Kategori: Hverdagshurlumhej

Jeg vil gerne bede om en envejsbillet til 2017

Tænk at der næsten er gået 2 mdr siden min usa tur…

Jeg tænker stadig meget på Frisøren og hvor vildt det var at vi fik så mange følelser for hinanden på så kort tid. Men jeg er også meget bevidst om, at hele kulissen var så meget anderledes end den dagligdag jeg har herhjemme, så selvfølgelig var det muligt at vi faldt pladask for hinanden. På en ferie, ovenikøbet en ferie uden børn, er man fri! Fri fra ansvar, fri fra arbejde, fri fra alle de daglige gøremål man vælter rundt i hver eneste dag herhjemme. Det var fuldstændig som at være 19 igen. Alle muligheder var åbne.

Havde jeg mødt Frisøren herhjemme, eller havde jeg været amerikaner og boet derovre med børn og et arbejde osv, så havde det nok ikke udviklet sig som det gjorde. For når man skal have et nyt forhold til at udvikle sig, så er man i fuldstændig fornægtelse, hvis man tror at alt det praktiske ikke spiller en rolle for hvor godt denne udvikling kommer til gå. Frisøren og jeg skulle i så fald have taget hensyn til børn og madpakker, og ekskærester, skiftende arbejdstider (for mit vedkommende), generelt praktisk ting HELE tiden. PLUS vi ville hele tiden passe på, ikke at udlevere os selv for meget, vi ville spille efter spillets regler.

Men istedet oplevede vi følelsen af at være 19 igen. Uden forpligtelser. Uden hensyntagen til alle de ovennævnte forstyrrende elementer.  Og uden frygten for at komme til at udlevere os selv for meget og for hurtigt, for vi havde simpelthen ikke tid til at passe på. Det var nu og her alting skete, for vi vidste begge to at vi havde begrænset tid sammen. Så ingen af os holdt noget tilbage af frygt for at overskride nogle usynlige grænser, vi ikke havde fået afdækket endnu. Det var fantastisk! Og selvom det har været så ekstremt hårdt at være hjemme med alt det praktisk igen, uden forelskelsen, uden Frisøren, kun sure madpakker, dumme ekser og med erkendelsen af, at Frisøren og jeg aldrig ville kunne få det til at fungere som langdistanceforhold, så ville jeg ikke være foruden. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle opleve den form for forelskelse igen. Hvilket nu, nok også har sat mine standarder urealistisk højt for hvordan den der forelskelse skal og bør føles som. Hvilket jo egentlig ikke er skide smart vel, for så kan jeg jo kun blive skuffet.

Vi skriver stadig sammen ind imellem, Frisøren og jeg, men på venskabs basis nu, hvilket gør det noget nemmere at komme videre. Og jeg har faktisk også været på et par dates for ligesom at skubbe lidt til processen, men har måtte erkende at jeg nok lige pt ikke er helt klar på de der mænd, plus jeg har så sindssyg meget andet om ørerne, så jeg slet ikke ved hvordan og hvornår jeg overhovedet skal få presset en mand ind nogle steder.

Jeg har jo købt rækkehus, ungerne og jeg flytter mellem jul og nytår! Jeg prøver ihærdigt at forberede de tre krapyler på at jul ikke bliver helt som det plejer i år. Forestil jer en flyttekasse og en madras unger… Måske vi er heldige at vi kan invitere os selv hjem til min far…jeg håber! Men han snakker også ivrigt om at købe en flybillet til varmere himmelstrøg, suk hvad blev der af juletraditionerne i min familie!

Så skal vi til Bali i januar, mig og ungerne. Den tur var planlagt for længe siden, og det der huskøb er så kommet lidt på tværs midt ind i det hele. Så jeg skal have sat min gamle lejlighed i stand, det nye hus skal gerne lige løbes over med en pensel, så har jeg lige to arbejdsweekender i træk, den til nytår og den ugen efter, og så skrider vi til Bali. Jeg ved ikke lige hvornår vi skal nå at komme på plads… Februar måske… Nå ja, og jeg er fucking stadig heller ikke færdig med mit speciale. Det har jeg også en urealistisk idé om, at jeg da lige kan nå at få skrevet færdigt inden vi flytter… Who am I kidding?!

Og Nå ja igen, jeg har sgu da også fødselsdag midt i næste måned… og ungerne har en sjov forventning om at den da skal fejres. De forstår endnu ikke helt konceptet om at ældre ikke altid er sejere…suk… 38… hilfe… !

Alt dette samtidig med at jeg er i fuld gang med at fuldføre min intention om at til sommer 2017, der skal jeg stå snor lige…

FOKUS er mit nye motto…. Fokus på at alt kun kan blive nemmere når vi rammer 2017..ikk… 

Når udbetaling danmark pisser på min sukkermad

Jeg har idag råbt af en dame i telefonen fra Udbetaling Danmark. Er ikke helt så stolt, men hun fortjente det fandeme!

Det startede med at jeg i eftermiddag fik et brev i e-boks vedr. en sagsbehandling om at jeg ikke havde betalt pasning for mine børn og dermed blev trukket i børnepenge her den 20.juli. Det drejede sig om 410 kr – ikke alverden nej, men da jeg har i forvejen, de sidste 4 mdr, har fået breve fra udbetaling danmark om at jeg har tjent for meget, og de dermed har trukket mig i boligsikring i lige så lang tid, så var det her altså dråben. Især fordi det har føltes noget så uretfærdigt at de har trukket mig. For det der har gjort at jeg har tjent for meget var, i juni måned fordi jeg fik min 6. ferieuge udbetalt fordi jeg ikke havde brugt den – det sker så ikke i år. I maj måned var det fordi jeg fik feriegodtgørelse, den kan jeg vidst ikke rigtig ændre på i næste ferieår, og i marts/april var det ganske rigtigt fordi jeg havde arbejdet ekstra vagter. 3 ekstravagter for at være præcis. Og grunden til jeg ved det er præcis 3 vagter er fordi jeg normalt aldrig har overskud i mit meget pressede børnedeleordningsprogram, til at tage ekstra vagter. Men jeg fik mine børn passet og arbejdede ekstra … fordi en familie var ved at miste deres 13 årige datter, og hver gang de skulle forholde sig til et ukendt sygeplejerskeansigt, røg de så meget længere ned i deres krise, så jeg simpelthen ikke kunne få mig selv til bare at gå hjem og holde weekend. Udbetaling Danmark er selvfølgelig pisse ligeglade med hvorfor jeg har arbejdet ekstra. Det er bare mig, der synes det er uretfærdigt, at jeg som det mindste ikke kan få lov at tjene det ekstra, når nu jeg prioriterede at være der for nogle andre på bekostning af mine egne børn. Penge er selvfølgelig ikke alt, de er bare rare at have, og jeg ville uden tvivl gøre præcis det samme for en anden familie, skulle jeg havne i samme situation igen på mit arbejde.

Nå men jeg ringer så til udbetaling danmark. Og set i bakspejlet burde jeg måske lige have trukket vejret en gang eller to, måske ovenikøbet løbet en lang tur, inden jeg tastede nummeret. For mit hjerte hamrede så hårdt i mit bryst i bar arrigskab, så jeg var klar til at råbe allerede i det der var en stemme i den anden ende. Jeg forklarer meget speedet, damen i den anden ende, hvad sagen drejer sig om og at jeg ikke kan forstå det, når nu der er blevet trukket til institution hver måned nærmest forevigt, at der nu pludselig er en sag, som jeg ikke er blevet inddraget i før nu. Damen i den anden ende kan oplyse mig om at hun ihvertfald kan se jeg mangler at betale 14 kr i marts og så er der et andet beløb her i juli…blablabla… WTF?!?

Jeg siger: hvordan kan det være at jeg mangler at betale når I selv trækker beløbet direkte ud af min konto via pbs.

Damen: ja det er jo nok fordi der så ikke har været nok

Mig: Hvad mener du, når du siger der ikke har været nok?

Damen (nedladende): Ja altså så har du nok ikke haft nok penge på kontoen

Mig (råbende): Når nu jeg fortæller dig at I selv trækker beløbet hver måned, gider du så godt forklare mig hvorfor jeg nu bliver trukket i mine børnepenge?! OG JEG HAR NOK PENGE PÅ KONTOEN!

Damen (råbende): Du skal ikke råbe af mig! Jeg stiller dig videre!

Mig (med puls 220): Hvad!! Hvorfor det?

………ventetone…. Så vender damen tilbage – hvilket hun må have hadet

Damen (med tydeligt sammenbidte tænder): Hende du skal snakke med er lige optaget.

Mig (stadig stiktosset og med puls 220): Hvorfor stiller du mig videre?

Damen: Så du kan få forklaret hvad der er sket. Du vil blive ringet op.

Samtalen slutter med et meget ophidset standard ‘tak’ og ligeledes sammenbidt ’selv tak’ fra damen.

Mit enorme problem med denne samtale er, at damen pr automatik gik ud fra at jeg var et socialt tilfælde uden penge på kontoen, og det var derfor jeg var blevet trukket i børnepenge. Hun ikke så meget som overvejede at undersøge nærmere hvad der var sket siden jeg havde fået sådan et brev. Og selvom jeg havde været et socialt tilfælde uden penge på kontoen, så skal man sgu stadig tale ordentligt til folk, som ringer ind for at få svar på ting som kun de ved noget om.

Jeg blev ringet op en time senere. Her var jeg faldet lidt til ro…og alligevel ikke helt. Det viste sig at efter de er gået over til at månedsberegne/efterberegne hvad folk skal have i støtte, så er der naturligvis gået ged i systemerne. Intet overraskende i det. Så i virkeligheden drejede det sig kun om de skide 14 kr, som de et eller andet sted har glemt at hæve børnenes institutions plads med fordi jeg har tjent for meget tilbage i første kvartal. Ergo – fejlen ligger hos dem. Hvilket bringer mig tilbage til damen. Hvis de i udbetaling danmark ved, at de pt døjer med forkerte udbetalings problemer hos en masse mennesker, for det fik jeg nemlig at vide under andet opkald, så forstår jeg slet ikke damens umiddelbare konklusion, at fejlen selvfølgelig lå hos mig.

Dame 2 fik forklaret hvorfor jeg havde råbt af hendes kollega, sagde desuden til hende at hun gerne måtte give Dame 1 en undskyldning (hvilket jeg bestemt ikke fik sagt med overbevisning i stemmen) og at hun samtidig gerne måtte fortælle hende, at hun nok fremover skulle overveje hendes måde at tiltale folk på.  Dame 2 gav mig ret i, at det var upassende og hun ville gå videre med det.

Her et par timer senere, er jeg stadig lidt oppe og køre over Dame 1 – hens dette indlæg, jeg var simpelthen nødt til at komme af med min vrede. Også fordi jeg nu skal til at forholde mig til min egen forudindtagethed om, at folk der sidder i kommuner og fx udbetaling danmark, er magtsyge mennesker der nyder at kunne sidde på deres kontor og styre hvad folk får, eller ikke får, udbetalt. Jeg hader den følelse af, at man skal prøve at være venlig og beherske sig i tlf, hvis man vil have noget igennem sådan nogle steder, fordi ellers har de magten til at gøre alting meget mere besværligt for en.

Jeg var så helt uden selvbeherskelse i denne situation… spændende om jeg er blacklistet næste gang jeg har brug for at ringe til udbetaling danmark 😉

 

Jeg har syndet…

i min ferie…

  • jeg har lige spist de sidste Karen Wulff kager efter børnene er gået i seng. Imorgen når en af dem spørger hvor de sidste er blevet af, har jeg tænkt mig at sige, at det er en af de andre børn der har spist de sidste. Jeg ved de aldrig bliver sådan rigtig utilfredse, så længe det er en af deres egne, der har spist det sidste af noget godt – på den måde er det virkelig børnene mod de voksne, den voksne, herhjemme.
  • jeg drak nesquick kakao om aftenen mens vi var i sommerhus, skjult i et kaffekrus, selvom jeg sagde til ungerne at det kun var til morgenmaden. (til mit forsvar falder mit blodsukker altid voldsomt kl 22, og jeg kunne ikke spise mere af den jordbærtærte jeg havde lavet, uden det ville fremstå meget tydeligt for ungerne, hvem der snackede mest på den ferie)
  • jeg bildte min næsten 11 årige datter ind, at der var kaffe i min Gelatte Superior med karamel fra Baresso, på færgen hjem fra Jylland, for ellers ville jeg have hende hængende på nakken hele tiden, fordi hun altid vil smage min mad eller drikke. Og gerne flere gange. Det er vel tilladt som forældre at have bare lidt lækkert for sig selv, bare ind imellem, uden man skal dele med sine børn hele tiden? jaja jeg ved godt det er lidt selvmodsigende, taget de to første synder i betragtning – men forældre ved hvad jeg snakker om. Det handler om lovligheden af ejerskabet.
  • til gengæld har hun fået lov at smage min Mookai…adskillige gange.
  • jeg glemte at tømme fryseren i vores lejede sommerhus. Jeg fortalte selvfølgelig udlejningsstedet om de glemte ting, som de ville være så søde at fjerne. Men det nager mig stadig at jeg glemte den pose ærter, en pakke SunLolly og to pakker smør. Mad skal ikke gå til spilde, og slet ikke mad jeg har betalt for!
  • jeg fortalte til gengæld ikke udlejningsstedet, at jeg var kommet til at ramme en udendørslampe med min bil, da vi forlod huset. Min bil blev heldigvis ikke skadet, og jeg kunne ikke huske hvor skævt lampen havde stået inden… der er nok ingen der lægger mærke til noget…
  • jeg var så liderlig den ene morgen i sommerhuset, så jeg var nødt til at få lettet trykket so to speak under dynen 3 gange, mens Magnus (min mellemste) lå på gulvet og legede med Birthe. Hurra for at man som kvinde ikke har en kæmpe diller der skal bevæges op og ned under sådan en dyne. Knap så nemt at skjule. Mænd kan selvfølgelig bare gøre det i badet, i fred og ro… det trick har jeg desværre aldrig rigtig mestret.
  • i al skammelig hemmelighed, var jeg nervøs for at folk vi mødte i Skagen, og på turen frem og tilbage, troede at Ida’s veninde også var min datter… pigen ligner seriøst en forvokset hamster med forråd nok i kinderne til at overleve til næste sommer. Når ungerne skulle lave deres mest fjollede ansigter til et billede, var hendes at lave basun kinder (!) mixet med duckface mund. Hendes øjne forsvandt næsten helt, i den proces. Til hendes fordel vil jeg dog gerne fortælle at pigen har det mest smittende grin jeg længe har hørt.
  • jeg havde optimistisk planlagt at jeg skulle læse, og forhåbentlig skrive, en hel del på mit speciale om aftenen i Skagen… jeg har absolut INTET lavet. Overspringshandlinger er i fuldt flor for tiden.

Houston we have a problem

MEN! måske har jeg fået løst det. Wuhu!

I var jo så søde at skrive mails til mig efter mit sidste indlæg  TUSIND TAK FOR DET!! og selvom jeg virkelig ikke er skide teknisk på en computer, så tror jeg måske det er lykkedes mig at få slået noget fra, så man nu igen kan kommentere herinde. Hvilket jeg jo helt personligt er allermest glad for at I gør, hvadenten det er positivt eller negativt, så er det faktisk fedest når I gider komme med jeres besyv på det kaos (yes – og her hentyder jeg desværre til mit liv) jeg til tider smækker op herinde.

Nå!

Weekenden står for døren. Personligt skal jeg en uge til Skagen med alle mine unger plus et ekstra barn, Ida har en veninde med, tænkte det formentlig ville være givet godt ud, fremfor at skulle høre på hende en hel uge om at hun ikke havde noget at lave, fordi hendes brødre lige pludselig er blevet meget små, i forhold til den hast hun har med at blive større. Help me please! og hun af den årsag nu ikke kan finde ud af at lege med dem længere. Hun bliver 11 om en måned, hvem sagde præteen?? Derudover er der noget der tyder på vejret bliver som Danmark er oftest – ustadigt med regn, måske sol med skyer…det skifter lidt afhængigt af hvilken vejr app man bruger. Jeg har aldrig været i Skagen før, så har travlet internettet for aktiviteter vi kan lave hvis vejret virkelig har tænkt sig at modarbejde os, men det er faktisk ikke så nemt at finde ud af hvilke aktiviteter der er et must og hvilke der måske bare er sådan lidt bobbob og dermed kan udelades og samtidig spare mig for en masse penge.

Er der nogle af jer der kan anbefale steder der bare skal ses og opleves i nærheden af Skagen?

Og på denne måde får jeg også lige endnu engang testet om I rent faktisk kan kommentere eller om jeg bare har knoklet forgæves for at lede efter fejlen på siden. Jeg krydser fingrer…

Om ikke andet, så rigtig god weekend til jer, jeg håber I skal til varmere himmelstrøg, så er jeg gerne den der er misundelig herhjemme.

 

ALT for mange tegn på at jeg er ved at blive gammel

  • Når jeg skal have tilløb for at rejse mig fra sofaen. Nogle burde opfinde en sofa med indbygget katapult…
  • Når jeg lægger øjenskygge og øjenlåget ligesom bare følger med penslen
  • Når min eyeliner over øjet i løbet af dagen har kopieret sig selv op under øjenbrynet – det er altså bare ikke pænt!
  • Når min epilator gentagne gange pludselig bider sig fast i min hud og nu ikke længere kun hårene. Piv iøvrigt !
  • Når jeg er ude for at købe ny hovedpude og alvorligt overvejer om jeg skal købe en af dem der former sig efter ens hoved og nakke…bare sådan for at komme future nakkeproblemer i forkøbet.
  • Når jeg prøver at tage et frækt selfie liggende på siden i sengen og når jeg så efterfølgende kigger på billedet, opdager at mit nederste øjenbryn/øjenlåg nærmest hænger ned på puden. Delete Delete Delete!
  • Når ens veninde per automatik tror man har lagt et filter over et nyt selfie for at skjule rynker. (Så teknisk er jeg overhovedet ikke! – men vil da faktisk vældigt gerne vide hvordan man får sådan et filter på…bare sådan til fremtiden…)
  • Og når ens anden veninde med det samme spotter hvor ens ansigt er begyndt at hænge lidt, inden man overhovedet selv er begyndt at lufte sin egen opfattelse af det. (Hun fik selvfølgelig en lammer – den var fortjent!)
  • Når jeg sidder ved aftensmad bordet med ungerne og Ida spørger mig hvad jeg samlede på som barn og jeg svarer ‘Brevpapir’ og hun kigger på mig øjenbrynene helt oppe i hårgrænsen, fordi hun overhovedet ikke aner hvad det er. Og da jeg så prøver at forklare hende at jeg brugte det til at sende breve til mine pennevenner, bryder hun sammen af grin henover bordet. ‘Skrev man så og spurgte om nogen kunne lege og så ventede man flere dage på de skrev tilbage?, var det så ikke for sent at lege?’ 
  • Og iøvrigt lige måtte forklare hende hvad fidusen er med de der frimærker.
  • Når en ældre dame henvender sig til mig i Netto og spørger mig om hvordan man laver Sommersalat – om det er rygeost man kommer i??  Øhhh?!? How the fuck should I know?
  • Når en 23-årig gut på sexklubben skriver fredag aften, om jeg har gang i noget spændende og jeg svarer: Nope, kun marathon af Friends. Og drengens retursvar er: Hvad er det? – En TV-serie?  
  • ARGHHH!!
  • ARGHHH!!

Hvem sagde løse ender?

Såååå….nogen skylder vist nogen en opsamling! Jeg tænker jeg lægger ud.

Så for at starte med det sidste, så fik jeg mig en snak med Chefen dagen efter jeg var begyndt at se skræmmende stalkertendenser hos mig selv. Magtede simpelthen ikke at rende rundt som en anden psycho med min tlf klistret til hånden for at tjekke den grønne prik på Chefens profil på Dating.dk. Jeg fortalte ham selvfølgelig ikke, at jeg kunne stalke ham på Dating og se hvor aktiv han havde været. Han fik naturligvis en anden version om at jeg ikke ville være en mellemstation indtil han fandt noget bedre. Hvilket han selvfølgelig bekræftede at jeg ikke var. Og face it – han ville eddermame også være langt nede på IQ skalaen hvis han hoppede på og sagde, at han bare knaldede mig indtil en eller anden hottie kom og fejde benene væk under ham. Siden da har han igen nærmest ikke været på Dating.dk og han er langt mere ‘på’ generelt ift mig. Sååå indtil videre er all good på Chef fronten…selvom jeg nok narre migselv lidt ift at jeg måske godt gad, han satte lidt flere ord på ‘hvad vi egentlig er’. Men lad nu det ligge.

Så er jeg ikke gravid. Hverken inde eller uden for livmoderen. Har taget sådan ca et halvt tons test og efter 3 1/2 uge fik jeg pludselig menstruation…eller en eller anden mærkelig version af det, som sluttede igen på halvt den tid det plejer at tage. Det skal jeg selvfølgelig ikke være den første til at brokke mig over.

Patrick har jeg fået parkeret lidt ude i rabatten – nøj den mand var virkelig begyndt at gå mig på nerverne!

Har afsløret for Morten, at jeg ser Chefen. Men kun fordi Morten selv havde regnet ud at jeg datede. Jeg bliver åbenbart lidt fraværende ift ham, når der dukker nye spændende mænd op i mit liv… vi er jo også eks’er, ved ikke lige hvad manden havde forventet.

Sexklubben er på standby indtil videre. Behovet er der lissom ikke rigtig for tiden.

Ryggen har det fantastisk…især når jeg tager mig sammen til at få trænet også. Er startet tilbage på fuld tid på arbejdet og har samlet endnu flere spøgelseshistorier sammen, som jeg simpelthen snart er nødt til at få brygget endnu et indlæg sammen om. Man skal ikke være en sart sjæl i nattevagt på Riget… just saying!

Lægen har skrevet… han vil gerne se mig igen… Har ikke lige svaret ham endnu. Hvis det hele falder til jorden med Chefen, så kan han komme retur, men indtil da, så skal jeg vist ikke have jinxet noget.

A skriver stadig ind imellem… på mail, som havner i mit spamfilter, fordi jeg har blokeret ham på alle leder og kanter. Overskriften lyder altid det samme: AFSLUTNING.  Meget dramatisk mail hver eneste gang. Og jeg forstår ikke rigtig mandens behov for hele tiden at skulle fortælle mig hvor godt han har det. Jeg svarer ham alligevel ikke, og jeg er pænt ligeglad… Men jeg indrømmer gerne at jeg i den grad savner sommerhuset, især efter dagen igår hvor det var meget forårs agtigt all over. Istedet fik jeg ordnet mit lille frimærke af en have, så den nu står snorlige, og huskede mig selv på, at jeg ikke engang ville have kunne ordne 1/20 af sommerhusets have på den tid det tog mig med frimærket. Gotta look at the up-side right!

Nu bliver det jo lidt dårligere vejr igen herhjemme, og på den bekostning vil jeg da gerne lige prale med, at jeg smutter til 26 grader i sydspanien i overmorgen sammen med Louise. Ingen børn. Ingen mænd. Bare Rosévin og Tapas og en masse tøsehygge. Jeg tæller ned som et lille barn til juleaften.

God weekend derude <3

Når man er voksenparkeret

Har været i et indendørs legeland med fire unger idag, den ene selvfølgelig en låner, og følt mig enormt parkeret! Faktisk så parkeret så mit haleben stadig gør en lille smule ondt, her flere timer efter vi kom hjem.

Det var jo ikke fordi jeg ikke kunne bevæge mig rundt sammen med ungerne – men de virkede sgu ikke rigtig til at de gad have mig med på slæb. For face it – jeg kan bare ikke løbe lige så hurtigt gennem halvhøje klatrestativer, i flere etager, med indbyggede forhindringsbaner, sådan som de kan! Og at hoppe på trampolinerne er bare heller ikke et hit, når man har født tre børn….

Så må erkende jeg nok er ved at blive kørelejligheden med pengene, fremfor selskabet. For jeg fik da til gengæld lov at bruge en helvedes masse penge på slush-ice og mad til ungerne, og kaffe til mig selv. Og på den led har jeg selvfølgelig bevæget mig…lidt…

Derudover fik jeg desuden hurtigt konstateret at rookiemistake nummero uno jeg begik som forælder, var at glemme en bog eller en computer, eller bare en eller anden form for underholdning til mig selv (ikke at misforstå) udover min tlf, som iøvrigt æder batteriet hurtigere end jeg kan nå at læse to blogs nye indlæg, og som jeg derfor var nødt til at spare batteriet på.

Nå, men jeg havde så fået placeret mig overfor en kæmpe gigantisk bamsekran og observerede især en bestemt vedholdende far, ihærdigt putte den ene 20’er efter den anden i maskinen, i håb om at vinde en af de der stoooore bamser. Jeg forstår ikke behovet. Eller besættelsen. Ved folk da ikke at ejerne af sådan en maskine indstiller selve gribekloens gribestyrke, afhængigt af hvor ofte de synes nogen rent faktisk skal stikke af med en af bamserne? Åbenbart ikke… Nå, maskinen døede af overanstrengelse efter noget tid, og faren fik selvfølgelig ikke trukket nogen bamse op. Big surprise!

Heldigvis var Morten så sød at joine mig i halvanden times tid, så i den tid slap jeg da for at sidde og bare stirre på alle de andre legelandsrutinerede forældre, opslugte i deres bøger og computere, og foran bamsekranen. Morten nåede dog både at konstatere at der var en far der havde et godt øje til mig (hvordan det lige var gået henover hovedet på mig-fatter jeg ikke noget af – mon min singlehjerne er ved at svigte mig) OG opdage at Chefen skrev til min tlf mens jeg var på toilettet med mindste unge. Sidstnævnte kommenterede han ikke på (endnu) men jeg er sikker på han har set beskeden tikke ind, eftersom min tlf lå frit fremme lige foran ham og fordi manden generelt OG ALTID har et halvt øje på hvad der foregår på min tlf. Total urutineret (igen!) af mig at glemme at slå ‘forstyr ikke’ til når han er i nærheden. Må forvente at få brugt det imod mig på et eller andet, for ham, belejligt tidspunkt. Oh well.

Ca to timers tid inden lukketid undrer jeg mig over den tilstrømning af udlændinge der pludselig dukkede op. Må vist lige undersøge om indgangsprisen bliver sat ned efter et vist tidsrum – for så kunne jeg da også godt finde på at komme et par timer om aftenen og få ungerne til at bruge deres sidste energi, Samtlige fire unger lignede seriøst noget en tomat havde kastet op. Det kunne være sjovt at udstyre en af dem med et af de ser smarte armbånd der måler puls og forbrænding og se hvor meget energi de rent faktisk får forbrændt under sådan et visit. Måske kunne resultatet få mig til at kaste mig over etageforhindringsbanerne sammen med dem…

Argh… og dog.

%d bloggers like this: