Kategori: Hverdagshurlumhej

Hvad man kan få for 14.000 kr

  • Ikea’s 3. dyreste uformet sofa af mærket Kivik – vel og mærke hvis man vælger stof modellen.
  • Alternativt kan man få 20 af deres billigste sofa Hammarn, som ovenikøbet er en nyhed og hvis man siger navnet rigtig hurtigt, lyder det enten som om man får sagt hammeren eller et eller andet islamisk ord.
  • Man kan også komme 3 mennesker til Thailand i 2 uger, eller 4 mennesker til Florida i samme periode – shit det gad jeg godt! Varme, sol og ferie…ahhh
  • Man kan få den nye IPhone X 256GB + ca 10 forskellige covers at skifte imellem
  • Så kunne man forkæle sig selv med 28 timers (helt sikkert meget velfortjent) massage
  • Få et øjenbrynsløft
  • Eller handle ind i netto for 1000 kr om ugen i 14 uger – gal en masse mad man kunne få!
  • Eller købe 14 stk af de dyreste vinterdæk fra THANSEN (altså til min bil), så ville jeg i hvert fald være godt dækket ind de næste par år
  • Man kunne købe samtlige julekalendere fra the Bodyshop…7 gange!
  • Eller ens hund kan få fjernet hele underlivet ved en akut operation OG få en super smart hundebody med i købet.

Hvad jeg har lært i oktober

  • at jeg er lidt træt af mennesker
  • at jeg faktisk fungerer helt fint uden Tinder/Happn OG facebook
  • sidstnævnte har jeg dog måtte hente igen efter 2 1/2 uges pause, fordi al info om div. arrangementer, om det så er ungernes skole eller arbejde, så får man selvfølgelig kun info via facebook grupper. Tvungen afhængighed.
  • at jeg elsker ordet ’surstråler’, som blev introduceret ved et foredrag på mit arbejde, og som handler om de mennesker som render rundt og stråler surt i hverdagen og faktisk påvirker vores andres arbejdsglæde.
  • at jeg fra samme foredrag også har adopteret ordet ’synshandikap’, som omhandler folk der vender øjne af ting de ikke kan lide. Jeg forventer at bruge det i stor stil når Ida er teenageutilfreds med livet (og mig).
  • at på trods af diverse skærmende plastikgardiner, så støver det helt afsindigt når man går i gang med at ville bygge nyt køkken
  • at Birthe var ved at dø af en voldsom maveforgiftning – hun klarede den dog heldigvis, efter en kort indlæggelse på hundeintensiv afdeling.
  • at jeg nok ikke helt vidste hvad jeg gik ind til, da jeg meldte mig til en trænings bootcamp
  • at jeg helt sikkert melder mig igen!
  • at den 27.oktober havde Frisøren fødselsdag, og i bedste overtroiske stil spillede radioen konstant de sange Frisøren og jeg hørte sammen sidste år i Californien.
  • at jeg faktisk synes Halloween bliver sjovere og sjovere for hvert år, hvilket måske hænger sammen med jeg nu bor på en vej der tager Halloween lige så højtideligt som de gør i USA
  • at jeg ikke har fået sex i halvanden måned
  • at jeg ikke forventer jeg får sex resten af året… vel et resultat af at man isolerer sig fra resten af verden.

Bootcamp

Sidste år besluttede jeg mig for at blive fit, hvilket også lykkedes allerede efter forholdvis kort tid. Jeg var pænt tilfreds med mig selv. Men altså, det er virkelig svært at holde den gode form. Så jeg har meldt mig til en 6 ugers trænings bootcamp. Med i forløbet medfølger også en kostplan, som jeg nu har efterlevet de sidste 2 uger.

Jeg meldte mig, fordi jeg var røget af sporet med min træning og min mad. Det sker ca hvert halve år, så får jeg pludselig nok og går komplet ombord i Ben & Jerrys, kage og chokolade, og jeg mister motivationen til at træne. Virkelig dårlig kombi! 

Så NU står den på Bootcamp, så jeg forhåbentlig kan komme lidt hurtigere tilbage på sporet end hvis jeg helt alene skulle hive mig selv op på hesten igen.

Men altså fååårrk hvor er det hårdt!  Virkelig hårdt! Bootcampen, fordi jeg bliver presset på min fysiske form, og psykisk, fordi kostplanen ikke efterlader meget plads til snackeri…og min krop craaaaaver is og chokolade. Især om aftenen.

Men tag ikke fejl – det er på den fede måde – jeg elsker at kunne mærke jeg har brugt min krop. Alt det usunde er ‘bare’ en dårlig vane….som er fucking hård at bryde med!

4 uger igen – jeg skal fandeme klare det, det er virkelig for sølle hvis jeg ikke kan overholde 6 ugers kostplan og (monster) hård træning.

 

 

Hvad jeg lærte i september 

…lidt forsinket – det var en hård måned, som nogle af jer så sødt bemærkede, så var jeg lidt stille herinde

  • At september har budt på en del bump på vejen
  • At Morten for anden måned i træk har undladt at betale børnepenge 
  • At det tager statsamtet 12 uger at give svar på ansøgning om børnepenge. 
  • At Morten synes jeg er en kost
  • At jeg faktisk trives virkelig godt med at Morten synes jeg er en kost! HA! 
  • At det at jeg har fået lavet en ordning med mit arbejde om at jeg har mere weekend fri, bare er resulteret i, at Ida gerne vil være mere hjemme end hos Morten. Så meget for at jeg skulle til at have en masse egofritid med sjov og ballade. 
  • At jeg faktisk alligevel nyder dagene alene sammen med Ida – mor/datter bonding på højt plan!
  • At jeg ikke behøver have sex med en 21 årig igen
  • At det der bare skulle være et eftersyn hos tandlægen endte med at koste 3700kr 
  • Nævnte jeg at jeg indtil videre mangler børnepenge for to mdr…? Meget dårlig timing Morten! 
  • At være trivselsforældre i en trivselsgruppe, hvor halvdelen af de tilmeldte forældre består af mænd, faktisk er lidt mærkeligt. Jeg mistænker dem for, at de ser trivselsmøderne som en mulighed for at slippe væk hjemmefra. 
  • Luna og jeg er iøvrigt de eneste singlemødre i ovennævnte 0.klasse…det var ikke alle mændenes koner der lignede nogen der syntes det var en god ide at deres mænd meldte sig som trivselsforældre. 

Og til det lidt mere sørgelige:

  • At det var okay at tårerne trillede ned af mine kinder, da jeg meldte ud til forældrene til det barn de mistede og som vi ikke kunne redde, at der var grænser for hvor professionel jeg kunne blive ved med at være da han døde…
  • At den oplevelse bød på timer hos Rigshospitalets krisepsykologer efter at have været det hårdeste patientforløb jeg til dato, har været en del af. 
  • At jeg er ret taknemmelig for min arbejdsplads passer så godt på os. 
  • Og at jeg elsker mit arbejde – også selvom det ind imellem er benhårdt og kræver lidt dage i fosterstilling…  

Nye naboer

Okay, jeg har i går aftes måtte erkende jeg virkelig er smålig på nogle områder…og jeg godt kan forstå, at der udbryder krig i verden.

Veninde Luna kommer over forbi. Jeg bor i et lille enderækkehus for enden af en lille lukket stikvej. Vi er fire huse der hænger sammen. For enden af stikvejen, lige ud foran mit hus, er der plads til tre biler. En plads til mig, til min nærmeste nabo, næste nabo, og det modsatte enderækkehus har så deres egen p-plads lige ved siden af deres hus.

Så mens Luna og jeg står og snakker i køkkenet, med vindue ud til der hvor vi parkerer, ser jeg en stor hvid transit parkere midt i de to p-pladser der er til de to huse i midten. Jeg holder på min plads. Jeg bliver sgu lidt irriteret inde i mit køkken…!

Det skal lige siges, at ham der parkerede, troede jeg var håndværker, men i virkeligheden var han manden til det par, der lige har købt det modsatte enderækkehus i min række, og som jeg ikke har hilst ordentlig på endnu, fordi både han og konen ikke har været der så meget pga ombygning og fordi, når de endelig har, så har de haft det mest lukkede kropssprog ever, så jeg har ikke følt det var naturligt at hilse på dem, når jeg så dem.

Nå, men jeg kan simpelthen ikke rumme det, og åbner min dør og spørger ham stille og roligt (synes jeg selv) ; undskyld må jeg spørge om noget? Regner du med at du skal holde der hele aftenen? Manden svarer ja. ‘Okay, det er bare fordi vi plejer at kunne holde 3 biler hernede for enden, så måske du kunne rykke din lidt ud til siden, så der også er plads til de andre når de kommer hjem?’  Så istedet for at blive lidt ydmyg, som jeg selv ville blive, hvis nogen bad mig tage hensyn til andre mennesker, vælger manden at sige; Jamen de kan bare komme ind og banke på og spørge om de må tage vores plads istedet.  Ideen er jo som sådan fin nok, men hvorfor skulle man overhovedet overveje at tage en plads der tydeligt høre til et bestemt hus, bare fordi de har taget en af vores pladser. Det ville jeg ihvertfald ikke gøre, så ville jeg parkere oppe ved vejen, og være pisse irriteret over jeg skulle holde så langt væk.

Manden gik ind i huset uden at ændre på noget ved bilen. Men efter 10 minutter flyttede han den alligevel op til deres egen plads ved siden af deres hus – arhmen altså, hvorfor ikke bare parkere der fra start!

Nå, men min frustration hele aftenen gik så på, at jeg jo fik herre dårlig samvittighed. For nu er jeg hende den emsige nede forenden, som er fuldstændig hysterisk med hvordan parkeringspladserne fordeles ligelidt mellem os der bor der, og gud nåde og trøste den der kommer til at tage en plads der ikke er deres, eller endnu værre, vælger at parkere så de optager TO pladser på een gang. (Ja det pisser mig for vildt af, når nogen ikke tænker videre ud over deres egen næsetip).

Så jeg har gået og brygget på en do-over indgangsvinkel til de nye i rækken; Hej undskyld, det var altså ikke for at være emsig over alt det med bilen, jeg syntes bare det var lidt fjollet du havde parkeret midt i det hele… og i øvrigt er jeg normalt skide sød og ikke særlig besværlig, bor nede i det sidste hus, (som I nok har gættet) og hedder SH, Velkommen til !’ 

Fuck altså… input til at redde det her nederen førstehåndsindtryk, som mine nye naboer utvivlsomt må ha’ fået af mig igår, modtages med kyshånd…

Ruineret

Jeg har idag været til kontrol på Herlev hospital med mit hoved. Der var jo det der med de sidste år fandt ud af at jeg havde noget der hed, og hold nu fast, Trigeminusneuralgi… jaja jeg har øvet mig længe på at sige det ord, så det er okay, hvis I bare lige skimmer det og tænker aha.

Lægen, som iøvrigt er ganske nydelig at kigge på, spørger mig hvordan det går. Jeg fortæller at jeg faktisk har haft sådan en basishovedpine fra påske og ca halvanden måned frem, og at jagene i mit hoved nogle gange flytter sig over i højre side, istedet for at holde sig til venstre side, som diagnosen ellers ligesom foreskriver, at smerten hører til.

Nådada siger den nydelige læge og slår noget op på sin skærm. ‘Sig lige hvis det jeg læser op her, passer på de smerter du har’ 

Han læser den engelske beskrivelse meget dramatisk op med amerikansk accent. Nogle af ordene tillægger han så meget styrke, så jeg er lige ved at få et chok hver gang. ‘Jep – det passer ret præcist på det jeg oplever’ svarer jeg, da han er færdig.

Lægen sidder og grubler lidt…ja altså så har du jo så også, eller måske istedet, fået det der hedder Primary Stabbing Headache, også kaldet IcePick headache – det er ikke særlig ofte vi får de tilfælde, så hvad siger du til at du prøver det her medicin og så mødes vi igen efter sommerferien og ser hvordan det så går?’ 

Yeah!! siger jeg ironisk og griner.

Så jeg har hentet ny medicin idag, og var også nødt til at hente mine blodfortyndende, og wuhu – sørme om ikke min CTR saldo var nulstillet, og ligeså var tilskudsdelen…. som den søde apotekerdame lidt nervøst konstaterede… det bliver altså desværre lidt dyrt…

No shit Sherlock…

Dagens Drama #2

Idag er det Luna der bidrager til dagens Drama.

Hun har nemlig fødselsdag og skal holde fest og spørger derfor sin ekskæreste og far til hendes børn, om hun må låne et havebord.



Der har været radiosilence fra hans ende af siden.

Hvilket er lidt frustrerende, for vi er ret nysgerrige på hvordan hun kan ødelægge hans liv, fire år efter de er gået fra hinanden.

Plus det havde været rart med det ekstra havebord i aften.

%d bloggers like this: