uden at give noget nydelse retur. Den slags mænd har jeg allerede haft rigeligt bekendtskab med i mine unge dage. Ind/ud Ind/ud – shit det er kedeligt!

Nå, det var så dør nr 2…jeg glæder mig til at fortælle mere om dén udvikling også – det er SÅ spændende!

Og en ekstra lille sjov anekdote til hele denne her nye side af migselv – det er at en af Husarens kollegaer, som han også har introduceret til klubben, begejstret havde vist Husaren mit profilbillede i går og spurgt om Husaren havde set ‘hende her’. Husaren havde bare smilet og ikke rigtig sagt noget, velvidende at han udmærket godt vidste at det selvfølgelig var mig…selvom jeg naturligvis er ‘hovedløs’ derinde. Skal sgu ikke sådan uden videre genkendes uden jeg er tryg ved folk. Jeg spurgte i øvrigt om de ofte diskuterede profiler med hinanden, ‘nej det var første gang…’

Fast and furious 0,5

  
Så det her har været min primære udsigt de sidste 6 dage – er der noget mere deprimerende end det? 

Fremgangen idag har dog været, at jeg har skiftet talerstolen ud med krykker. Og for dem der ikke ved hvad en talerstol er, så er det sådan en høj udvidet form for rollator, hvor man kan hvile sine albuer på og holde fast i sådan to håndtag der ligner at køretøjet har horn. Hvis man er liiidt friskere end jeg, så er de ret sjove at køre hurtigt i, man skal bare holde i hornene, sætte af, som på et løbehjul, og så sætte begge ben op på understellet! 

Nå, men mellemleddet mellem en talerstol og krykker havde været en rollator – men der satte jeg altså grænsen! Og i mange andre sammenhænge kan det bestemt også være en fordel at springe mellemleddet over. Så det gjorde jeg også her. 

Og jeg suser afsted på mine nye krykker… Eller … I ved… Øhm hvis I har set sådan nogle amerikanske straffefanger med lænker mellem fødderne, omtrent så små skridt tager jeg – men jeg tager dem tilgengæld hurtigt i rap lige efter hinanden. På krykker. Nogle gange hænger gummiet på krykkerne fast i gulvet – det er som om mine arme ikke helt har luret teknikken endnu om at huske at løfte dem højt nok inden jeg prøver at placere dem på ny. 

Belønningen bliver forhåbentlig 1 eller 2 timers orlov imorgen hvor jeg kan komme ud og spise frokost med familien. Altså børn og børnenes far – Morten. Som BTW er et pragteksemplar af den allerbedste version af sig selv han kan være, i øjeblikket. Hvilket jeg bestemt må fortælle mere om en anden dag! 

Men nu står den på seng…eller ihvertfald at sove – sengen er jeg jo i det meste af tiden. For det har været en lidt hård dag på den psykisk udmattende måde pga A, som er gået fuldstændig bananas henover de sidste 9 timer – priser mig lykkelig for at han ikke ved hvilket hospital jeg ligger på. 

Mere om det imorgen for nu virker morfinen … 

Madonna


Jeg har været til Madonna koncert i Herning med Louise! Noget vi har haft planlagt siden i sommers. Vi har altid været fans, på den der kontrollerede sobre måde, ikke som skrigende og hysterisk grædende fans. Og nu har vi endelig set hende live. Shit en optur!!  Og for ind i helvede hvor er hun bare stadig den sejeste kvinde på jord! Kvinden er 57 år og vælter stadig rundt i 15 cm hæle som om de var hjemmesko. Hun dansede selvfølgelig ikke lige så meget som da hun var yngre – det lod hun nogle ret så veldrejede kvinder og mænd om.

Efter koncerten gik vi ned af hvad jeg tænker er en slags Herning Hovedgade(?) og fik en øl på en irsk/scotsk indspireret bar. Der var flere der havde fået den samme idé – det var simpelthen så hyggeligt!

På et tidspunkt går jeg på toilettet og kommer ind af døren samtidig med en mand kommer ud imod mig. Han kigger mig intenst i øjnene…længe…med et flirtende smil på læben, jeg smiler tilbage og jeg får med det samme en længe glemt følelse i maven. Han er en pæn mand. Og virker også lidt bekendt uden jeg kan huske hvorfra. Vi går forbi hinanden – han ud i baren og jeg ind på toilettet. Da jeg kommer ud igen, sidder han i baren lige over for toiletterne og holder igen mit blik med et flirtende smil. Jeg gengælder hans blik. Jeg flirter… (!)

Jeg går tilbage til Louise og vi falder i snak med nogle kvinder i start 50’erne – de er SÅ søde. Den ene er gift, den anden single. Mændene flokkedes om sidstnævnte – hvilket er helt forståeligt. Hun er en velholdt 51 årig, jeg ville selv have skudt hende til at være 10 år yngre. Og vil dø for at se ud som hende om 15 år!

Den anden kvinde er gift med en 13 år yngre mand. Hun får julelys i øjnene og hendes stemme bliver helt blød, når hun taler om ham. De har været gift i 10 år…! Hendes mand er kvindernes lift hjem. Han ringer lidt efter for at fortælle, at han er ved at være der og den gifte kvinde er lige ved at smelte ned af stolen mens hun taler med ham. Louise og jeg er rykket helt tæt på hende for at høre hende fortælle om ham. Vi er fuldstændig betaget af hendes lykke. Hun spørger ivrigt om vi vil se et billede af ham. Selvfølgelig vil vi det! Han er en ganske almindelig mand – ikke en jeg selv ville vende mig om efter (ikke lige som toiletmanden lidt før), men måden hun beskriver ham på, får os alle til at smile forelsket til billedet på hendes tlf.

Jeg har aldrig beskrevet A på samme måde som hun beskrev sin mand til os…. Han fangede mig med helt igennem fantastisk sex, som omvendte mig hver gang jeg var i tvivl. Skræmmende som sex kan føles som et drug, man er nødt til at have et fix af med lidt for jævne mellemrum.

Kvinderne blev hentet og toiletmanden gik med sine venner, han havde fokus på mig hele vejen ud af baren. Og jeg nød det. Jeg kom i øvrigt i tanke om hvem han var lige inden han gik…efter adskillige bargæster ville have taget selfies med ham…. hvilket gjorde at jeg godt kunne forstå han gik – det må sgu være hårdt at være et kendt ansigt, når man bare gerne vil ud og have en stille og rolig øl med sine kammerater.

Næste morgen, på vej ned til morgenmad på hotellet, var han der igen. Med øjne der spottede mig med det samme jeg trådte ud af elevatoren.

Fik sommerfugle i maven – velvidende at A og jeg senere samme aften skulle have en snak om hvordan vi kommer videre i vores forhold…

Suk

Hverdagsproblemer #2

Og som om min forkølelse ikke forårsagede nok problemer med alt det ufrivillige tisseri.

Så står jeg i Netto og skal handle (nå ja what else?!) og hører lydbog samtidig. Ved grøntsagsafdelingen står en forholdsvis attraktiv mand bag ved mig og er ved at finde grøntsager til sig selv, da jeg vælger at snøfte op… og min næse på den mest indiskrete måde vælger at proklamere, at den har en busser på tværs!  Meget højlydt udsender min næse den mest pivende lyd, udstrukket til hele snøftets længde – det var ikke bare sådan en afslutningsvis piven – nejnej! Fra start til slut højlydt -ikke til at tage fejl af- pivelyd, som jeg snildt kunne høre henover lydbogen, der kørte direkte i mine ører.

Dum som jeg er, snøfter jeg prompte op igen. Arhmen hvor dum har man lov at være?!Hvorfor skal jeg altid lige dobbeltjekke alting!

Vælger at lade være med at vende mig om og kigge om den attraktive mand bag ved mig, ligner en der har hørt min lille koncert. Skynder mig videre til mælk og brød. Hvor jeg så gentager forestillingen foran en af Netto’s unge medarbejdere….!!

Videre til Kleenex!

 

Hverdagsproblemer

Der var engang, hvor jeg kunne være snothamrende forkølet, med voldsomme richterskala hosteanfald hvert andet minut UDEN at jeg småtissede i bukserne hver gang!!

Tænk at det værste ved en forkølelse nu, indebærer sjattisseri, bare fordi jeg har fået 3 børn! Så skal man åbenbart også lige straffes med periodevis inkontinens – som om strækmærker og sløje bryster ikke var rigeligt! (okay jeg har fået fixet mine – så de er heldigvis knap så sløje mere) But Still !!

Jeg har hostet så meget i nat, så jeg har skiftet trusser 3 gange, og det er vel at mærke efter, at jeg i forvejen havde lavet en solid ‘ble’ af toiletpapir. Og hver gang jeg kunne mærke et større hosteanfald var på vej, løb jeg ud og satte mig på toilettet – så var der ligesom styr på tisseriet. Det vilde er, at selvom jeg presser og presser til den allersidste dråbe er kommet med ud, når jeg så rejser mig, tager trusserne på og hoster et lille host, så kommer der alligevel mere tis ud! Jeg forstår det ikke! Jeg kunne med egen kraft ikke selv presse mere ud, men med et host oveni, så er der åbenbart altid mere i beholderen…suk!

Pludselig er det måske ikke helt så skidt at A kom til at købe Tena i stedet for trusseindlæg sidst jeg betroede ham så vigtig en opgave, som at købe ladies products til mig. Men det er simpethen SÅ grænseoverskridende, at skulle tage hul på den pakke. At den ligger i sommerhuset, gør det selvfølgelig unægtelig også noget nær umuligt at benytte sig af.. før jeg selvfølgelig kommer derop senere i dag.

Jeg indrømmer gerne at jeg glemmer at lave mine knibeøvelser. Jeg husker det kun i situationer som nu, hvor jeg er forkølet og igen døjer med problemet. Eller sidst jeg sad omkring toiletkummen og ørlede…og samtidig tissede ned af mine ben – Der er virkelig uanede kræfter på spil, når man kaster op! Og når jeg uforberedt kommer til at nyse, og ikke når at knibe sammen inden. Nå ja, eller når jeg løber – dér går det helt galt. Så det er jeg stoppet med. Der er selvfølgelig også ungernes trampolin, som de ind imellem får mig overtalt til at hoppe på, der får mit underliv til at føles som om det ryger med ud, ved hvert eneste hop – samtidig med jeg selvfølgelig lige selvvander mine trusser. Trampolinhopning er derfor også holdt på et minimum. I øvrigt gælder samme problem når datteren gerne vil dobbeltsjippe med mig…jeg fortæller hende at min ryg ikke har godt af alt det hoppen, hvilket den heller ikke har…meeen….

Så i dag står den på  knibeøvelserknibeøvelserknibeøvelser…og som nok er den mest kedelige træning ever.

ugh animated GIF

 

%d bloggers like this: